
21 sep Vestnordisk dag 2021
I Nuuk arrangerer NAPA to forskellige og spændende arrangementer i Katuaq. Det første er en lærerkonference om det digitale læringsmateriale “Vi er vestnorden” under nordeniskolen.org.
Og det andet program er et åbent arrangement med titlen “Vores natur, vores identitet”.
Dagen bliver også fejret på Færøerne og Island med forskellige programmer. I Island holder Nordens hus et seminar om mulighederne og det unikke i det vestnordiske samarbejde i samarbejde med grønlandske og føræske repræsentanter i Island samt det Vestnordiske råd. Senere vises filmen SKÁL og der vil kunne stilles spørgsmål bagefter.
NAPAs program
Kl. 14-16 “Vi er Vestnorden” – en lærerkonference for Ældstetrinslærere
Konferencen tager afsæt i det digitale læringsmateriale “Vi er Vestnorden” under nordeniskolen.org og henvender sig til lærerne på Ældstetrinnet i fagene grønlandsk, dansk, samfundsfag og personlig udvikling.
“Formålet med læringsmaterialerne er, at de skal styrke elevernes forståelse af egen og andre vestnordiske elevers identitet” siger NAPAs direktør Anne Mette Gangsøy.
Konferencen vil bestå af oplæg, kortfilm, gruppearbejde og egenrefleksion. I løbet af konferencen får lærerne viden om undervisningsmaterialerne for vestnordiske 7.-10. klasser. De vil også kikke på opgaverne med elevens øjne og løse dem, før de tilbage på skolerne kan gennemføre den digitale undervisning med fokus på vestnorden med eleverne.
Tidspunkt og sted: Katuaqs Lille sal, 23. september kl. 14.00-16.00.
Der vil være let forplejning undervejs. Tilmelding her på facebook af hensyn til madbestilling.
Konferencen er arrangeret af NAPA samt Norden i Skolen.
Kl. 18-21 “Vores natur, vores identitet”
Gratis arrangement og alle er velkomne.
“Vores natur, vores identitet”
For nogen knytter identitet sig til steder, for andre til slægtsnavnet, og for andre igen til sproget vi taler. Vi skal på denne Vestnordisk dag udforske den identitet, der knytter sig til naturen omkring os. Naturen i Reykjavik, Tórshavn og Nuuk påvirker vores hverdag mere end i det øvrige Nordens storbyer som Stockholm, København og Oslo.
Vi kan ikke leve uden naturen, og gennem historien har den defineret vores liv og skæbner.
Hvordan hænger vores identitet sammen med naturen? Hvordan bruger vi naturen i dag uden at miste respekten for den? Det er de emner, vi ser nærmere på i denne fejring af den vestnordiske og særligt den grønlandske natur.
Program for aftenen
18.00 Åbning v/Naalakkersuisoq Peter Olsen og NAPAs direktør Anne Mette Gangsøy
18.10 Nordisk Koncertkor
18.15 ”Rensdyrjagten i Grønland: Historisk og kulturelt” v/Angutinnguaq Olsen
18.45 Foreningen Norden i Grønland
19.00 Pause
19.15 Nordisk Koncertkor
19.20 ”Natur, jagt og livsstil” v/Peter, Laila og Arnaq Petersen Davidsen
19.50 ”Min naturfortælling”, en storytelling performance arrangeret af projektet Nordic Nature narratives, Eva Ritter og Jens Larsen
20.50 Nordisk Koncertkor
Tidspunkt og sted: Hans Lynge salen, Katuaq, 23. september kl. 18.00-21.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.
Selve afholdelsen af den Vestnordiske dag er støttet af Grønlands Selvstyre.
Andet nyt

Grønlandske ansøgninger til Nordjobb er fordoblet
En heftig reklamekampagne fra NAPAs side har båret frugt Nordjobb er et tilbud til unge bosiddende i de nordiske lande om at kunne komme på arbejdsophold i et af de andre lande i Norden. Mens der årligt er omkring 80-90 unge, som kommer til Grønland

Creative Business Academy International Weekend aflyst
Det er med stor beklagelse, at NAPA skriver for at meddele, at vi desværre er nødt til at aflyse NAPAs internationale event, Creative Business Academy International Mentor Weekend, som var planlagt til slutningen af april. Den uheldige årsag til aflysningen er, at vi simpelthen ikke

Nu kan du igen søge støtte til arktiske projekter
Hvert år uddeler Nordisk Ministerråd 7,3 mio. kr. til projekter i Arktisk samarbejdsprogram. Fokus er, at projekterne skal fremme et bæredygtigt Arktis. Ansøgningsrunden for 2024 er nu åben. Det er muligt at søge frem til 15. februar. NAPA og Ilisimatusarfik administrerer programmet. Arktisk Samarbejdsprogram har

Storytelling-projekt forankrer FNs Verdensmål hos mennesker i Norden – og du kan deltage
Nordiske Naturfortællinger (Nordic Nature Narratives) fokuserer på menneskenes fortællinger og undersøger natursyn på tværs af generationer og kulturer i Norden. Projektet gennemføres i Grønland, Nordnorge og Danmark i perioden 2021-2022. Ved at lære om naturens indvirkning på vores liv og bæredygtig udvikling bidrager projektet til