Familien Norden

Hvad er familie – hvad er Norden?

Seks unge skuespillere mødes i en forestilling i ZeBU, hvor de i overgangen mellem virkelighed og fiktion diskuterer hvad det at være en del af den nordiske familie betyder for dem – og hvad der splitter dem.

To grønlandske, to danske og to norske skuespillere har i teaterforestillingen Familien Norden gjort op med tanken om, at Norden er én, samlet region.

Med de tre landes samlede historie som springbræt, nemlig Hans Egedes ankomst til Grønland for 300 år siden, udforsker de seks skuespillere, gennem personlige historier, kroppe og musik, forestillingerne om den perfekte familie og drømme for fremtiden.

Undervejs udforsker de normer, stereotyper, og deres egen rolle i familien.

Med pandemien der har påvirket de unges liv, lukket grænser og oplevelser, i en tid hvor globalisering, individualisering og frigørelse har spillet en stadig større rolle, har Familien Norden været et frirum, hvor de seks unge har kunne slå sig løs og overveje, hvad det vil sige at være i familie, og hvad det nordiske sammenhold egentlig består i.

Findes Familien Norden overhovedet i de unges bevidsthed?

Forestillingen er blevet til som et samarbejde mellem ZeBU, Bergen Borgerscene og freelance scenekunstnere fra Grønland.

Den har været vist i Danmark, og er næst på vej til Norge, herefter Grønland.

Forestillingen er støttet af NAPA, Nordisk Kulturfond, Kulturpunkt 0-30, Norsk Kulturråd, Nuna Fonden, A.P. møller Fonden, Tips & Lotto GL, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Bergen Kommune.

For yderligere oplysninger om forestillingen.

Andet nyt
Åbning af Nuuk Snow Festival 2021
Nuuk Snow Festival 2021 er åbnet

Nuuk Snow Festival 2021 åbnede i dag torsdag 4. marts kl. 10, og vil vare frem til søndag 7. marts. 8 hold fra Nuuk vil arbejde med sneblokkene ved Nuutoqaq i 4 dage, og præmieoverrækkelsen vil ske søndag 7. marts om eftermiddagen kl. 14. På

Læs mere »
Fart på Nordjobb for Grønlandske unge

Billede: I fremtiden kan det være Grønlandske nordjobbere, der serverer her i Geiranger, Norge. Nordjobb er et tilbud til unge i alderen 18-30, som vil tage på sæsonarbejde i et andet nordisk land. Antallet af unge fra Grønland der søger Nordjobb er mangedoblet. Nordjobb er

Læs mere »
Fortæl din mest uhyggelige gyserhistorie til ALLATTA! 4.0

Skrivekonkurrencen Allatta! er på blokken til efteråret, hvor unge kan dyrke deres forfatterpotentialer.  I denne omgang vil temaet være uhyggelige fortællinger. For fjerde gang vil NAPA, Nordens Institut i Grønland i Samarbejde med Kalaallit Atuakkiortut (Grønlands Forfatterforening) afholde skrivekonkurrencen ”Allatta!”, der betyder ”Lad os skrive!”

Læs mere »