New Arctic Kitchen – lokal mad fra Arktis på nye måder
Nordiske Ministerråd har støttet New Arctic Kitchen, et projekt om mad og turisme, hvor lokale råvarer fra Arktis tilbydes turister på en enkel og indbydende måde. Det er sket igennem Nordens Arktis Program. New Arctic Kitchens mål er at skabe lokal stolthed over traditionelle kød- og fiskeprodukter, som netværk af lokale leverandører, turistaktører og kokke i Arktis kan tilberede for det stadigt voksende turisterhverv.
Rasmus Holm har i flere år arbejdet med videreudvikling af lokale madtraditioner og råvarer fra Arktis. Idéen til New Arctic Kitchen udsprang af arbejdet med kampagnen Inuit Sila som startede i 2012 på baggrund af et samarbejde med fisker- og fangerorganisationen i Grønland, KNAPK. Senere har idéerne bredt sig, og Rasmus Holm har skabt et netværk af lokale leverandører og kokke fra hele Norden, med det formål at inspirere hinanden og dele historier, ideer og metoder.
New Arctic Kitchen har nu udviklet en inspirationsguide om fødevareturisme til turistoperatører. Det er det som midlerne fra Nordens Arktis Program er gået til.
Ramus Holm siger: ”Mad er et stærkt middel til at kommunikere kulturhistorie og identitet. Den mad vi spiser, bærer vores historie og forbinder os til måden vores forfædre levede og overlevede på. Derfor er den lokale madkultur en naturlig og meget efterspurgt del af moderne turisme.”
Grønland i fokus: Nye fødevarer, ny stolthed
Ser man isoleret på Grønlands import af vestlige fødevarer kan man hurtig få en følelse af, at Grønlands traditionelle kostvaner er forsvundet fra almindelige menneskers dagligdag. Men det er langt fra sandt. Mange fanger, tilbereder og spiser fortsat kalaalimerngit – fisk, fugle og pattedyr fra Grønland, med stor glæde og stolthed.
New Arctic Kitchen sætter fokus på nye måder at tilberede disse elskede råvarer på, og samtidig skabe en salgbar eksportvare til turister. På den måde skabes der en anderledes historiefortælling om landet, dets dyreliv, jagtkultur og overlevelse. Maden bringer en sansemæssig oplevelse frem hos turister, der længes efter at komme tæt på Grønland.
Mød New Arctic Kitchen i Nuuk på Nordens Dag 2026
NAPAs Direktør, Susanne Andreasen, ser med stor interesse på det positive fokus på fødevareudvikling og lokal madkultur i Grønland, Norden og Arktis. Derfor arbejder NAPA lige nu på at invitere både turisme- og kokkeerhvervet samt befolkningen i Nuuk til at møde Rasmus Holm og andre bag New Arctic Kitchen på Nordens Dag den 23. marts 2026.
Nordens Arktis Program har særligt fokus på at sikre resiliente og stærke civilsamfund igennem nordisk samarbejde og North-to-North partnerskaber i Arktis. Midlerne til støtteprogrammet kommer direkte fra Nordisk Ministerråd. NAPA administrer programmet.
Link til New Arctic Kitchen’s insperationsguide for turistoperatører
Link til New Arctic Kitchen’s hjemmeside
Gik du glip af disse nyheder?

Udgivelsesevent fra Qaanaaq til Qaqortoq: Ungdommens litterære stemmer udfolder sig i en ny novellesamling
Den kommende lørdag markerer et bemærkelsesværdigt øjeblik for litteraturen i Grønland, når NAPA, i samarbejde med flere partnere, offentliggør en unik novellesamling forfattet af seks lovende unge forfattere inden for talentprogrammet Allatta! Efter flere måneders dedikeret skrivearbejde er vi begejstrede for at præsentere disse exceptionelle

Webinar om Nordens Arktis Program – og hvordan man søger
Arbejder du med projekter, der styrker civilsamfundet og den bæredygtige udvikling i Arktis og på tværs af Norden, eller kunne du tænke dig at gøre det i fremtiden? Så er dette webinar noget for dig. Deltag i NAPA’s online introduktion til Nordens Arktis-program (NAP) – et støtteprogram under Nordisk

Projekt om sø-sikkerhed for unge i Grønland lakker mod enden: Vi skal være bedre til at tage redningsvesten på
På trods af pandemien, så er det lykkes for NorSafe og Imarsiornermik Ilinniarfik at tilbyde kurser om sø-sikkerhed til ældste trinnene i landets folkeskoler. Et treårigt projekt iværksat af Grønlands Udenrigsdepartement og Nordisk Ministerråd i anledning af det danske formandskab, NorSafe, er ved at blive

Storytelling-projekt forankrer FNs Verdensmål hos mennesker i Norden – og du kan deltage
Nordiske Naturfortællinger (Nordic Nature Narratives) fokuserer på menneskenes fortællinger og undersøger natursyn på tværs af generationer og kulturer i Norden. Projektet gennemføres i Grønland, Nordnorge og Danmark i perioden 2021-2022. Ved at lære om naturens indvirkning på vores liv og bæredygtig udvikling bidrager projektet til