IMARSUAQ – Havets Veje – møder med og omkring Polarhavet
Den gamle Kolonihavn i Nuuk bliver forvandlet med billedprojektioner og lyd fredag 15. oktober 2021 kl. 18 – 20. Der vil være udendørs lysshow på på mur, is og klippe, og lyd-installationer med live musik. NAPA har støttet kunstgruppen TURA YA MOYAs projekt ”IMARSUAQ – Havets Veje”, hvor nordiske inkl. grønlandske kunstnere og musikere indgår i projektet.
Der vil også være en indendørs udstilling og koncert i Nuuk Lokalmuseum i perioden 15. oktober – 14. november.
Projektet udforsker det store hav ”IMARSUAQ” og dets veje. Hvad betyder de rejser der fandt sted før i tiden for livet i dag? Hvordan kan vi bevare havets vigtige fødekæde for eftertiden? Historier om havet rundt i Norden tager tilskueren med på rejse.
Udover de deltagende nordiske og lokale kunstnernes værker og forskellige videnskabsfolks input, vises værker skabt i samarbejde med unge fra skoler i Nuuk, Atuarfik Tuiisaq (Paamiut), Qeqertarsuatsiaat Bygdeskole, Kulusumi Alivarpi, Tasiilami Alivarpik samt Ungdomshuset Igdlo. Eleverne inviteres til at udforske det store hav, ”IMARSUAQ”, og dets veje, set med de unges øjne.
Kunstgruppen TURA YA MOYA (DK/D/GRL)’s rejsende 20 fods mediecontainer er udrustet med lyd og projektions-udstyr. I dagtimerne opfordres alle til at besøge containeren og fortælle historier og oplevelser som netop de har haft om og med havet. Historierne tager med containeren på dens videre rejse og indgår senere i et bog/filmprojekt. De unge mennesker deltager med videoværker og billeder, dette skaber et unikt medejerskab i projektet, når de ser deres egne værker som del af et professionelt projekt.
Følgende kunstnere har medvirket til udstillingen showet med billeder og lyd: Silpa Christensen (GL), Navarana Kaggviak Sørensen (GL), Matti Sumari (S/FI), Karen Thastum (DK), Roi Einarsson (FO) Anna-Farida Erdenreich (DK/D), Mia Lindenhann (GL), Anders Sunna(S), Julia Pars (GL), Udo Erdenreish (D), Kristian Blak (FO), Liv Thastum (DK/D), Elever fra LMA (LT), Vestmannarkor (FO), Mia Rogersdottir (S), Bent Kuitse (GL), Åge Larsen (GL), Harald Maqe (GL), Abel Ignatiussen samt lokale unge og kunstnere fra Kulusuk, Tasiilaq, Qeqertarsuatsiaat, Nuuk med flere.
I år besøger projektet Qeqertarsuatsiaat 19/10 -28/10, og i Paamiut 6/11 -10/11, og vil også besøge Tasiilaq og Kulusuk. Projektet har udover NAPA fået støtte fra Nordisk Kulturkontakt, NunaFonden, Statens Kunstfond Danmark, DJBFA og STARK.
Andet nyt

Susanne Andreasen bliver ny direktør for Nordens Institut i Grønland
Susanne Andreasen bliver ny direktør for Nordens Institut i Grønland, NAPA. Andreasen har en lang erfaring inden for kultur- og teaterbranchen i Grønland. Susanne Andreasen var blandt andet teaterchef på Grønlands nationalteater (Nunatta Isiginnaartitsisarfia) i perioden 2016-2023, hvor hun havde det overordnede ansvar for teater-

Tarnima Nammatai // The Wounds of Our Soul udgives som en mindre bog
Teaterstykket Tarnima Nammatai og den tilhørende udstilling har turneret med succes rundt i Sydgrønland og Nordgrønland. Nu udkommer der en mindre bog Tarnima nammatai// The Wounds of Our Soul // Jeg Bærer Min Sjæl, som samler det hele. Alle tre elementer, forestillingen, udstillingen samt den

En bro til fremtiden
NAPA – Nordens Institut i Grønland – har i mange år fokuseret på at kunne give de unge muligheder for at udvikle dem selv. Dette gælder i det kunstneriske omfang, men også uddannelsesmæssigt. Derfor giver NAPA studerende mulighed for at være praktikanter ved vores kontor

Et dramatisk blik ind i Grønlands historie
Det Kongelige Teater i København gav scenen til Grønland, da de i januar viste urpremieren af ”Præsten og åndemaneren” skrevet af grønlænderen Makka Kleist. Forestillingen gav et dramatisk og indsigtsfuld kig ind i starten på Grønland og Danmarks fælles historie. Grønlænderen Makka Kleist stillede sig