Støttet projekt: Værktøjer til beskyttelse af oprindelige folks rettigheder i Sápmi
Sápmi, samernes hjemland, strækker sig over de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen i Rusland. Den dag i dag findes der intet system til konsekvent at overvåge situationen for samernes rettigheder i disse områder.
I 2021-2025 slog Sámi Allaskuvla – Sámi University of Applied Sciences (SUAS – Norge), Samisk Råd (SC) og International Working Group for Indigenous Affairs (IWGIA – Danmark) sig sammen for at løse problemet. Deres samarbejde blev muliggjort af en 3-årig bevilling fra Nordens Arktis Program under Nordisk Ministerråd.
En ressource for oprindelige folk af oprindelige folk
IWGIA er en del af et globalt konsortium, der i fællesskab har udviklet og administrerer Indigenous Navigator.
Indiginous Navigator opstod ud fra bevidstheden om, at oprindelige folks rettigheder fortsat blev ignoreret af nationalstater verden over, selv år efter at FN havde vedtaget erklæringen om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP, 2007). Ved at tilbyde rammer og et sæt brugervenlige evalueringsværktøjer gør Indigenous Navitor det lettere at overvåge, om rettighederne bliver anerkendt og implementeret på verdensplan.
Oplysninger, der indsamles over tid, stilles til rådighed på en online portal, med forbehold af samtykke fra de involverede oprindelige samfund.

Siden lanceringen i 2014 har 320 samfund i 29 lande været involveret. Samarbejdet mellem IWGIA og to førende samiske institutioner, SUAS og SC, har nu implementeret Indigenous Navigator i Sápmi, i en arktisk kontekst.
Data genereret af samfund
Bevillingen fra Nordens Arktis Program gjorde det muligt at gennemføre tre nationale undersøgelser og efterfølgende tre samfundsundersøgelser, en i hver af Norge, Sverige og Finland. På denne måde er det muligt at vurdere ikke blot, hvordan nationale love beskytter oprindelige folks rettigheder, men også hvordan samerne selv oplever dem. De resulterende data blev indtastet i Indigenous Navigators onlineplatform, mens yderligere analyser allerede er blevet formidlet gennem to publikationer, der er offentligt tilgængelige online.
Resultaterne fra de indsamlede data tyder på, at de nordiske nationalstater ikke fuldt ud har opfyldt deres internationale forpligtelser vedrørende oprindelige folks rettigheder. Det er derfor afgørende, at Norge, Sverige og Finland forpligter sig til et konsekvent, samtykkebaseret samarbejde med samiske institutioner og samfund. Dette er ikke mindst vigtigt for, at samerne kan spille en rolle som aktive aktører i implementeringen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Øget viden, stærkere forbindelser
Projektet gav en struktureret analyse af situationen for oprindelige folks rettigheder i de tre nordiske lande. I processen har det øget samernes bevidsthed om deres rettigheder og har genereret værktøjer, der vil give samiske institutioner, organisationer og enkeltpersoner mulighed for at operere på lokalt, nationalt og internationalt niveau.
30 års fokus på samarbejde i Arktis
Nordisk Ministerråd har igennem 30 år haft fokus på samarbejde i Arktis.
En stor del af de nordiske land- og havområder ligger i den arktiske region. Norden er derfor stærkt engageret i spørgsmål der vedrører dette unikke og barske, men også sårbare område.
Nordens Arktis Program 2025-2027 har til formål at støtte sociale, økonomiske og miljømæssige resiliente arktiske samfund. Ved at fremme resiliente civilsamfund, bæredygtig økonomisk vækst og grøn omstilling vil programmet støtte lokale initiativer og partnerskaber, der inspirerer til modstandsdygtighed i den nordisk-arktiske region. Med Nordens Arktis Program vil Nordisk Ministerråd støtte innovative arktiske projekter, der er i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Vision 2030.
Denne artikelserie omhandler forskellige projekter som igennem tiden har modtaget støtte igennem Nordisk Ministerråds Arktiske fokus. Programmet har igennem årene haft forskellige titler, fra 2022-2024 hed programmet Arktisk Samarbejdsprogram og fra 2025-2027 hedder det Nordens Arktis Program.
Fakta om Nordens Arktis Program
For at sikre, at et projekt er forankret i både det arktiske og det nordiske, skal der altid indgå partnere fra mindst tre nordiske lande i et samarbejdsprojekt. Det vil sige: Grønland, Island, Norge, Sverige, Danmark, Finland, Færøerne eller Åland.
Dette kan suppleres med en eller flere arktiske partnere uden for Norden, så længe den ledende partner er fra et af de nordiske lande.
Gik du glip af disse nyheder?

Projekt om sø-sikkerhed for unge i Grønland lakker mod enden: Vi skal være bedre til at tage redningsvesten på
På trods af pandemien, så er det lykkes for NorSafe og Imarsiornermik Ilinniarfik at tilbyde kurser om sø-sikkerhed til ældste trinnene i landets folkeskoler. Et treårigt projekt iværksat af Grønlands Udenrigsdepartement og Nordisk Ministerråd i anledning af det danske formandskab, NorSafe, er ved at blive

Styrk din kreative forretning og få internationale netværk Creative Business Academy Greenland – International weekend
Fra den 26. til den 28. april afholder NAPAs Creative Business Academy en international begivenhed for de kreative iværksættere, virksomheder og enkeltpersoner i Grønland. Formålet med weekenden er at give alle, der arbejder eller samarbejder inden for den kreative sektor, stærkere internationale netværk og bedre

Susanne Andreasen bliver ny direktør for Nordens Institut i Grønland
Susanne Andreasen bliver ny direktør for Nordens Institut i Grønland, NAPA. Andreasen har en lang erfaring inden for kultur- og teaterbranchen i Grønland. Susanne Andreasen var blandt andet teaterchef på Grønlands nationalteater (Nunatta Isiginnaartitsisarfia) i perioden 2016-2023, hvor hun havde det overordnede ansvar for teater-

Rigsrådet kommer til Nuuk
Den største, bedste – og foreløbigt også eneste – podcast om Rigsfællesskabet Rigsrådet sender live fra Nuuk den 5. juni. Det er Nordens Institut i Grønland (NAPA) som har inviteret de tre uafhængige stemmer fra Danmark, Færøerne og Grønland, eller måske rettere Danmark, Føroyar og