En dukke på en trone, med monke ved hendes side i et mørkt belyst scene

’Den Lille Gudinde’: En fortælling om tro, forandring og valg

Hvordan ændrer de menneskelige trosmekanismer sig gennem tiden, og hvordan kan forandringen påvirke individer, som er forankret i disse overbevisninger? Det er blot nogle af de spørgsmål, som teaterforestillingen, ’Den Lille Gudinde’, forsøger at opklare gennem en blanding af de Vestlige og Østlige former for teaterproduktion.
Historien om en levende gudinde

’Den Lille Gudinde’ er et teaterstykke fortalt af den mandlige hovedperson, Harus, synsvinkel. Han beretter om minderne angående sin fortabte elsker, den tidligere levende gudinde, legemliggjort af Tara. Stykket er struktureret i tre lag af fortid, nutid og fremtid, som fletter sig sammen gennem fortællerens øjne. ’Den Lille Gudinde’ kredser om temaer, der viser konflikten mellem gammel tradition/tro og nye ideer, samt sætter spørgsmålstegn ved menneskers trosmekanismer. Forestillingen fortælles i de blandede stilarter af magisk realisme og realisme, som viser livscyklussen for en pige, der er udvalgt til at være en levende gudinde i landet, i begyndelsen af ​​en politisk opstand og et kulturskift.

Stykket blev først lavet i 2018 i Estonian National Drama Theater. Det er inspireret af den levende gudindepraksis i Nepal og det historiske Shinto-ritual i Japan. I den grønlandske produktion har stykket også inkorporeret nogle essenser af traditionel grønlandsk tro.

En dukke klædt i hvid omringet af gevir i et mørkt belyst scene
Kvinden bag stykket

Izumi Ashizawa er instruktøren og forfatteren bag forestillingen. Hun har igennem de sidste 20 år produceret og instrueret en række forestillinger rundt om i verden. Hun har givet publikum enestående forestillinger fremvist gennem blandinger af vestlige og østlige teatralske former.

– Gennem disse mange år har jeg lært, at forestillinger i enhver kultur var ritualer for ånder eller guder. En form for ofring. Og jeg forbinder den slags forestillinger med børns leg, og jeg har altid haft interesse for forestillinger, lige siden jeg var barn, siger Izumi Ashizawa og fortsætter.

– Da jeg var ung, optrådte jeg for ånderne. Jeg lavede plakater, satte dem på min trehjulede cykel og begyndte at annoncere for mit show, og inviterede ånderne i hele mit hus til at komme og se. Så ville jeg optræde. Alene. Men jeg troede, jeg blev overvåget af ånderne. Så det var begyndelsen på mit teater, slutter hun mens hun griner.

Et teatralsk twist

Stykket er lavet af både den vestlige (som fokuserer på tale) og den østlige (som fokuserer på sanserne) teaterformer. Deri ligger strukturen i at have en fortæller, mens man også optræder med dukker, masker og bevægelse. Sådan er ’Den Lille Gudinde’ også vist.

I begyndelsen af 2000 begyndte Izumi Ashizawa at blande traditionelle japanske teaterformer med forskellige mytologier, såsom græsk mytologi. Men hun lavede et twist.

– Normalt har grækere helte portrætteret af mænd. Jeg skaber dog altid ånder eller kvinder som hovedpersoner. Fremsætter almindelig mytologi fra offerets synspunkt ved hjælp af japanske koncepter om maskespil, bevægelse og æstetik. Det begyndte så at udvikle sig derfra, og nu er mine stykker baseret mere på kulturelle sammenhænge i stedet for mytologi.

Hun har ikke kun blandet teatralske ideer. Med dette stykke har hun også skabt et twist af interaktiv performance – og alternative slutninger.

Kaster manuskriptet væk

Izumi Ashizawa har altid sørget for at skabe skuespil, der henvender sig til publikum i det land, forestillingerne vises i. Så da ‘Den Lille Gudinde’ blev vist i Estland, afspejlede stykkets kulturelle sammenhænge den estiske kultur. I Grønland henvendte de kulturelle sammenhænge sig så til det grønlandske publikum i stedet. De overordnede temaer, som ‘Den Lille Gudinde’ berører, er at være anderledes, at konfrontere traditioner, liv, død og kærlighed. Stykket gennemgår også spørgsmålene om børnemishandling og selvmord blandt unge i en mytologisk tidsramme og gennem en poetisk form.

På grund af stykkets tunge temaer fandt Izumi Ashizawa på noget helt anderledes.

– Jeg var opmærksom på det sociale spørgsmål i Grønland, før jeg kom hertil. Specifikt omkring selvmord blandt unge. Så da jeg blev inviteret til at lave denne forestilling, besluttede vi, nationalteatret og jeg, at vi ville have folk til at kunne tale om problemerne gennem forestillingen. At få de unge til at åbne op og tale. Jeg var virkelig nødt til at tænke. Hvordan kan vi tiltrække de unge og styrke deres egen vilje til at handle? Det var dengang, vi fik ideen om, ikke bare at få publikum til at se forestillingen, men også kunne være en del af den, siger hun eftertænksomt.

Den lille gudinde skulle have været vist i teatret omkring efteråret 2020. Men på grund af pandemien ændrede planerne sig. Og måske var det for det bedste.

– I starten lavede vi en plan, hvor publikum kunne have åbne sessioner med psykologen, der ville være til stede. Og frem til januar 2022 var det planen. Jeg var faktisk på transit i Island, da den nye idé slog mig. Alternative slutninger. Ligesom et spil, der kan have alternative slutninger afhængigt af et øjeblik, ønskede jeg, at forestillingen skulle have samme struktur. Så jeg gav publikum en chance, et valg. Hvis du kunne ændre én ting ved forestillingen for at ændre konsekvensen af ​​historien. Hvad ville du ændre? Gennem denne metode ønskede jeg, at mit stykke skulle blive et springbræt. For så kunne de måske også ændre deres liv.

Ved at give publikum et valg om at ændre konsekvensen af historien, har Izumi Ashizawa gjort noget, som ingen anden instruktør eller forfatter af skuespil har gjort før. Hun smed manuskriptet væk, dekonstruerede det, der var lavet, og gav publikum en chance for at blive hørt. Den nye valgte scene improviseres derefter fuldstændig af skuespillerne på stedet, mens psykologen taler med publikum om, hvad de ville ændre – og hvorfor.

– Publikum har indtil videre elsket twistet til sidst. Jeg har bemærket en overraskende lighed i, hvad publikum ønsker at have ændret. Dette er hos både børn og voksne. Moderens afvisningsscene af Tara. Så jeg tror på, at dette er scenen, som nok er svær for visse målgrupper, og som nok er en trigger for de fleste mennesker. Eller at de i det mindste fald kan forbinde det med deres egne oplevelser på den ene eller anden måde.

At bringe stykket til Grønland

Da hun blev mødt med spørgsmålene ’hvorfor Grønland?’, og ’hvorfor dette stykke?’, havde Izumi Ashizawa et klart svar. Det er på grund af lighederne mellem Grønlands traditionelle tro og hendes hjemland, Japan.

– Der dukker mange væsner op i stykket, og de er på en måde også ånder. Og det er dybt relateret til de animistiske overbevisninger eller ideer, at alle levende væsner og genstande omkring dig besidder ånder. Altså, fordi Tara er et barn i en bestemt situation, og hun begynder at udvikle ideen om, at hun kan åbne op for den mystiske, eller i dette tilfælde, den imaginære verden, som i princippet er et barns leg, men også en meget animistisk tro som vores japanske kultur har, såvel som Grønland. Og da dette er noget, vi har til fælles i begge vores kulturer, tænkte jeg, at det grønlandske publikum ville kunne sætte pris på eller finde lighederne gennem skabningerne. Vi taler om undertoner af svære emner i forestillingsverdenens lag, hvor de åndelige væsner, som det grønlandske publikum virkelig er vant til, bliver vist.

Turnéen

Efter forestillingerne i Nuuk, Grønland, bringes stykket til resten af landet. I løbet af turnéen bliver seks separate byer besøgt. Blandt byerne er: Ilulissat, Qeqertarsuaq, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq og Qaqortoq.

Turnéen startede den 21. marts 2022 og slutter den 13. april 2022.

Sidste bemærkninger fra instruktør og forfatter

– Uden de forskellige bevillinger havde vi ikke været i stand til at turnere, og jeg ville heller ikke have været i stand til rent faktisk at komme til Grønland og blive under øvelserne de seneste to måneder. Vi skiftede også nogle af kostumerne til stykket. Det gjorde vi, så vi kunne matche klædernes farver til den grønlandske natur. Og det ville bestemt ikke have været muligt uden støtten.

Tak, fordi du ændrede mit liv. Dit valg ændrede min fortid. Du ændrede mit liv, så nu kan du også ændre dit. Hvad gør DU nu? – Mandlig fortæller Haru fra ’Den Lille Gudinde’.
Fakta om stykket:

Instruktør, manus og arrangør af musikalsk komposition: Izumi Ashizawa

Oversætter: Hans-Henrik Suersaq Poulsen

Scenografi, kostumer og rekvisitter: Kristjan Suits

Assistent til Kristjan Suits: Camilla Nielsen

Skuespillere: Hans-Henrik Poulsen, Kimmernaq Kjeldsen, Ane-Marie Ottosen, Ujarneq Fleischer, Klaus Geisler, Nukakkuluk Kreutzmann og Miki Petrussen

Lys-, plakater- og programdesign: Gerth Lyberth

Moderator: Inuk L. Borup Bang

Produktion: Nunatta Isiginnaartitsisarfia (Grønlands Nationalteater)

Produktionsleder: Pilutaq Lund

Sponsorer: NAPA – Nordens Institut i Grønland, Selvstyrets Kulturmidler, Selvstyrets Tips- og Lottomidler, Sermeq Puljen, Aningaasaateqarfik Juullip Nipitittagaa (Julemærkefonden), Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Helene og Svend Junges Fond, Air Greenland.

Del

Gik du glip af disse nyheder?
En mand og en kvinde står, og kigger op på hinanden med røg omkring dem.
Et dramatisk blik ind i Grønlands historie

Det Kongelige Teater i København gav scenen til Grønland, da de i januar viste urpremieren af ”Præsten og åndemaneren” skrevet af grønlænderen Makka Kleist. Forestillingen gav et dramatisk og indsigtsfuld kig ind i starten på Grønland og Danmarks fælles historie. Grønlænderen Makka Kleist stillede sig

Læs mere »
Arktisk Samarbejdsprogram i Grønlands hænder

10 millioner danske kroner. Så meget står Nordisk Rådgivningskomité for Arktis (NRKA) til at skulle uddele årligt til projekter, der arbejder for arktisk bæredygtighed. Den åbne pulje bestemmes årligt, og det endelige beløb fastsættes i december. På Nordisk Råds 73. Session blev det endeligt besluttet,

Læs mere »
NAPA har sommerferie

NAPA har sommerferie NAPA’s kontor har sommerlukket 28. juni – 9. juli, men du kan sende mail til napa@napa.gl. Mails vil blive besvaret i denne periode. NAPA har sommerferie fra 12. juli og åbner igen 2. august. NAPA ønsker dig en god sommer! Del Del på facebook

Læs mere »
Seneste nyheder fra NAPA