NAPAs nye projektkoordinator med fart over feltet
Maannguaq Rosing er NAPAs nye projektkoordinator. Som en racerkører på en Formel-1 bane, så er hun allerede godt kørende.
Det er mandag morgen, 15. august, og en glad Maannguaq Rosing træder ind ad dørene hos NAPA. Det er nemlig hendes første arbejdsdag på kontoret, hvor hun skal være projektkoordinator.
Hun går straks i gang med hendes første opgave med stor iver. Og det er ikke en lille opgave. Hun skal nemlig digitalisere en masse dokumenter. Blot tre dage tager det hende at scanne de tusindvis af papirer. Maannguaq er en stille og rolig type, men hun arbejder hurtigt.
Derfor er det måske heller ikke så sært, at Maannguaq elsker at sidde med strikketøjet i hånden, og høre lyden af en McLaren bil fra racerløbet Formel-1 i fjernsynet.
– Det er bare sjovt og spændende at følge med. Det er fedt at se med i grand prix’erne over sæsonen, hvor det hele kulminerer i slutningen af året, siger Maannguaq Rosing smilende.
Interessen for kunst og kultur startede i kulturhuset
Maannguaq er født og opvokset i Nuuk og er uddannet eventkoordinator, og i NAPA skal hun blandt andet være kontaktperson for en lang række af NAPAs samarbejdspartnere, herunder festivaler og projekter. Hun har også gået på kunstskolen i Nuuk.
– Min interesse for kunst og kultur startede, da jeg arbejdede i Katuaq. Jeg så, hvordan kunst- og kulturfolk arbejdede, og syntes, at det var spændende. Det var dér, hvor jeg fandt ud af, at jeg ville arbejde med events og kultur, siger Maannguaq Rosing og fortsætter:
– Det er bare rigtig fedt at møde nye mennesker og samarbejde med de forskellige kulturaktører.
Det er et perfekt match for NAPA og Maannguaq, for igennem uddannelsen som eventkoordinator, har Maannguaq fået erfaringer med at være projektleder for Nuuk Snow Fest i 2021 og 2022. Hun har også været koordinator for de frivillige under Nuuk Nordisk Kulturfestival 2021, som NAPA er medejer af.
Om NAPA
NAPA – Nordens Institut i Grønland er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd, der udvikler, støtter og stimulerer det grønlandske og nordiske kulturliv med særlig vægt på børn og unge.
NAPA uddeler støtte til kulturlivet i Grønland, uanset om det gælder professionelle eller amatører. Men den økonomiske håndsrækning er blot en lille del af NAPA’s virke.
Hos NAPA har kulturaktører mulighed for at hente råd og vejledning i forhold til deres kommende kulturprojekter. NAPA yder for eksempel gratis rådgivning om fondsansøgning inden for det nordiske kulturområde, og man kan også få kreativ sparring og hjælp til at finde gode nordiske eller grønlandske kontakter.
Gik du glip af disse nyheder?

Arktisk Samarbejdsprogrammets midler uddelt: Bæredygtige projekter i Grønland får støtte
Nordisk Ministerråds pulje for Arktisk Samarbejdsprogram, som har til formål at fremme nordisk internationalt samarbejde i – og til gavn for Arktis, har uddelt midler til en række spændende projekter, heriblandt til Siu-Tsiu og MIO. Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram, administreret af NAPA – Nordens Institut

Et nyt kapitel for kommunikations-medarbejder
Bula Larsen er et kendt ansigt inden for NAPAs kontor. Hun arbejdede nemlig i NAPA tilbage i 2000 til 2004. Efter at have drømt om at vende tilbage til NAPA, så hun et stillingsopslag tilbage i 2019, som hun søgte og fik tilbudt. Hun tog

Søg sæsonjob i hele Norden med Nordjobb!
Er du mellem 18 og 30 år? Kan du forestille dig, at du arbejder på en gård i Island, i et cafeteria i Norge eller som receptionist på Færøerne? Eller måske som fotoguide i finsk Lapland? Med Nordjobb kan du søge sæsonjob i hele Norden.

Stigende antal ansøgere fra Grønland til NAPA’s Kulturstøtteprogram
For første gang siden 2018 oplever NAPA en stigning i antallet af ansøgere til Kulturstøtteprogrammet fra Grønland sammenlignet med ansøgere fra det øvrige Norden. Denne udvikling signalerer en positiv udvikling inden for det grønlandske kunst- og kulturliv og understreger NAPAs voksende rolle som del af