Stigende antal ansøgere fra Grønland til NAPA’s Kulturstøtteprogram
For første gang siden 2018 oplever NAPA en stigning i antallet af ansøgere til Kulturstøtteprogrammet fra Grønland sammenlignet med ansøgere fra det øvrige Norden. Denne udvikling signalerer en positiv udvikling inden for det grønlandske kunst- og kulturliv og understreger NAPAs voksende rolle som del af dette kulturliv.
I 2023 fik NAPA, Nordens Institut i Grønland i alt 156 ansøgninger til Kulturstøtteprogrammet. Af de 156 ansøgninger kom 86 fra ansøgere bosat i Grønland, mens de resterende 70 kom fra det øvrige Norden. Dette repræsenterer en milepæl, da det er første gang siden 2018, at NAPA har modtaget flere ansøgninger fra Grønland end fra det øvrige Norden. Ud af disse ansøgninger blev 61 ansøgere bevilget støtte til deres kreative projekter.
Kulturstøtteprogrammet for 2023 afspejler en bred vifte af kunst- og kulturaktiviteter. Flest ansøgninger har musik, film og projekter rettet mod unge i fokus. Kulturstøttepuljen skal både støtte samarbejde i Grønland og samarbejde med Grønland i resten af verden.
Et eksempel på et støttet projekt, som viser Grønland i udlandet er en traditionel kajakbygningsworkshop, der fandt sted på Åland. Maligiaq Padilla, en erfaren grønlandsk kajakbygger og ni-dobbelt grønlandsmester i kajak, delte sin ekspertise med lokale kajakentusiaster på Åland sammen med en ung dreng fra børnehjemmet i Uummannaq. Dette projekt blev realiseret i samarbejde med Nordens Institut på Åland (NIPÅ), hvilket skabte en meningsfuld kulturel udveksling og inspirerede de lokale kajakentusiaster på Åland.

(Billede: Nya Åland)
Et eksempel på et projekt, der støttede samarbejde i Grønland er en projektuge i Nordgrønland, hvor elever i folkeskolen i Kullorsuaq blev introduceret til skak, cirkus, film og dans. Dette initiativ blev udført i samarbejde med den islandske skakforening, “Hrokurinn,” og foreningen “Vinátta í verki.” Projektugen, der omfattede forskellige kunstneriske discipliner, blev en succes og bidrog til at styrke kulturelle bånd mellem Island og Grønland.

(Billede: Avannaata Kommunia)
NAPA ser positivt på den stigende interesse og deltagelse i Kulturstøtteprogrammet og fortsætter med at støtte og fremme det mangfoldige kunstneriske talent i Grønland og det nordiske samfund. Dette understreger vigtigheden af at bevare og fremme kulturel udveksling for at berige samfundet og skabe en platform for kunstnere og kulturaktører at blomstre.
Formålet med NAPAs kulturstøtteprogram er at bidrage til, at Norden bliver verdens mest integrerede og bæredygtige region. Det skal vi gøre ved at støtte kulturprojekter, som bygger på holdbare samarbejde mellem nordiske og nordisk-arktiske aktører. I 2024 vil der være 3.050.000 kroner til uddeling fra Kulturstøtteprogrammet. NAPA arbejder for, at arktiske perspektiver bliver set og anerkendt i Norden og verden.
Kulturstøtteprogrammet skal sikre et bredt forankret kultursamarbejde, som udvikler fællesskaber og forståelse mellem indbyggere i Norden. Vi ønsker at flere mennesker og organisationer får øget viden om og større interesse for nordisk kultursamarbejde med fokus på Grønland.
For ansøgninger op til 99.999 kroner er der ansøgningsfrister den 15. i hver måned undtagen juli. For ansøgninger op til 200.000 kroner er der ansøgningsfrister den 1. februar og 1. september.
Kontakt NAPA på napa@napa.gl for sparring og rådgivning, hvis du har en idé til et projekt.
Her kan du se tal og fakta over, hvad vi har opnået med vores kulturstøtte:




Gik du glip af disse nyheder?

Små sprog, stor betydning – Seminar og litteraturfestival for de små sprog
Sprog kan bære en kultur. Måden, vi taler med hinanden på, er med til at danne relationer, og måden, vi taler om vores samfund på, er med til at skabe nye verdenssyn. Derfor er det vigtigt at bevare, bruge og udvikle ens modersmål – ikke

Dokumentar om Arctic Winter Games: Fra kulturelt indslag til fælles minder
Hvordan bliver et kulturelt indslag til en oplevelse, man husker resten af livet? Det fortæller en ny dokumentarfilm om, når vi følger de unge, der var en del af Grønlands kulturelle indslag ved Arctic Winter Games 2026. Filmen tager os med bag kulisserne og giver

Unge forfatterspirer finpudser deres uhyggelige historier under skrivebootcamp i Nuuk
Seks unge talenter har deltaget i Allatta! deltagere har sammen med Paninnguaq Boassen og Sørine Steenholdt været fuld i gang med at gøre deres uhyggelige historier endnu bedre. Litteraturen og lysten til at skrive er vigtig for at udvikle det grønlandske sprog, og talentudvikling er
Et resilient Arktis starter med en resilient digital infrastruktur
Digital Arctic Futures-konferencen satte fokus på fremtidens internet i Grønland og Arktis. Internettet er blevet en uundværlig del af hverdagen i Arktis. Det bruges til alt fra kortbetaling og e-boks, til Netflix, jagtbeviser og debat på Facebook. Men i takt med at afhængigheden stiger, vokser