
Grønlandske samtaler i Norden: Film
Filmproducer Pipaluk K. Jørgensen og filmskaber Marc Fussing Rosbach debatterer forholdene om filmfolk i Grønland. Lyt eller se samtalen.
NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden.
I dette afsnit taler vi med filmproducer Pipaluk K. Jørgensen og filmskaber Marc Fussing Rosbach.
Introduktion
De senere år der kommet mange talentfulde aktører til i filmbranchen, derfor er samarbejdet mellem filmskabere i Grønland tilfredsstillende, udtaler filmskaber Marc Fussing Rosbach.
Interessen for Grønland i udlandet er stigende på mange områder, også indenfor filmverdenen.
Og med så stort fokus på Grønland fra omverdenen, bør politikerne støtte filmskaberne i højere grad, udtaler Pipaluk K. Jørgensen som har rig erfaring indenfor filmbranchen.
Her er en opsummering af samtalen med interviewpersonerne og deres hovedbudskaber. Du kan se eller lytte til samtalen nedenfor.
Obs. Pipaluk K. Jørgensen snakker dansk og Marc Fussing Rosbach snakker grønlandsk.
Pipaluk K. Jørgensen:
- Det går rigtig godt for tiden for filmfolk, fordi der er rigtig mange der har interesse i at lave film. Mange historier som vil fortælles.
- Man kan mærke en drive fra den yngre generation, som har brug for at udtrykke sig med film-mediet.
- Den internationale interesse for Grønland gør at man endnu mere har lyst til at fortælle sine egne historier.
- Film kan have god indflydelse for kulturen og lokalsamfundet både nu og til de næste generationer.
- Pipaluk K. Jørgensen mener, at man som samfund kan blive bedre til at rose kunst-og kulturaktører. Internt i erhvervet er de gode til at rose hinanden, men de kan godt savne anerkendelse og ros ude fra.
- Film kan være med til at støtte de andre erhverv i samfundet. Det kan være catering og ophold for et stort filmhold.
- Der er brug for flere penge til udvikling af et filminstitut i Grønland.
Marc Fussing Rosbach:
- Det står meget godt til for filmfolk i dag, vurderer Marc Fussing Rosbach, fordi der kommer flere og flere nye og dygtige filmfolk til.
- Der er flere muligheder for samarbejde imellem filmfolk her i landet. Der er flere fotografer og lydfolk man kan hyre til opgaver til produktioner.
- Kvaliteten af kortfilm og andre film der bliver produceret, er godt.
- Filmfolk her i landet kan også få gode erfaringer, når store udenlandske filmproduktioner kommer til Grønland.
- Med den internationale interesse er der også muligheder for samarbejde med de arktiske frænder i Canada og Samerne i Norge for eksempel for at fortælle historier om oprindelige folk.
- Marc håber på, at der i fremtiden vil blive givet flere midler til filmskaberne, så kvaliteten af produktionerne bliver bedre.
En filmindustri båret af dedikeret filmskabere
Filmindustrien i Grønland er relativt lille, og der laves et begrænset antal produktioner hvert år. Mange af de film, der produceres i Grønland, er på grønlandsk og er ofte fokuseret på temaer og historier, der er specifikke for kulturen og livsstilen i Grønland. Vi har en relativt lille befolkning, hvilket gør det svært at støtte en stor filmindustri, men der er en række dedikerede filmskabere og filmorganisationer, der arbejder på at fremme og udvikle industrien.
Derudover gør de barske klimatiske forhold og den fjerne beliggenhed produktionsprocessen vanskeligere, dyrere og mere tidskrævende. Men på trods af disse udfordringer har der været en voksende anerkendelse og påskønnelse for de unikke perspektiver og historier, der kommer fra landet.
Endvidere arbejdes der også med at fremme udviklingen af filmindustrien i Grønland gennem støtte fra Selvstyret og andre organisationer, heriblandt Nordens Institut i Grønland og andre nordiske kulturinstitutioner, samt gennem støtte til internationale filmfestivaler og filmmarkeder.
I de senere år er få dokumentarfilm og kortfilm blevet produceret og opnået international anerkendelse, der viser potentialet i grønlandsk biograf, og hvordan den kunne fremvise en anden side af Arktis, dets kultur, landskaber og mennesker.
Dette har medført, at der er kommet en del international interesse i Grønland om at lave nye filmproduktioner, og det kan lokale filmskabere få nytte af.
Pipaluk K. Jørgensen ejer produktionsselskabet Panorama, og har været direktør i Nuuk International Film Festival i en årrække.
Den kreative filmskaber, Marc Fussing Rosbach er en pioner i den grønlandske filmverden. Han producerer selv sci-fi film ved brug af visuelle effekter.
FAKTABOKS
Produktion af de grønlandske kultursamtaler i Norden er støttet af Nordisk Kulturfond i projektet Nordic Talks.
Formålet er at inspirere til en ny type dialog hvor den grønlandske kunstverdens praksis drøftes og stimuleres til udvikling. Hensigten er at stimulere til en nyudviklet diskussions form om kulturpolitikkens udvikling i et lokalt, nationalt og nordisk perspektiv – men først og fremmest om arktiske perspektiver i Grønland. De deltagende kunstnere, kulturaktører og kulturpolitikere vil drøfte kunstens vilkår og diskutere Grønlands kulturpolitik.
Det er forhåbningen at de øvrige nordiske lande også vil blive inspireret til nye dialoger og samarbejder med Grønland.
Disse samtaler vil danne grundlaget for en fortsat samtale som vil foregå under Nuuk Nordisk Kulturfestival 2023.
Gik du glip af disse nyheder?

Du har stadig chancen for få støtte fra Kulturstøtteprogrammet
Der er midler til årets sidste ansøgningsrunde i NAPA’s Kulturstøtteprogram. Det er alle projekter for under 100.000 kroner. Det har været et fantastisk 2022 for NAPA og kunst- og kulturaktører, for det har været et helt år uden restriktioner. Vi kan igen samles og nyde

Grønlandske kultursamtaler i Norden: Kulturpolitik
Det er en målsætning at forbedre forholdene for kunstnere, men kan ikke imødekomme alle ønsker om større bevillinger, fortæller kulturminister, Peter Olsen. Lyt eller se samtalen. NAPA har i de sidste par uger udgivet Grønlandske samtaler i Norden i samarbejde med kunst- og kulturaktører i

En forfrisket tilbagevenden
Efter at have været på barsel er Nina Paninnguaq Skydsbjerg Kristiansen tilbage på kontoret hos NAPA. Nina startede på NAPA som rådgiver tilbage i August 2021. Nu da hun er tilbage, har tingene ændret sig. Nina er nu nemlig ansat som souschef – og bliver

Viktoria Joelsen vinder voksenudgaven af Allatta!: Jeg træder ind i en ny verden
Romanen ”Qilaappali” er en fortælling om en drengs opvækst i Østgrønland fra 1930’erne. For to år siden genstartede NAPA skrivekonkurrencen, Allatta!, for fjerde gang, og for første gang en skrivekonkurrence for voksne. Op til deadline i december 2023 modtog vi 4 romaner. Blandt de fire