Rådgiver for NAPA, Pauliina Oinonen

Klar og parat til at rådgive

NAPAs rådgiver er på plads. Tjansen blev taget af Pauliina Oinonen, og hun er klar til at vise, hvad hun kan!

Trods vinterstormene i januar 2022 ankom vores rådgiver – dog en hel uge forsinket.

Pauliina kommer oprindeligt fra Finland, men hun har boet i forskellige nordiske lande. Hun har boet i Island, på Færøerne, i Danmark og på Åland. Derudover er det ikke første gang, at hun bor på Grønland. Hun tilbragte nemlig et halvt år her i Nuuk tilbage i 2019/2020.

Mens hun boede på Grønland, arbejdede hun som praktikant på NAPA, hvor hun blandt andet hjalp med Kulturstøtteprogrammet og andre støtteprogrammer.

– Sprog, kultur og nordisk samarbejde ligger blandt mine store interesser. Så arbejder jeg også som oversætter, og drømmer om at skrive bøger, siger Pauliina.

Ansvaret som rådgiver

Hos NAPA arbejder Pauliina primært med alt, som har noget med støtteprogrammerne at gøre. Det er både NAPAs Kulturstøtteprogram og Arktisk Samarbejdsprogrammet. Her møder hun mennesker, der gerne vil søge støtte både personligt og via Zoom. Hun svarer også på ansøgeres spørgsmål og rådgiver dem via mail og telefon.

– Rådgivning går også en anden vej. Jeg træffer ikke beslutninger, men læser ansøgninger og rapporter, hvorefter jeg sender dem videre til endelig vurdering med nogle kommentarer. Jeg har også nogle mindre økonomiopgaver. Desuden følger jeg ofte i, hvad andre institutioner gør, og hvilke støttemuligheder der er i de andre nordiske lande, siger Pauliina.

Hendes ansvar som rådgiver betyder også, at hun skal have gode kommunikationsevner og have en klar forståelse for, hvordan støtteordningerne på NAPA fungerer.

– Jeg skal mødes med forskellige slags mennesker og forklare ansøgningsprocessen på en måde, som alle kan forstå. Jeg skal selvfølgelig også have en forståelse for, hvilken type projekter NAPA gerne vil støtte. På den måde vil jeg kunne give en bedre rådgivning til ansøgere. Ovenikøbet vil det hjælpe mig med at kunne give de rette kommentarer til direktøren om de forskellige projekter, som vi får til vurdering. Dette er mit første fuldtidsjob som rådgiver. Men min baggrund er dels i kundeservice og dels i selvstændigt arbejde, hvilket jeg synes er en god match for dette job! Slutter hun af med at forklare.

Del

En sprogkyndig rådgiver

Pauliina har flere sprog under bæltet. Hun kan snakke finsk, svensk, dansk og engelsk. Hun er endda i gang med at lære grønlandsk! Hendes interesse inden for sprog startede en gang i gymnasiet, hvor de havde læst om nordiske temaer i timen.

– Jeg opdagede, at hvis man blev rigtig god til svensk, så ville man kunne forstå norsk, dansk og måske endda lidt islandsk og færøsk. Hvor fedt er det! Jeg har derefter boet i forskellige nordiske lande og prøvet at lære sproget for at teste teorien. Det har fungeret ret godt. Men grønlandsk tilhører en helt anden sproggruppe, og er derfor sværere for mig at lære. Men! For en gangs skyld får jeg lidt hjælp af mit modersmål med grammatikken! Siger Pauliina til slut.
Rådgiver for NAPA, Pauliina Oinonen
Gik du glip af disse nyheder?
Man kan nu ansøge til Arktisk Samarbejdsprogram

1. december åbnede ansøgningsrunden for Nordisk Ministerråds arktiske pulje. Den 13. januar vil NAPA holde et webinar om det Arktiske Samarbejdsprogram. Årets store ansøgningsrunde til det arktiske samarbejdsprogram er nu åben. Både nye og tilbagevendende ansøgere kan allerede nu søge midler fra puljen på vores

Læs mere »
NAPA har sommerferie

NAPA har sommerferie NAPA’s kontor har sommerlukket 28. juni – 9. juli, men du kan sende mail til napa@napa.gl. Mails vil blive besvaret i denne periode. NAPA har sommerferie fra 12. juli og åbner igen 2. august. NAPA ønsker dig en god sommer! Del Del på facebook

Læs mere »
Johanne Lykke Holm og Niviaq Korneliussen
Forfattersamtale – Niviaq Korneliussen og Johanne Lykke Holm

I anledningen af Nordisk Råds Litteraturpris 2021 mødes de nominerede i en stribe forfattersamtaler. Onsdag den 5. maj kl. 14 (grønlandsk tid) snakker Niviaq Korneliussens med den svenske nominerede, Johanne Lykke Holm. Niviaq Korneliussen har lige modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (læs mere her) og

Læs mere »
Seneste nyheder fra NAPA