Projekt om sø-sikkerhed for unge i Grønland lakker mod enden: Vi skal være bedre til at tage redningsvesten på

Et treårigt projekt iværksat af Grønlands Udenrigsdepartement og Nordisk Ministerråd i anledning af det danske formandskab, NorSafe, er ved at blive afsluttet.

Det er et projekt, der har haft to formål – flere elever til de nordiske landes maritime skoler og uddannelser, og ikke mindst bedre sikkerhedsforhold for sejlere i Grønland. Projektet startede i 2019 og afslutter ved udgangen af 2022.

Det er Pipaluk Lykke fra Grønland, der har været projektchef i NorSafe. Og hun nævner, at projektet oprindeligt handlede om sø-sikkerhed i hele Norden, men de kunne hurtigt se, at det oftest er i Grønland, hvor der er sejlads-ulykker med døden til følge.

I Grønland er vi nemlig desværre ikke særlig gode til at tage redningsvesten på under sejlads. Grønlands Politi oplyser, der var fem personer der døde i to forskellige ulykker ud af politiets 45 SAR-operationer til søs i 2021.

– Grønlands Politi og Arktisk Kommando, som står for SAR-operationer i landet, melder, at ulykkerne oftest sker ved sejlads i mindre åbne både, fortæller Pipaluk Lykke og fortsætter:

– Som statistikken også nævner, så findes hovedparten af de omkomne aldrig. I stedet synker de i det enorme farvand, for at aldrig at give de efterladte ro og vished. Stort set ingen af de omkomne bærer redningsvest eller anden flydeordning.

Det er oftest mænd i den arbejdsduelig alder, mange gange med familien, som lader livet på den måde, og dødsfaldende er koncentrerede i Nuuk-området, omkring Tasiilaq i øst og i Diskobugt på Grønlands vestkyst.

Mangel på lovgivning om redningsveste

Pipaluk Lykke påpeger, at den helt store årsag til den sørgelige statistik er, at vi ikke har nogen lov om, at man skal have redningsveste på under sejlads.

Det er kun et krav, at man har godkendte redningsveste ombord til alle på fartøjet. En simpel redningsvest kan nemlig betyde rigtig meget. Vesten kan både redde liv, ved at holde en person flydende i vandet. I værste fald, hvis den forulykket ikke overlever, kan man i det mindste finde personen.

– Da jeg selv startede på projektet, var jeg også af den tro, at hvis jeg faldt i vandet ved sejlads, så ville jeg jo nok dø i løbet af to minutter. Men det tal er faktisk ikke sandt, forklarer Pipaluk Lykke og fortsætter:

– Al statistik siger, at hvis du falder i vandet, der for eksempel er tre grader varmt, og hvis du har en redningsvest på, så kan du holde dit hjerte i gang i cirka 60 minutter, og det er fint nok lang tid til at andre folk kan finde dig, hvis du er faldet i vandet eller at en helikopter kan finde dig.

Pipaluk Lykke mener, at lovgivningen om redningsveste bør tilpasses i Grønland, på en måde, så det er et krav, at man under sejladsen har redningsvesten på. Desuden foreslår hun, at hvis man ansøger om at få licens til fiskeri og fangst, at man kun kan få det, hvis man har et kursus i sø-sikkerhed.

De unge lærer om sø-sikkerhed

I forbindelse med NorSafe projektet tilbød Imarsiornermik Ilinniarfik, Grønlands Maritime Center, kurser i grundlæggende sø-sikkerhed, førstehjælp og navigation til unge mellem 13 og 19, for at sikre at den næste generation lærer om farerne ved søs.

Coronavirussen gjorde det desværre svært for projektet at komme ud til folkeskolerne i de første to år. Men i år har NorSafe besøgt flere skoler for at give kurser til ældstetrinnene i folkeskolerne.

– Vi blev desværre ramt af covid-19 restriktioner og alt var lukket ned i de første to år af projektet, men vi nåede at komme til Sisimiut og undervise på ældste trinnene dér, og på det her forår har Imarsiornermik Ilinniarfik været ude på nogle folkeskoler. Vi sendte i august også nye invitationer til folkeskolerne og fik mange tilmeldinger til kurset, siger Pipaluk Lykke.