
Et dramatisk blik ind i Grønlands historie
Det Kongelige Teater i København gav scenen til Grønland, da de i januar viste urpremieren af ”Præsten og åndemaneren” skrevet af grønlænderen Makka Kleist. Forestillingen gav et dramatisk og indsigtsfuld kig ind i starten på Grønland og Danmarks fælles historie.
Grønlænderen Makka Kleist stillede sig frem på scenen sammen med sin mand, Svenn B. Syrin, på Det Kgl. Teater i januar og viste en gribende forestilling af mødet mellem den danske-norske præst Hans Egede og den grønlandske åndemaner Inuk med Makkas nye teaterstykke ”Præsten og åndemaneren”. Denne nye fortælling blev vist sammen med hendes lidt ældre teaterforestilling ”Udsigt”, som gav et blik ind i en ældre kvindes minder i en tid fyldt med forandringer.
Begge forestillinger, som er skrevet af Makka Kleist, blev iscenesat af teaterleder og instruktør Hanne Trap Friis fra Teater freezeProductions, og blev produceret med et grønlandsk/dansk produktionshold.
Et virvar af visuel og auditiv fremstilling
”Præsten og åndemaneren” som viser mødet mellem præsten Hans Egede og åndemaneren Inuk er baseret på tekster fra Hans Egedes dagbøger samt Inuits historier. Her bliver der vist et dramatisk møde mellem to mennesker med forskellige opfattelser af verdenen, og giver en indsigt ind i, hvordan tidligere tiders handlinger kan mærkes helt frem til nutiden.
Mødet mellem præsten og åndemaneren fra forskellige verdener fremstilles som en dialog, hvor forestillingen så bliver understøttet af et gribende filmisk univers, visuelle installationer og et moderne musikalsk lydspor kombineret med strubesang og kirkeklokker.
Minderne af en ældre kvinde
”Udsigt” er en soloforestilling af Makka, som indtager rollen af en ældre grønlandsk kvinde og begiver sig ud i en bevægende monolog, hvor kvinden dykker ned i sine minder og giver et blik ind i urbaniseringsprocessen af Grønland i 1970’erne. Den humoristiske og smukke fortælling er baseret på virkelige historier og viser, hvordan livet kan forandres ved blot at flytte fra en bygd til en by.
På nuværende tidspunkt arbejder Hanne Trap Friis tæt sammen med Grønlands Nationalteater, for at bringe forestillingen ”Præsten og åndemaneren” til publikum i Grønland indenfor de næste to år.
Forestillingerne er støttet af NAPA, Statens Kunstfond, Århus Kommunes Kunstråd, Wilhelm Hansen Fonden og Salling Fonden.
Fakta om teaterstykkerne:
PRÆSTEN & ÅNDEMANEREN
Manus: Makka Kleist (GL)
Skuespil: Makka Kleist (GL) og Svenn B. Syrin (NO)
Instruktion: Hanne Trap Friis (DK)
Scenografi: Maya Sialuk Jacobsen (GL)
Musik: Hans Ole Amossen (GL)
Lys: Morten Ladefoged (DK)
Film: Mikael Lindskov Jacobsen
Kostumer: Bibi Chemitz (GL/DK)
Koncept: Hanne Trap Friis og Makka Kleist (efter oplæg fra Leise Johnsen (Det Grønlandske Hus København):

UDSIGT
Manus: Makka Kleist (GL) og bearbejdelse af Hanne Trap Friis (DK)
Skuespil: Makka Kleist (GL)
Instruktion: Hanne Trap Friis (DK)
Film: Anorak Film (GL)
Filmsklips: Mikael Lindskov Jakobsen (GL)
Lys: Morten Ladefoged (DK)

Gik du glip af disse nyheder?

Nordisk nytte – hva er nå det?
Så var det tid for årsrapportering. Akkurat nå prøver jeg å beskrive hvordan NAPA i løpet av 2021 har bidratt til nordisk nytte. Jeg skal nok innrømme at å skrive rapport føles som en unyttig oppgave. En rapport i seg selv bidrar ikke til det

Et nyt kapitel for kommunikations-medarbejder
Bula Larsen er et kendt ansigt inden for NAPAs kontor. Hun arbejdede nemlig i NAPA tilbage i 2000 til 2004. Efter at have drømt om at vende tilbage til NAPA, så hun et stillingsopslag tilbage i 2019, som hun søgte og fik tilbudt. Hun tog

Mød folkene bag NAPA: Ivaana Olsvig Brandt
Mange af jer ved sikkert, hvad NAPA laver, men hvem er vi? I øjeblikket repræsenterer NAPA, Nordens Institut i Grønland, fire nordiske lande: Grønland, Danmark, Norge og Finland. I dag præsenterer vi vores eventkoordinatorelev Ivaana Olsvig Brandt. Ivaana er født i Odense, Danmark, men hun

Nordisk Råd hylder kunst og kultur: Nomineringer fra Grønland er af høj kvalitet
Den 31. oktober vil Operaen i Olso være centrum for fejring af nordisk kunst- og kultur, når Nordisk Råd uddeler deres prestigefyldte priser. Årets begivenhed samler en imponerende samling af kunstnere, forfattere, musikere og filmskabere fra hele Norden for at anerkende deres bemærkelsesværdige bidrag til