NAPA lancerer Creative Business Academy Greenland d. 23. november
Kulturen i Grønland er unik, og der er mange dygtige kreative her i landet. Det gælder både inden for design og kunsthåndværk, mode, film og musik. Men vi udnytter ikke de forretningsmæssige potentialer der er i de kulturelle og kreative erhverv. Det vil NAPA være med til at lave om på. Derfor lanceres nu et akademi, der skal sætte fokus på forretningsudvikling i de kreative erhverv.
For at udvikle de kulturelle og kreative erhverv, må vi tage udgangspunkt i deres udviklingsbehov. Når Creative Business Academy lanceres d. 23. november, er det derfor med fokus på at lytte til de kreative. Den officielle lancering af Creative Business Academy finder sted hos NAPA, den 23. november kl. 18:30.
”Vi har netop valgt ideen om et akademi, fordi læring er i fokus; at vi lærer ad hinanden, lærer ad omverdenen og at andre lærer af Grønland”, siger Søren Würtz, Direktør i NAPA.
Aftenen byder på temapræsentationer fra en række brancher inden for musik, kunst, kunsthåndværk, film og mode. Fokus vil være på forretningsudvikling og internationalisering. Efter disse præsentationer vil NAPA præsentere egne ideer til, hvordan vi kan støtte de kreative erhverv i de kommende år.
Deltag i lanceringen af Creative Business Academy Kalaallit Nunaat og vær med til at forme fremtiden for Grønlands kreative erhverv. Vi ser frem til en aften med spændende diskussioner og idéudveksling.
Arrangementet er gratis, og NAPA vil servere lette sandwichs, kaffe, te og sodavand.
Analyse af kulturelle og kreative erhverv
For at sikre at behovene i de kulturelle og kreative erhverv afdækkes, vil NAPA også igangsætte en analyse af de kreative og kulturelle erhverv i Grønland: Hvem er de kreative i Grønland? Og hvad er deres rammer og deres ambitioner? Hvilke barrierer er der for deres udvikling. Og meget mere.
Målgruppen for analysen er alle kreative – uanset om de er enkeltpersoner eller kreative virksomheder. Og uanset om man primært arbejder med sit kreative erhverv, eller om man har det som sideerhverv. Eller om man blot drømmer om at bruge sine kreative evner i fremtiden.
Målet er at få en stor del af alle de mange kreative til at besvare spørgsmålene, så svarene bedst muligt repræsenterer de kreative her i landet. Det giver det bedste afsæt for at lave tilbud, der skaber karrieremuligheder og forretningsmuligheder for landets kreative.
Om NAPA
NAPA – Nordens Institut i Grønland er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd og har kontor i Grønlands hovedstad Nuuk. Vi udvikler, støtter og stimulerer det grønlandske og nordiske kulturliv med særlig vægt på børn og unge. Vi uddeler støtte til både professionelle og amatører, og vi udvikler vores egne projekter i samarbejde med andre nordiske og grønlandske kulturaktører.
Gik du glip af disse nyheder?

NAPA og Selvstyret er værter, når Nordplus for første gang afholder hovedadministrationsmøde i Grønland
Fra den 12. til den 15. juni samles Nordplus’ hovedadministration med relevante samarbejdspartnere inden for uddannelse og mobilitet i Grønland i forbindelse med deres administrationsmøde. Nordplus, et initiativ under det Nordiske Ministerråd, spiller en afgørende rolle i at styrke og udvikle uddannelsesområdet i de nordiske

Foreningen Norden og NAPA inviterer til Nordisk kaffemik
Foreningen Norden og NAPA inviterer til nordisk kaffemik på Nordens dag onsdag den 23. marts 2022 i Katuaq mellem 17.30 – 19.00. Foreningen Norden i Grønland har 1-års jubilæum på Nordens dag, og vil i den forbindelse, sammen med Nordens institut i Grønland / NAPA,

Pauliina Oinonen bliver konstitueret direktør i NAPA
For at sikre en god overgang indtil en ny direktør er ansat, er det blevet besluttet at konstituere en midlertidig direktør i NAPA. Søren Würtz, direktør i NAPA, Nordens Institut i Grønland, har meddelt sin beslutning om at forlade sin stilling i NAPA pr. 30.

Arktisk Samarbejdsprogrammets midler uddelt: Bæredygtige projekter i Grønland får støtte
Nordisk Ministerråds pulje for Arktisk Samarbejdsprogram, som har til formål at fremme nordisk internationalt samarbejde i – og til gavn for Arktis, har uddelt midler til en række spændende projekter, heriblandt til Siu-Tsiu og MIO. Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram, administreret af NAPA – Nordens Institut