En mand og en kvinde står, og kigger op på hinanden med røg omkring dem.

Et dramatisk blik ind i Grønlands historie

Det Kongelige Teater i København gav scenen til Grønland, da de i januar viste urpremieren af ”Præsten og åndemaneren” skrevet af grønlænderen Makka Kleist. Forestillingen gav et dramatisk og indsigtsfuld kig ind i starten på Grønland og Danmarks fælles historie.

Grønlænderen Makka Kleist stillede sig frem på scenen sammen med sin mand, Svenn B. Syrin, på Det Kgl. Teater i januar og viste en gribende forestilling af mødet mellem den danske-norske præst Hans Egede og den grønlandske åndemaner Inuk med Makkas nye teaterstykke ”Præsten og åndemaneren”. Denne nye fortælling blev vist sammen med hendes lidt ældre teaterforestilling ”Udsigt”, som gav et blik ind i en ældre kvindes minder i en tid fyldt med forandringer.

Begge forestillinger, som er skrevet af Makka Kleist, blev iscenesat af teaterleder og instruktør Hanne Trap Friis fra Teater freezeProductions, og blev produceret med et grønlandsk/dansk produktionshold.

Et virvar af visuel og auditiv fremstilling

”Præsten og åndemaneren” som viser mødet mellem præsten Hans Egede og åndemaneren Inuk er baseret på tekster fra Hans Egedes dagbøger samt Inuits historier. Her bliver der vist et dramatisk møde mellem to mennesker med forskellige opfattelser af verdenen, og giver en indsigt ind i, hvordan tidligere tiders handlinger kan mærkes helt frem til nutiden.

Mødet mellem præsten og åndemaneren fra forskellige verdener fremstilles som en dialog, hvor forestillingen så bliver understøttet af et gribende filmisk univers, visuelle installationer og et moderne musikalsk lydspor kombineret med strubesang og kirkeklokker.

Minderne af en ældre kvinde

”Udsigt” er en soloforestilling af Makka, som indtager rollen af en ældre grønlandsk kvinde og begiver sig ud i en bevægende monolog, hvor kvinden dykker ned i sine minder og giver et blik ind i urbaniseringsprocessen af Grønland i 1970’erne. Den humoristiske og smukke fortælling er baseret på virkelige historier og viser, hvordan livet kan forandres ved blot at flytte fra en bygd til en by.

På nuværende tidspunkt arbejder Hanne Trap Friis tæt sammen med Grønlands Nationalteater, for at bringe forestillingen ”Præsten og åndemaneren” til publikum i Grønland indenfor de næste to år.

Forestillingerne er støttet af NAPA, Statens Kunstfond, Århus Kommunes Kunstråd, Wilhelm Hansen Fonden og Salling Fonden.

Fakta om teaterstykkerne:

PRÆSTEN & ÅNDEMANEREN

Manus: Makka Kleist (GL)
Skuespil: Makka Kleist (GL) og Svenn B. Syrin (NO)
Instruktion: Hanne Trap Friis (DK)
Scenografi: Maya Sialuk Jacobsen (GL)
Musik: Hans Ole Amossen (GL)
Lys: Morten Ladefoged (DK)
Film: Mikael Lindskov Jacobsen
Kostumer: Bibi Chemitz (GL/DK)
Koncept: Hanne Trap Friis og Makka Kleist (efter oplæg fra Leise Johnsen (Det Grønlandske Hus København):

En kvindes ansigt er indrammet af en hul grønlandsk tromme.

UDSIGT

Manus: Makka Kleist (GL) og bearbejdelse af Hanne Trap Friis (DK)
Skuespil: Makka Kleist (GL)
Instruktion: Hanne Trap Friis (DK)
Film: Anorak Film (GL)
Filmsklips: Mikael Lindskov Jakobsen (GL)
Lys: Morten Ladefoged (DK)

En kvinde, som sidder ved et bord alene på en teaterscene peger ud mod publikum.

Del

Gik du glip af disse nyheder?
Fart på Nordjobb for Grønlandske unge

Billede: I fremtiden kan det være Grønlandske nordjobbere, der serverer her i Geiranger, Norge. Nordjobb er et tilbud til unge i alderen 18-30, som vil tage på sæsonarbejde i et andet nordisk land. Antallet af unge fra Grønland der søger Nordjobb er mangedoblet. Nordjobb er

Læs mere »
ALLATTARL!

Allattarl! er et som projekt som giver ordet og scenen til unge mennesker gennem rap og lyrik. I et tæt samarbejde mellem Det Starter Med Musikken fra Danmark (DSMM) og Nordens Institut i Grønland (NAPA) skabes rap-camps for unge i Nuuk, Paamiut og Nanortalik. Allattarl!

Læs mere »
Nordisk Kulturkontakt, Helsinki
Søg støtte til dit nordiske projekt

Mulighederne for at få støtte til kulturprojekter i Norden er mange. NAPA’s Kulturstøtteprogram er én af dem, men der er mange andre. Flere puljer kan søges via Nordisk Kulturkontakt, som er en nordisk kulturinstitution i Helsingfors i Finland Nordisk Kulturkontakt administrerer Nordisk Ministerråds støtteprogram for

Læs mere »
Forfatterportrætter
Mød de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris

Den 14. april er der premiere på en ny serie med livestreamede forfattersamtaler med de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris. Hver uge skal vi møde nogle af de aktuelle forfattere for at tale om overlevelse, galskab, relationer, rejselyst, forfald og andre perspektiver, som deres værker

Læs mere »
Seneste nyheder fra NAPA