Team Kalaallit Nunaat Kultur finder unge perfomere til Arctic Winter Games
NAPA har nu fundet seks unge talenter, som skal vise Grønlands kulturelle bidrag til Arctic Winter Games 2024 i Alaska.
I september begav NAPA sig til Tasiilaq for at opspore lovende unge talenter til Arctic Winter Games’ kulturprogram. Her deltog 21 unge i audutions. Herefter havde alle unge i landet mulighed for at deltage i digitale auditions. De unge har et rigtig højt niveau, og det tegner et lyst billede af det kreative Grønlands fremtid.
”Vi har modtaget et imponerende antal audition-videoer, og vi var helt overvældede. Vi har følelsen af at stå med en hel hånd fuld af diamanter. Vi ville ønske, at vi kunne sende mange flere af sted, og valget har været rigtig svært”, siger Kuluk Helms, der står for instrueringen af kulturindslaget til AWG.
De seks unge er nu fundet
Valget er faldet på seks kreative talenter. Valget er faldet på:
Hans Karlsen fra Kullorsuaq
Petra Bidstrup fra Kullorsuaq
Louisa Ignatiussen fra Tasiilaq
Poul-Erik Kristiansen fra Tasiilaq
Qarsoq Rasmussen fra Nuuk
Aviaaja Korneliussen fra Nuuk
Forberedelse til AWG
NAPA, Nordens Institut i Grønland, er tovholdere på det grønlandske kulturbidrag til Arctic Winter Games 2024. Den grønlandske kulturdelegation skal efter rejsen til Alaska videre på tour i Island og Færøerne, hvor de skal mødes med unge i de andre lande.
”Vi er glade for at kunne give de unge denne mulighed. Vores erfaring viser, at mange af dem der deltager i Arctic Winter Games kulturprogram senere får en karriere i kulturlivet. At skabe muligheder for unge er vores drivkraft”, udtaler Søren Würtz, direktør for NAPA.
Arctic Winter Games kulturprogram er støttet af Tips- og Lottomidlerne, Sermeq Puljen, Grønlands Kunstfond, Nuuk Lokaludvalg, Nordisk Ministerråds VOLT-program, GIF Grønlands idrætsforbund og NAPA.
Med venlig hilsen,
Jaqqa Petersen, Kuluk Helms og Søren Würtz.
Gik du glip af disse nyheder?

Grønlandske kultursamtaler i Norden: Litteratur
Forfatter Niviaq Korneliussen og forlagsejer Katti Frederiksen snakker om vilkårene for forfattere i Grønland. Lyt eller se samtalen. NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden. I dette afsnit taler vi med forfatter Niviaq Korneliussen og forlagsejer Katti Frederiksen. Introduktion Her er

Mere samarbejde mellem unge Inuit og Sámi i fremtiden
Unge på tværs af Arktis deler erfaringer og skaber samarbejder, der giver dem både fællesskab og kontrol over egen fremtid Projektet, Naapitta – Let´s meet! løb af stablen den første weekend af september, hvor grønlandske og samiske unge mødtes i Nuuk og udforskede forskelle og

Styrk din kreative forretning og få internationale netværk Creative Business Academy Greenland – International weekend
Fra den 26. til den 28. april afholder NAPAs Creative Business Academy en international begivenhed for de kreative iværksættere, virksomheder og enkeltpersoner i Grønland. Formålet med weekenden er at give alle, der arbejder eller samarbejder inden for den kreative sektor, stærkere internationale netværk og bedre

IMARSUAQ – Havets Veje – møder med og omkring Polarhavet
Den gamle Kolonihavn i Nuuk bliver forvandlet med billedprojektioner og lyd fredag 15. oktober 2021 kl. 18 – 20. Der vil være udendørs lysshow på på mur, is og klippe, og lyd-installationer med live musik. NAPA har støttet kunstgruppen TURA YA MOYAs projekt ”IMARSUAQ –








