Weekend-camp med nordens unge
NUBF – Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber – er et projekt, lavet af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – som har til formål at skabe stærkere bånd mellem unge på tværs af hele Norden. I led med dette, lavede NUBF tilbage i 2020, et årligt ungetræning, hvor du hen over en weekend, kan møde andre unge fra hele Norden. Her bliver der afholdt aktiviteter, hvor du blandt andet kan lære mere om projektskrivning, nordiske fællesskaber – og udvide dit nordiske netværk.
Den tredje – og sidste – årlige ungetræning vil blive afholdt i Utøya, Norge, fra den 6. til den 8. maj. 2022. Dette års aktiviteter bygger på overskriften: Nordisk ungetræning 2022: Gentænk Kalmar!
Ansøgningsfristen er 30. marts 2022.
Ungetræningen foregår på engelsk, og det er gratis at deltage!
Her skal du arbejde med temaet demokrati og inkluderende fællesskaber. ”Mere specifikt handler det om, hvordan mere inkluderende fællesskaber kan være med til at styrke både dit lokale fællesskab – og på langsigt – demokratiet som helhed.” Det skriver NUBF om årets ungetræning på deres hjemmeside. Det kan du læse mere om her.
Overskriften ”Gentænk Kalmar”, bygger på navnet på den nordiske union, som Margrethe I samlede omkring år 1400; Kalmarunionen. Unionen holdt i lidt over 100 år. Nu består Norden af en række selvstændige lande, og det er på tide at finde sammen på tværs af landene og gentænke det nordiske samarbejde til gavn for fællesskabet og demokratiet.
En weekend med nordens unge
Sidste år havde ungetræningen temaerne: Bæredygtige og inkluderende fællesskaber, hvor der var omkring 50 deltagere fra hele Norden. Her skulle man vælge, hvilket tema man ville arbejde med. Fra Grønland var der to deltagere. Karen Olsen-Lyberth fra SORLAK og Nina Tittussen fra SUKORSEQ. Karen havde valgt at arbejde med temaet, bæredygtige fællesskaber.
-Jeg lærte at skrive en ansøgning, og fandt flere andre nordiske unge som jeg kan arbejde sammen med. Især fandt jeg sammen med unge fra Færøerne. Vi har lige nu planer om at udvikle et vandreprojekt for unge fra Grønland og Færøerne, og derefter søger vi til puljen. Vi vil gerne udvikle vandreture fra Sisimiut til Kangerlussuaq. De unge vil lære at stole mere på sig selv på vandreturen. De skal heller ikke på forhånd have tænkt på rejseudgifter, da det er meget dyrt at rejse til Grønland, siger Karen.
Hvem kan deltage?
Unge fra de nordiske lande, mellem 18 og 30 år kan deltage. Dette kan være igennem en selvorganiseret ungegruppe (gymnasieklasse, vennegruppe), en ungdomsforening, alene eller sammen med en ven. Herunder kan det være en god idé, hvis du allerede har en tanke om et muligt projekt, som du gerne vil lave, men det er ikke et krav.
Hvordan ansøger du?
Du ansøger ved at udfylde ansøgningsskemaet her. (findes kun på dansk + engelsk).
Gik du glip af disse nyheder?
Et resilient Arktis starter med en resilient digital infrastruktur
Digital Arctic Futures-konferencen satte fokus på fremtidens internet i Grønland og Arktis. Internettet er blevet en uundværlig del af hverdagen i Arktis. Det bruges til alt fra kortbetaling og e-boks, til Netflix, jagtbeviser og debat på Facebook. Men i takt med at afhængigheden stiger, vokser

Teaterforestillingen Tarnima Nammatai er på turne
På billedet ses Naleraq Eugenius, Nukakkuluk Kreutzmann, Rasmus Lyberth, Hans Ole Amossen, Karina Møller og Klaus Geisler. I foråret 2021 producerede Teater freezeProductions teaterforestillingen Tarnima Nammatai med støtte fra Socialstyrelsen, Statens Kunstfond, NAPAs kulturstøtteprogram, Katuaq, Århus Kommune, Nunafonden og Nuuk Lokaludvalg. Forestillingen turnerede med stor

Seks unge er udvalgt til Grønlands kulturdelegation ved Arctic Winter Games 2026
Den grønlandske kulturdelegation til Arctic Winter Games 2026 er nu udvalgt. Den består af seks unge performere: Nikku, Ayla, Simmujooq, Zoe, Uilu og Smilla. De skal optræde og repræsentere Grønland i den officielle kulturdel af Arctic Winter Games. I løbet af oktober har deltagerne været

Viktoria Joelsen vinder voksenudgaven af Allatta!: Jeg træder ind i en ny verden
Romanen ”Qilaappali” er en fortælling om en drengs opvækst i Østgrønland fra 1930’erne. For to år siden genstartede NAPA skrivekonkurrencen, Allatta!, for fjerde gang, og for første gang en skrivekonkurrence for voksne. Op til deadline i december 2023 modtog vi 4 romaner. Blandt de fire