Hvad skal ansøgningen indeholde?

Fotograf: Magnus B. Trolle - Visit Greenland

Nordens Arktis Program har bestemte krav til indholdet af din ansøgning. Du skal sørge for, at du har alle dele med. De bliver alle brugt til at vurdere ansøgningen:

  • Projektbeskrivelse, beskriver tydeligt formålet og målgruppen med dit projekt. I projektbeskrivelsen sætter du ord på, hvad det er, du gerne vil opnå med projektet. Du forklarer også hvilken ønsket forandring dit projekt skal skabe.  
    Bemærk: max 5 sider.

  • Budget, giver et tydeligt overblik over alle udgifter, du forudser og forventer i dit projekt. Du skriver også dine forventede indtægter ind herunder egenfinansiering.
    Bemærk: Overhead (administration) må ikke overstige 10% af de tilvejebragte midler. Løn må ikke overstige 50% af de tilvejebragte midler.
    Du kan bruge NAPA’s budget skema. 

  • Samarbejds- og projektdeltagere, præsenterer dem, der deltager i projektet og tydeliggør, hvorfor netop de er med.  
    CV for alle projektpartnere/gruppe- eller institutionsledere, hvis partnere er store organisationer

  • Samarbejdsaftaler med partnere med relevant kompetence

  • Tidsplan, er en tidslinje over dit projektforløb. Hvornår forventer du, at projektet begynder, og hvornår afsluttes det. Hvornår forventer du at gøre hvad.

  • Kommunikation og formidlingsplan, der i detaljer beskriver, hvordan du vil kommunikere og formidle dit projekt, læs mere: kommunikations- og formidlingsplan (max. 1 side)


Modtager du bevilling 

75 % af bevilgede midler betales ved projektets start, og 25 % betales efter projektets afslutning, når du har indsendt afrapporteringen. 

NAPA: napa@napa.gl