ALLATTARL! CYPHER – ny musikvideo ude nu!
Børn og unge fra Nuuk optræder sammen med professionelle rappere fra Grønland og Danmark i ny musikvideo fra projektet Allattarl! med udgivelse den 17. august. Videoen kan ses nederst i sagen.
Kreativitet, fællesskab, musikalitet og humor præger musikvideoen hvor der er plads til ambitioner, selvtillid og tanker om identitet i de unges raptekster. Og dette er netop dét der indkredser hvad en cypher er; en gruppe af rappere, der freestyler tekster over det samme beat, hvor de har en chance for at udveksle energier og vise deres individuelle kreativitet i et fællesskab.
Cypheren blev skabt i Nuuk som en del af Allattarl! – et projekt der giver ordet til unge gennem rap og lyrik, og styrker de unges identitet, selvtillid og glæden ved at mestre rap. Udviklingen af cypheren handler om ambitioner, drømme, kreativitet og fællesskab. Den bygger på en klassisk hiphop-tradition, hvor man markerer sin kunstneriske identitet og viser, at man tør tage plads.
”Cypheren er kulminationen på vores musikalske arbejde under campen. Her samles de unges individuelle vers i ét fælles værk, som både indspilles og bliver til en videoproduktion. De står side om side, og der er ikke én hovedperson – hver stemme er lige vigtig. Cypheren bliver på den måde prikken over i’et: Et varigt resultat af det fællesskab, den kreativitet og det mod, der er vokset frem undervejs,” siger Manuela Reith Rasmussen, projektleder i Det Starter Med Musikken.
Foto: Det Starter Med Musikken
I et tæt samarbejde mellem Det Starter Med Musikken fra Danmark (DSMM) og Nordens Institut i Grønland (NAPA) blev der i maj og juni måned skabt rap-camps for unge i Nuuk, Paamiut og Nanortalik. Sammen har de med projektet Allattarl! samlet unge på tværs af baggrunde i et kreativt og inkluderende læringsforløb, med en indsats der tager udgangspunkt i en relationsbaseret tilgang, der har skabt tillid, fællesskab, personlig udvikling, og konkrete kompetencer for de unge. Her lærte de unge deltagere blandt andet at udvikle deres flow, skrive stærke rim og finde deres egen stemme gennem musikken og i bevægelse.
”Vi er glade for nu at kunne dele noget af musikken med jer alle igennem den her cypher. Det har været en fornøjelse at se de unge tage projektet til sig og modigt dele deres tekster”, siger Susanne Andreasen, Direktør i NAPA.
Alle underviserne i Allattarl! bidrog til en uvurderlig stor inspiration og tillid til de unge. Queen P (Parnaq), Minik, Finni og Maliks har lavet tekster til cypheren. Beatet er lavet af Andachan og videoen er professionelt produceret af Bolt Lamar.
Rap campene blev gennemført i tæt samarbejde med lokale aktører fra henholdsvis Nuuk, Paamiut og Nanortalik, herunder ungdomsklubber, musikskoler og kulturmiljøer, hvor det faste hold var Det Starter Med Musikkens projektledere Manuela Reith Rasmussen og Bigg Kaka, og rap campens andre undervisere; kunstnerne $MALIKK, Andachan, Parnaq, FiNNi, Minik Hansen, Iris Poparic og Lucas.
Offentliggørelsen
Cypheren der lanceres den 17. august 2026 er dog kun med de unge fra Nuuk. Senere vil cypheren blive efterfulgt af flere videoer fra alle tre byer med flere unikke raps. Cypheren offentliggøres på Det Starter Med Musikkens og NAPAs kanaler, hjemmesider sociale medie-platforme og på YouTube.
Teksterne formidles også i en bogudgivelse
Senere på efteråret kommer Det Starter Med Musikken tilbage til Grønland for at udgive rap campens samlede tekster fra alle deltagere i et fælles bogprojekt.
Publikationen vil blive udgivet på grønlandsk, dansk og engelsk og fungerer som et samlet kunstnerisk udtryk og et varigt aftryk af de forløb, der er gennemført. Publikationen samler de unges stemmer på tværs af sprog, byer og baggrunde og står som et samlet statement for det, der er skabt gennem Allattarl!
Cypher produktionen er særligt støttet af: NAPA – Nordens Institut i Grønland, Det Starter Med Musikken, LC Music, KodaKultur, Greenland Brewhouse og Bolt Lamar.
ALLATTARL! projektet er støttet af: NAPA – Nordens Institut i Grønland, Det Starter Med Musikken,Tusass, NunaFonden, Grønlands Kunstfond, Kommuneqarfik Sermersooq, Greenland Brewhouse, Bolt Lamar, LC Music, KodaKultur og Brugseni.
PRESSEKONTAKTER:
Manuela Reith Rasmussen, Stifter og formand for Det Starter Med Musikken info@detstartermedmusikken.dk, Mobil: +45 22824445
Susanne Andreasen, Direktør i NAPA, susanne@napa.gl , Mobil: +299 588849
- Aktiviteter, Børn og unge, Grønland, Identitet, Kultur, Musik, Nyt
- Foto: Det Starter Med Musikken
Del
Gik du glip af disse nyheder?

Samarbejde og fælles udvikling i Norden er vejen frem
Nordisk Ministerråd har fortsat fokus på udvikling, vækst og velstand i Arktis. Gennem det særlige støtteprogram, Nordens Arktis Program (NAP), har Nordisk Ministerråd støttet projekter i Arktis og Grønland i 30 år. Der er frist til ansøgning af puljen den 15. februar. Nordens Arktis Program

Unge forfatterspirer finpudser deres uhyggelige historier under skrivebootcamp i Nuuk
Seks unge talenter har deltaget i Allatta! deltagere har sammen med Paninnguaq Boassen og Sørine Steenholdt været fuld i gang med at gøre deres uhyggelige historier endnu bedre. Litteraturen og lysten til at skrive er vigtig for at udvikle det grønlandske sprog, og talentudvikling er

NAPA søger unge performere til Arctic Winter Games 2026
Unge fra hele Grønland inviteres til audition til Arctic Winter Games 2026 kulturprogrammet i Whitehorse, Canada. Er du mellem 14 og 20 år, og brænder du for kultur, performance og det at repræsentere Grønland internationalt? Nu har du chancen for at blive en del af

Teaterforestillingen Tarnima Nammatai er på turne
På billedet ses Naleraq Eugenius, Nukakkuluk Kreutzmann, Rasmus Lyberth, Hans Ole Amossen, Karina Møller og Klaus Geisler. I foråret 2021 producerede Teater freezeProductions teaterforestillingen Tarnima Nammatai med støtte fra Socialstyrelsen, Statens Kunstfond, NAPAs kulturstøtteprogram, Katuaq, Århus Kommune, Nunafonden og Nuuk Lokaludvalg. Forestillingen turnerede med stor