
Så er kassen tom
NAPA har uddelt 2,8 millioner kroner over det sidste års tid, og nu er hele puljen brugt op. Dermed er det heller ikke muligt at modtage bevilling, hvis man søger til årets sidste frist, der ellers er 15. december.
NAPA ser på det sidste år med tilfredshed. Trods den lurende trussel for pludselige stramninger og restriktioner i forbindelse med pandemien, har kulturaktører med masser af spændende events taget chancen og søgt pengene.
To af de helt store, nemlig Nuuk International Film Festival (NIFF) og Nuuk Nordisk Kulturfestival (NNK) – sidstnævnte er NAPA medejer af – har formået at afholde deres festivaler til publikums store fornøjelse. I slutningen af september fik NIFF underholdt med en bred vifte af spillefilm og kortfilm fra hele verden, og i slutningen af oktober trak NNK flere tusinde ind til fede koncerter og spændende udstillinger.
I foråret fremviste Hanne Trap Friis og Gukki Nuka deres tretrinsprojekt ”Tarnima nammatai – jeg bærer min sjæl”, og i oktober turnerede det på den grønlandske vestkyst, afsluttet med en boglancering i Nuuk den 28. oktober. Projektet er en sammenfletning af et teaterstykke, en kunstudstilling og en bog, som fortæller om seksuelt overgreb, fortvivlelsen og håbet.
Tilioq – Handicaptalsmanden har faciliteret netværksmøder for nordiske unge med handicap, hvor de har diskuteret hvilke udfordringer de synes, der mangler fokus på i samfundet, hos politikere og hos andre unge. Dette har blandt andet resulteret i stiftelsen af foreningen KIIP for unge med handicap i Grønland.
Dette er blot fire eksempler på de mange arrangementer og events, som NAPA har støttet med henblik på at arktiske perspektiver bliver set og anerkendt i hele Norden.
Fra januar går det i gang igen
”At puljen er tom en måned før, ser jeg som et tegn på, at kulturaktørerne er sultne efter at vende tilbage med masser af nye events og tiltag, der er med til at fremme de arktiske perspektiver” siger Direktør Anne Mette Gangsøy.
Ansøgere skal heldigvis ikke vente længe, for allerede 15. januar er den næste ansøgningsfrist til NAPAs Kulturstøtteprogram, som igen i 2022 har en pulje på 2,8 millioner kroner.
”Vi glæder os meget til at se, hvilke spændende projekter, der kommer til at blive søgt om penge til i 2022”, slutter Anne Mette Gangsøy.
Andet nyt

Så er kassen tom
NAPA har uddelt 2,8 millioner kroner over det sidste års tid, og nu er hele puljen brugt op. Dermed er det heller ikke muligt at modtage bevilling, hvis man søger til årets sidste frist, der ellers er 15. december. NAPA ser på det sidste år

Hvad er familie – hvad er Norden?
Seks unge skuespillere mødes i en forestilling i ZeBU, hvor de i overgangen mellem virkelighed og fiktion diskuterer hvad det at være en del af den nordiske familie betyder for dem – og hvad der splitter dem. To grønlandske, to danske og to norske skuespillere

Arktisk Samarbejdsprogram i Grønlands hænder
10 millioner danske kroner. Så meget står Nordisk Rådgivningskomité for Arktis (NRKA) til at skulle uddele årligt til projekter, der arbejder for arktisk bæredygtighed. Den åbne pulje bestemmes årligt, og det endelige beløb fastsættes i december. På Nordisk Råds 73. Session blev det endeligt besluttet,

NAPA har modtaget den første ansøgning i nyt ansøgningssystem
NAPA har lige lanceret ny hjemmeside og nyt ansøgningsmodul til vores Kulturstøtteprogram. Kort efter landede den første ansøgning om støtte: Et projekt der omhandler en kreativ workshop for børn og unge i Ilulissat og Maniitsoq. Med det nye ansøgningssystem er det blevet nemmere at søge