Mød de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris
Den 14. april er der premiere på en ny serie med livestreamede forfattersamtaler med de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris. Hver uge skal vi møde nogle af de aktuelle forfattere for at tale om overlevelse, galskab, relationer, rejselyst, forfald og andre perspektiver, som deres værker berører. Der bliver også oplæsning med de nominerede.
Årets kandidater spænder over hele Norden med værker fra alle lande og sprogområder. Et stærkt felt af fiktion, der indholdsmæssigt handler om at skrive på vådt papir, kapitalismens forfald og social-realistiske forhold. Derudover er der tilbud om overlevelsesmetoder, en dal fuld af plastblomster og en apokalyptisk tekst om jordens fremtid er også blandt de nominerede værker.
Ni romaner, fire digtsamlinger og en novellesamling er nomineret, og blandt disse er både Niviaq Korneliussen, Ursula Andkjær Olsen, Andrzej Tichý, Inga Ravna Eira og Vigdis Hjorth nomineret før.
Inspirerende møder online
Forfatterforedragene giver mulighed for at finde ud af mere om forfatterne fra hele Norden og høre dem fortælle om deres nominerede værker. Afsnittene varierer både i indhold og fokus afhængigt af de involverede forfattere og moderatoren, der leder samtalen.
Gå ikke glip af din yndlingsforfatter – sæt et kryds i kalenderen
Forfatterforedragene udsendes live på Facebook og Nordisk Kulturkontakts hjemmeside hver uge, med start den 14. april.
Som udgangspunkt gennemføres samtalerne på skandinavisk med undtagelse af 12. maj og 26. maj hvor arrangementet bliver på engelsk.
14. april: Vigdis Hjorth og Ursula Andkjær Olsen – moderator Yukiko Duke
21. april: Lars Amund Vaage og Sebastian Johans – moderator Marit Lindqvist
28. april: Andrzej Tichý – moderator Sara Nyman
5. maj: Johanne Lykke Holm og Niviaq Korneliussen – moderator Janne Breinholt Bak
12. maj: Pajtim Statovci og Guðrún Eva Mínervudóttir – moderator Sofie Hermansen Eriksdatter
19. maj: Heidi von Wright og Lív Maria Róadóttir Jæger – moderator Malan Marnersdóttir
26. maj: Andri Snær Magnason og Inga Ravna Eira – moderator Sunna Dís Másdóttir
Nordisk samproduktion
Den digitale samtaleserie er produceret i samarbejde mellem de nordiske kulturinstitutioner: Nordisk kulturkontakt i Helsinki, Nordisk hus på Færøerne, Nordens Institut i Grønland (NAPA), Nordisk institut i Åland og Nordisk hus i Reykjavik, som også huser Sekretariat for Nordisk Råds litteraturpris.
Her er de nominerede til dette års litteraturpris:
”Broarna” af Sebastian Johans. Roman. (Åland)
”Bolla” af Pajtim Statovci. Roman. (Finland)
“Autofiktiv digt af Heidi von Wright” af Heidi von Wright. Dikter. (Finland)
“Penge på lommen. Scandinavian Star. Del 1” af Asta Olivia Nordenhof. Roman. (Danmark)
”Mit smykkeskrin” af Ursula Andkjær Olsen. Digtsamling. (Danmark)
“Eg skrivi á vátt pappír” af Lív Maria Róadóttir Jæger. Digter. (Färöarna)
”Naasuliardarpi” af Niviaq Korneliussen. Roman. (Grønland)
“Um tímann og vatnið” af Andri Snær Magnason. Roman. (Island)
“Aðferðir til að lifa af” af Guðrún Eva Mínervudóttir. Roman. (Island)
“Er mor død” af Vigdis Hjorth. Roman. (Norge)
“Det uferdige huset” af Lars Amund Vaage. Roman. (Norge)
“Gáhttára Iđit” af Inga Ravna Eira, Digter. (Det Samiska språkområdet)
“Strega” af Johanne Lykke Holm. Roman. (Sverige)
”Renheten” af Andrzej Tichý. Noveller. (Sverige)
Andet nyt

Et tilbageblik på Suialaa Arts Festival 2025
Suialaa Arts Festival 2025 blev afholdt i Nuuk den 23.–26. oktober. Festivalen er Grønlands største tilbagevendende kulturfestival, som afholdes hvert andet år. NAPA er stolt medejer af festivalen sammen med Kommuneqarfik Sermersooq. I år udfoldede festivalen sig over hele Nuuk med koncerter, teater, danseforestillinger, udstillinger, litteraturarrangementer, seminarer, workshops

Nordens Arktis Program uddeler i år 10,3 mio. DKK til 23 projekter
Nordisk Ministerråds åbne pulje til samarbejder i Arktis, Nordens Arktis Program uddeler i år samlet 10,3 mio. DKK til 23 projekter af høj kvalitet. Programmet administreres af Nordens Institut i Grønland, NAPA, i samarbejde med Ilisimatusarfik. Nordens Arktis Program 2025–2027: Et resilient Arktis har i

Udgivelsesevent fra Qaanaaq til Qaqortoq: Ungdommens litterære stemmer udfolder sig i en ny novellesamling
Den kommende lørdag markerer et bemærkelsesværdigt øjeblik for litteraturen i Grønland, når NAPA, i samarbejde med flere partnere, offentliggør en unik novellesamling forfattet af seks lovende unge forfattere inden for talentprogrammet Allatta! Efter flere måneders dedikeret skrivearbejde er vi begejstrede for at præsentere disse exceptionelle

Ny undervisningsbog om lov og demokrati
Nuuk Kunstmuseum og kunstner Stine Marie Jacobsen har udgivet en undervisningsbog om lov og demokrati under projektet Law Shifters. Law Shifters er et kunstprojekt målrettet børn og unge af kunstner Stine Marie Jacobsen. I 2019 var projektet på Nuuk Kunstmuseum. Law Shifters har gennem de