Arctic Winter Games auditions er startet
Audition til Arctic Winter Games er startet. I Tasiilaq deltog 21 unge i Tasiilaq i audition i ungdomskulturhuset. Nu starter den digitale audition for alle.
Arctic Winter Games 2024 foregår i Alaska i marts. Grønland og hver af de andre deltagere skal sende en kulturdelegation, der kan lave en opvisning, produceret af unge. NAPA, som er tovholdere på det grønlandske kulturbidrag, er nu gået i gang med at rekruttere seks unge i alderen 14-19 år. Efter rejsen til Alaska, tager de grønlandske unge videre på tour i Island og på Færøerne.
I Tasiilaq blev auditions gennemført sammen med ungdomskulturhuset og Eino Taunajik. Hele 21 unge deltog i håb om at komme med.
”Jeg er imponeret over, at så mange gik til audition. Det kræver mod og tro på sig selv. Og selvom vi kun skal finde to blandt deltageren her, så viste det, at talentmassen er meget større.” siger Eino Taunajik, der til dagligt arbejder med de unge i Tasiilaq.
NAPA valgte at lave auditions i Tasiilaq for at sikre, at både unge fra øst og vest har mulighed for at komme til Arctic Winter Games. Målet er at finde to deltagere i Tasiilaq. De øvrige fire unge deltagere findes ved at kandidater indsender en video frem til 10. oktober.
Du har chancen
Alle unge mellem 14-19 år har chancen for at komme med til Arctic Winter Games og den videre tur til Nuuk, Alaska, Island og Færøerne. For at få chancen for at deltage skal du indsende en videopræsentation af dig selv. Ud fra videoerne, vælger NAPA de unge der skal med.
Sådan får du chancen
Din video skal vare 2-5 minutter. Her skal du
- Præsentere dig selv og hvorfor vi skal vælge dig. Hvad drømmer du om? Hvad laver du i din hverdag?
- Vis hvad du er dygtig til! Spiller du musik? Synger du? Elsker du dans, gymnastik, at bevæge dig? Danser du maskedans, spiller du tromme, er du historiefortæller eller er du sjov? Så vis det frem!
Videoen skal sendes med www.Wetransfer.com til Kuluk@napa.gl allersenest d. 10. oktober kl. 20.
Det er kun medarbejderne, som arbejder med Arctic Winter Games, der kommer til at se din video.
Efter fristen for indsendelse d. 10. oktober, ser Arctic Winter Games holdet i NAPA alle videoer igennem. Herefter vil der være interview med nogle af kandidaterne inden det endelige valg træffes.
Arctic Winter Games kulturprogram er støttet af Tips- og Lottomidlerne, Sermeq Puljen, Grønlands Kunstfond, Nuuk Lokaludvalg, Nordisk Ministerråds VOLT-program, GIF Grønlands idrætsforbund og NAPA.
Gik du glip af disse nyheder?

Viktoria Joelsen vinder voksenudgaven af Allatta!: Jeg træder ind i en ny verden
Romanen ”Qilaappali” er en fortælling om en drengs opvækst i Østgrønland fra 1930’erne. For to år siden genstartede NAPA skrivekonkurrencen, Allatta!, for fjerde gang, og for første gang en skrivekonkurrence for voksne. Op til deadline i december 2023 modtog vi 4 romaner. Blandt de fire

Mere samarbejde mellem unge Inuit og Sámi i fremtiden
Unge på tværs af Arktis deler erfaringer og skaber samarbejder, der giver dem både fællesskab og kontrol over egen fremtid Projektet, Naapitta – Let´s meet! løb af stablen den første weekend af september, hvor grønlandske og samiske unge mødtes i Nuuk og udforskede forskelle og

Et dramatisk blik ind i Grønlands historie
Det Kongelige Teater i København gav scenen til Grønland, da de i januar viste urpremieren af ”Præsten og åndemaneren” skrevet af grønlænderen Makka Kleist. Forestillingen gav et dramatisk og indsigtsfuld kig ind i starten på Grønland og Danmarks fælles historie. Grønlænderen Makka Kleist stillede sig

Rigsrådet kommer til Nuuk
Den største, bedste – og foreløbigt også eneste – podcast om Rigsfællesskabet Rigsrådet sender live fra Nuuk den 5. juni. Det er Nordens Institut i Grønland (NAPA) som har inviteret de tre uafhængige stemmer fra Danmark, Færøerne og Grønland, eller måske rettere Danmark, Føroyar og