
Journalist tager teten som NAPA’s formidler
Efter tre år i KNR’s nyhedsafdeling springer Malik Brøns ud som NAPA’s nye kommunikationsansvarlige. Han startede i begyndelsen af august, og glæder sig til at skrive spændende nyheder om den livlige kunst- og kultur verden i Grønland.
Et kendt og vellidt ansigt i NAPA har forladt kontoret.
Kommunikationsmedarbejder Bula Larsen er nemlig flyttet til Danmark efter at have arbejdet i sekretariatet siden 2019.
Nu kommer Malik Brøns ind og skal stå for kommunikationen i NAPA. Han er født og opvokset i Nuuk og har en professionsbachelor i journalistik fra Ilisimatusarfik. Han kommer fra et job i KNR’s nyhedsafdeling, hvor han sad som journalist og redaktør i tre år.
I KNR har Malik Brøns blandt andet fulgt coronavirussens indtog i Grønland, Donald Trumps infamøse købstilbud og andre samfundsmæssige emner.
– Det har været tre gode år i KNR, hvor jeg har udviklet mig rigtig meget. Nu glæder jeg mig til at arbejde i NAPA, siger Malik Brøns.
Malik skal arbejde med vores interne og eksterne kommunikation og skrive nyheder til vores sociale medier og hjemmeside.
– Det kan være nyheder om projekter støttet af NAPA. Eller spændende nordiske initiativer der kan være aktuelle for børn og unge men også mere erfarne kunst- og kulturaktører. Gennem kulturstøtteprogrammet kan NAPA bla. være med til at fremme grønlandsk kunst og kultur, sådan så den bliver set og anerkendt i resten af Norden og det er noget vi gør med meget stor stolthed, siger konstitueret direktør Nina Paninnguaq S. Kristiansen.
– I de seneste par år har der været en stigende interesse for grønlandske perspektiver. Jeg vil gerne bidrage til, at de projekter, som NAPA støtter, rækker ud til et bredere publikum. Derfor glæder jeg mig meget til at arbejde med formidling af grønlandsk kunst og kultur til resten af Norden, siger Malik Brøns.
I fritiden kan Malik godt lide at spille fodbold. Når han er hjemme, så sidder han nogle gange foran computerskærmen og spiller med vennerne online. Skak er også noget der fylder i Malik’s hjerte og han bliver glad, når nogen tilbyder ham et parti eller to.
Om NAPA
NAPA – Nordens Institut i Grønland er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd, der udvikler, støtter og stimulerer det grønlandske og nordiske kulturliv med særlig vægt på børn og unge.
NAPA uddeler støtte til kulturlivet i Grønland, uanset om det gælder professionelle eller amatører. Men den økonomiske håndsrækning er blot en lille del af NAPA’s virke.
Hos NAPA har kulturaktører mulighed for at hente råd og vejledning i forhold til deres kommende kulturprojekter. NAPA yder for eksempel gratis rådgivning om fondsansøgning inden for det nordiske kulturområde, og man kan også få kreativ sparring og hjælp til at finde gode nordiske eller grønlandske kontakter.
Gik du glip af disse nyheder?

NAPA rejser til Nordgrønland på info-rejse
NAPA rejser til Nordgrønland i perioden 24. august til den 8. september 2021. NAPA vil mødes med børn, lærere og borgere for at fortælle om deres nordiske muligheder, lave workshop for børn. NAPA vil også holde Tamassa, der er NAPAs åbne rådgivning om nordiske støttemuligheder,

”De-arctification” i Nordisk kunst
En kunstnerisk arktisk dialog om ”De-arctification” i forbindelse med en fejring af Laplandsk Kunstnersammenslutnings 30 års jubilæum. Et projekt med titlen De-arctification i Nordisk kunst afvikles i Galleria Lainaamo i Rovaniemi i Finland dagene 11.-13. august 2021. Der vil være workshop, artists talks, en guidet

Kulturen er sprællevende
Danser Maliina Jensen har med støtte fra blandt andre NAPA taget dansen ud af sine rammer, og vækket Nuukborgernes nysgerrighed sammen med danseren Kate Lawrence. Slutningen af juli måned bød ikke blot på solskin og varme, men også på en oplevelse uden lige, da danser

Deadline for Allatta! 4.0 Ung nærmer sig med hastige skridt
28. februar er den sidste dag til at indsende din uhyggelige historie til Allatta! Ung skrivekonkurrencen. Unge forfattere, det er snart tid til at indsende din novelle til Allatta Ung! Fristen for indlevering af novelle til skrivekonkurrencen, der blev lanceret i november sidste år, er