Et resilient Arktis starter med en resilient digital infrastruktur

Internettet er blevet en uundværlig del af hverdagen i Arktis. Det bruges til alt fra kortbetaling og e-boks, til Netflix, jagtbeviser og debat på Facebook. Men i takt med at afhængigheden stiger, vokser også sårbarheden. Hvad sker der, når søkabler beskadiges, strømmen går, eller cyberangreb rammer samfundets centrale funktioner?

Disse spørgsmål blev sat under lup, da Tænketanken Digital Infrastruktur den 26. marts afholdt konferencen Digital Arctic Futures – Konference om fremtidens internet i Grønland og Arktis.

Arrangementet er støttet af Nordisk Ministerråds støtteprogram, Nordens Arktis Program, der administreres af NAPA – Nordens Institut i Grønland – og har som mål at styrke samarbejdet og resilience i Arktis gennem kultur, innovation og samfundsudvikling.

Et sårbart, men vigtigt internet

Konferencen samlede oplægsholdere fra hele det nordiske og arktiske område – herunder Finland, Sverige, Danmark, Færøerne og Nunavut i Canada – og havde tre centrale temaer: et sårbart internet, et resilient internet og et demokratisk internet i Arktis.

Deltagerne diskuterede blandt andet, hvordan både naturfænomener, tekniske fejl og fjendtlige magter truer internetinfrastrukturen i regionen. Grønlands begrænsede antal søkabler og den geografiske isolation gør landet særligt udsat – noget der blev tydeligt ved tidligere hændelser som strømnedbrud i Nuuk og beskadigede søkabler i Nord- og Sydgrønland.

“Arktis – og resten af verden – bliver mere og mere afhængig af én enkelt teknologi, nemlig internettet. Vi er afhængige af internettet for demokratisk debat, offentlig forvaltning og virksomhedsdrift. Det giver også en øget sårbarhed og afhængighed af få, kæmpe tech-virksomheder. Hele samfundet går i stå, hvis internettet går ned og store techvirksomheder kan sætte deres priser og vilkår som de vil, fordi vi ikke kan klare os uden deres apps og platforme. Derfor er vi i Tænketanken Digital Infrastruktur glade for, at konferencen kunne samle så mange mennesker for at diskutere netop, hvordan vi gør digitale samfund i Arktis mere resiliente,” siger Signe Ravn-Højgaard, direktør i Tænketanken Digital Infrastruktur og initiativtager til konferencen.

Omkring 100 mennesker deltog på konferencen online og fysisk.

Fremtrædende aktører og oplægsholdere fra Norden og Arktis

Konferencen bød på faglige oplæg af aktører fra Norden og Arktis, der kom med deres forskellige men genkendelige vinkler. Nogle af oplægsholderne var:

Toke Binzer (Tusass, Grønland) og Kristian Reinert Davidsen (Føroya Tele) talte om de fælles nordatlantiske udfordringer med at sikre stabil forbindelse i tyndtbefolkede og vejrudsatte områder.

Rógvi Olavson fra Færøernes Universitet satte fokus på digitale udfordringer i mikrosamfund.

Hans Henrik Grabe fra Grønlands Telestyrelse præsenterede løsninger til at højne sikkerheden for Grønlands digitale infrastruktur.

Marko Ala-Fossi fra Tampere Universitet i Finland viste, hvordan udfasningen af 3G i Finland har skabt store forbindelsesproblemer i landområder.

Michael Delaunay fra OPSA beskrev, hvordan telepolitik i Nunavut styres centralt fra Canada uden lokal inddragelse – hvilket har resulteret i langsomt og dyrt internet med afhængighed af satellitter.

Carl Heath, seniorforsker hos RISE i Sverige, talte om digital resiliens i et geopolitisk ustabilt landskab og hvordan demokratier kan beskyttes gennem strategisk digitalt arbejde.

Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg fra Københavns Universitet satte fokus på tech-giganternes voksende kontrol med internettets infrastruktur – også i Arktis – og behovet for demokratisk regulering.

Maren Granlien fra konsulentfirmaet ilik diskuterede kunstig intelligens som både en udfordring og en nødvendighed, og pegede på potentialet for offentlige og private organisationer.

Nordens Arktis Program: Resiliens og stærke civilsamfund

Ledestjernen for Nordens Arktis Program er resiliens og stærke civilsamfund i Arktis. Det kræver resiliens fortsat at sikre befolkning, stabilitet, vækst og velstand i regionen. Programmet er målrettet eksterne ansøgere – både enkeltpersoner og organisationer – og understøtter lokalt forankret samarbejde i Norden og Arktis.

Formålet er at bidrage til Nordisk Ministerråds vision om at gøre Norden til verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Det sker med særligt fokus på:

• At skabe attraktive og socialt levedygtige lokalsamfund i Arktis på tværs af generationer
• At understøtte lokale erhvervsmuligheder og bæredygtig økonomisk vækst
• At fremme grøn omstilling og en cirkulær økonomi

For at sikre forankring i både Arktis og Norden skal projekter inkludere partnere fra mindst tre nordiske lande – fx Grønland, Island, Færøerne, Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Åland. Derudover kan projekter udvides med arktiske partnere uden for Norden, så længe den ledende partner er nordisk.

Man kan søge op til 500.000 DKK og programmet giver mulighed for længerevarende samarbejder og stærke netværk i regionen.