I dag er det 40 år siden, at Grønlands Hjemmestyre og Nordisk Ministerråd blev enige om, at der skulle oprettes et Grønlandsk-Nordisk Institut. Den 11.december 1985 underskrev nemlig daværende formand for Nordisk Ministerråd, Bertel Haarder og daværende Landsstyremedlem for Kultur, Kirke og Undervisning, Stephen Heilmann aftalen for oprettelsen af NAPA.
Aftalen trådte senere i kraft den 1. januar 1986, hvor NAPA, Nordens Institut i Grønland, formelt blev etableret som et nordisk kulturinstitut i Grønland under Nordisk Ministerråd.
Siden da har NAPA arbejdet for at styrke og udvikle det grønlandske kulturliv og skabe bånd mellem kulturaktører i Grønland og resten af Norden med et særligt fokus på børn, unge og nye talenter.
40-årsdagen for aftalen er derfor også en fejring af næsten fire årtiers tæt nordisk kultursamarbejde med udgangspunkt i Grønland og af de mange kunstnere, projekter og samarbejdspartnere, som har gjort NAPA til en aktiv del af det grønlandske kunst- og kulturliv.
Gik du glip af disse nyheder?
Kunst forener
Kunst forener Det synes at være konklusionen fra samtalen om kunst og kultur som resiliens. I år afholdt NAPA et online arrangement på Kulturnatten. 6 kunstnere og kulturarrangører fra den internationale scene blev inviteret til at give deres syn på kunst og kultur som resiliens.
Nordens Arktis program 2026 nyheder
Vi takker for ansøgninger til Nordens Arktis program 2026. Ansøgere kan forvente svar senest primo juli. Næste ansøgningsfrist til Nordens Arktis Program er den 15. februar 2027. Ansøgningsportalen åbner den 15. oktober 2026. Ingerlateqqiguk Nutaarsiassat takunngitsoorpigit?
Et dramatisk blik ind i Grønlands historie
Det Kongelige Teater i København gav scenen til Grønland, da de i januar viste urpremieren af ”Præsten og åndemaneren” skrevet af grønlænderen Makka Kleist. Forestillingen gav et dramatisk og indsigtsfuld kig ind i starten på Grønland og Danmarks fælles historie. Grønlænderen Makka Kleist stillede sig
’Den Lille Gudinde’: En fortælling om tro, forandring og valg
Hvordan ændrer de menneskelige trosmekanismer sig gennem tiden, og hvordan kan forandringen påvirke individer, som er forankret i disse overbevisninger? Det er blot nogle af de spørgsmål, som teaterforestillingen, ’Den Lille Gudinde’, forsøger at opklare gennem en blanding af de Vestlige og Østlige former for