Allatta! Voksen: Ny deadline 30. november
Skrivekonkurrencen for voksne, Allatta!, som afholdes for første gang, har deadline for indlevering af historier den 30. november. Vinderens præmie: 59.000 kr.
Vil du blive klar til det, så kan du deltage når Sørine Steenholdt, afholder workshoppen 28. september kl. 19.30. Du kan se workshoppen online direkte på Facebooksiden “Allatta! Inersimasunut.”
NAPA, Nordens Institut i Grønland, Grønlands Forfatterforening samt forlaget Arctic Media afholder den første skrivekonkurrence for voksne, Allatta! Inersimasunut.
Alle, der er mindst 26 år gamle og har interesse for at skrive, kan deltage i konkurrencen. Du kan skrive på grønlandsk, dansk eller engelsk.
Grønlandsk fortælletradition står stærkt i befolkningen, og gennem Allatta! kan du indsende enhver form for fortælling. Sørine Steenholdt siger: “I resten af verdens befolkning har man allerede haft en måde at fortælle historier på i de sidste tusind år. Her i vores land er det kun omkring 100 år siden, at vi gik fra mundtlig fortælletradition til skriftlige fortællinger. Derfor er det vigtigt, at vi styrker vores skriftlige fortælling med støtte fra vores mundtlige traditioner.” Hun fortsætter: “Med det sagt vil vi også gerne understrege, at selvom man føler, at man ikke er god til at skrive, kan man stadig deltage, for vi har alle historier at fortælle.“
Alle, der har noget at fortælle og har lyst til at skrive, opfordres til at deltage. Unge, der er fyldt 26 år, voksne, ældre eller pensionister, der vil deltage, kan senest indsende deres historier den 30. november.
Sørine Steenholdt, der sidste år var blandt de nominerede til Nordisk Ministerråds børne- og ungdomslitteraturpris, har afholdt tre workshops for voksne og vil afholde den sidste workshop den 28. september klokken 19:30. Alle workshops afholdes online digitalt, så alle kan deltage. Skriv til NAPA for at høre om muligheder for syns- og tegnsprogstolkning. Deltag i workshoppen her
Fristen for aflevering af et minimum 10 og maksimum 20 siders uddrag samt en synopsis er den 30. november 2023, og det skal sendes til følgende e-mail: Jaqqa@napa.gl
Vinderen i Voksen-kategorien af Allatta! får royalties fra bogsalg på 59.000 kroner.
Du kan finde Allatta! Voksen på Facebook under “Allatta! Inersimasunut,” hvor du kan følge kommende workshops og nyheder.
Projektleder for Allatta! Jaqqa Petersen kan kontaktes her: Jaqqa@napa.gl
Andre partnere: Arctic Media v./ Sørine Steenholdt og Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Faktaboks:
Deadline: 30. november 2023
Hvem kan deltage: Alle der er mindst 26 år
Man skal indsende mindst 10 sider og maks. 20 sider. Men man skal have skrevet hele bogen, så den er klar til at blive redigeret og oversat.
Sprog: På grønlandsk, dansk eller engelsk.
Vinderen får royalties fra bogsalg på 59.000 kroner.
28. september Kl. 19:30 holder Sørine Steenholdt workshop på Facebook Live
Gik du glip af disse nyheder?

NAPA har modtaget den første ansøgning i nyt ansøgningssystem
NAPA har lige lanceret ny hjemmeside og nyt ansøgningsmodul til vores Kulturstøtteprogram. Kort efter landede den første ansøgning om støtte: Et projekt der omhandler en kreativ workshop for børn og unge i Ilulissat og Maniitsoq. Med det nye ansøgningssystem er det blevet nemmere at søge

Grønlandske ansøgninger til Nordjobb er fordoblet
En heftig reklamekampagne fra NAPAs side har båret frugt Nordjobb er et tilbud til unge bosiddende i de nordiske lande om at kunne komme på arbejdsophold i et af de andre lande i Norden. Mens der årligt er omkring 80-90 unge, som kommer til Grønland

NAPA rejser til Nordgrønland på info-rejse
NAPA rejser til Nordgrønland i perioden 24. august til den 8. september 2021. NAPA vil mødes med børn, lærere og borgere for at fortælle om deres nordiske muligheder, lave workshop for børn. NAPA vil også holde Tamassa, der er NAPAs åbne rådgivning om nordiske støttemuligheder,

Projekt om sø-sikkerhed for unge i Grønland lakker mod enden: Vi skal være bedre til at tage redningsvesten på
På trods af pandemien, så er det lykkes for NorSafe og Imarsiornermik Ilinniarfik at tilbyde kurser om sø-sikkerhed til ældste trinnene i landets folkeskoler. Et treårigt projekt iværksat af Grønlands Udenrigsdepartement og Nordisk Ministerråd i anledning af det danske formandskab, NorSafe, er ved at blive