Unge talenter slipper deres potentialer løs for at få innovative idéer i Grønland
I en uge var 200 unge sammen i Nuuk for at komme med innovative løsninger på udfordringer, vi oplever her i Arktis.
Spøgelsesgarn, der ligger på bunden og fisker videre, og aldrig bliver samlet op. Mangel på lokale uddannelsesmuligheder. Lange distancer mellem byer og bygder. Det er nogle af de udfordringer vi møder i Grønland.
Udfordringer, som 200 unge fra den arktiske og nordiske region har arbejdet med, for at løse med innovative idéer.
Det er det globale nonprofit organisation, Unleash, som har holdt Innovation Lab i Nuuk i dagene 20. – 26. august, for at udvikle løsninger inden for tre emner: Uddannelse, Sundhed, herunder mental sundhed og biodiversitet og klimaændringer. Alle disse emner har noget at gøre med FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling frem til 2030. Unleash har udvalgt 200 unge i aldrene 18-35 år helt fra Nunavut til Finland.
De unges gruppearbejde på innovative løsningsidéer blev fintunet og færdigudviklet nok til, at de kunne præsenteres på en stor scene ved universitetet, Ilisimatusarfik foran dommere og en masse tilskuere.
To grupper gjorde særligt indtryk på dommerne.
Foto: Team 20.
Simpel løsning på et stort problem
Team 20 vandt prisen for at have den mest innovative løsning, med en præmie på 50.000 kroner.
Deres projekt handler om fjernundervisning. Der er et stort behov for at få flere i uddannelse i Grønland. Men mange unge i Grønland kan være nødsaget til at flytte fra bygd til by for at færdiggøre deres afgangseksamen i folkeskolen. Det kan være hårdt for nogle, som flytter væk fra deres trygge og hjemlige omgivelser.
Team 20’s løsningside er en todelt model, hvor en kvalificeret lærer sammen med en lokal lærer, i en bygd for eksempel, samarbejder ved at tilbyde fjernundervisning til elever, så de kan færdiggøre deres folkeskole, uden at forlade deres hjem.
Det fortæller Josi Seilonen fra Finland, som har tilbragt en uge i Nuuk og udviklet på idéen.
– Vi indså, at der er et stort problem med, at børn i en vis alder skal flytte fra deres hjem for at fortsætte deres grundskoleuddannelse, og det ville vi løse. Det burde ikke være umuligt. Vi talte med en masse eksperter og folk, der har måttet flytte hjemmefra og flytte til en anden by for at bo på et kollegieværelse.
Nu handler det om at teste idéen, siger Josi Seilonen.
– Vi kan være en del af Unleash Plus programmet (inkubationsprogram for løsninger), så vi kan komme i gang med at prøve det af og implementere det. Jeg ser det som noget, der virkelig skal gøres.
– Jeg mener, at det her også kan skaleres til andre lande, f.eks. med hjælp fra de forskellige FN-organisationer, siger Josi Seilonen.
Foto: Loopoop Team: Henry Glogau, Hörn Heiðarsdóttir, Sofie Jordheim, Nathan Baring.
Menneskeafføring med stort potentiale
En anden gruppe, som vandt prisen for den mest skalerbare løsning, har en idé om at bruge afføring og urin til lokal fødevareproduktion. Med det iørefaldende navn – Loopoop, vil gruppen gerne lave drivhuse og producere grønsager, som for eksempel kartofler og gulerødder.
– Det, vi i bund og grund ser på i vores løsning, er kolde drivhuse, vi tænker ikke på tomater, salater eller jordbær, vi tænker på gulerødder og kartofler, siger Hörn Heiðarsdóttir fra Island.
I mange mindre byer og bygder bruger man stadig lokumsposer i plastik. Og de lokumsposer kan være forurenende for naturen. Desuden er det heller ikke et kønt syn at se en masse lokumsposer liggende ved affaldsdepotet, for der kan gå langt tid før de bliver hentet til videre til forbrænding. En del af Loopoops idé er, at husstandene bruger biologisk nedbrydelige poser.
– Den nuværende situation i mange fjerntliggende arktiske samfund er uholdbar og ikke miljøvenlig, idet menneskeligt affald efterlades i naturen eller kan havne i havet i plastikposer, siger Henry Glorau
fra New Zealand, som arbejder i København.
Loopoop-systemet begynder i toilettet, hvor urin og afføring adskilles gennem et eksisterende anlæg i huset. Det separerede menneskelige affald flyttes derefter til et lokalt komposterings- og forarbejdningssted, hvor afføring og urin behandles. Urinen omdannes til gødning og afføringen omdannes til jord. Jorden og gødningen kan derefter bruges til lokal fødevareproduktion.
Det lyder måske ikke så lækkert, men det er en meget normal metode i landbrugserhvervet, da det er rigt med næringsstoffer, som afgrøder nyder godt af.
Sidste år udtalte naalakkersuisoq for miljø, Kalistat Lund (Inuit Ataqatigiit) til KNR, at man vil undersøge løsninger om at afskaffe brugen af lokumsposer. Ifølge landsdækkende tal fra 2019, var der 5.240 husstande der stadig brugte lokumsposer. Her var knap halvdelen i Avannaata Kommunia, med 2.456 husstande der brugte lokumsposer.
Arktiske perspektiver bliver set og anerkendt
NAPA, Nordens Institut i Grønland har støttet Unleash med 200.000 kroner. Projektet er med til at sætte Grønland og Arktis på verdenskortet, hvilket glæder NAPA’s konstitueret direktør, Nina Paninnguaq S. Kristensen.
– I NAPA er vi stolte over at støtte et så stort og vellykket arrangement, der er med til at sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling i Grønland. Vi fulgte arrangementet og blev rørt over, at se, hvor passioneret de unge var for at finde gode og innovative idéer, især på børne- og ungeområdet.
– Vi vil gerne takke Unleash for at have faciliteret dette fokusområde, som der er stort behov for. I NAPA arbejder vi også for, at de arktiske perspektiver bliver set og anerkendt, og det har Unleash i den grad være med til at understøtte, siger konstitueret direktør, Nina Paninnguaq S. Kristensen.
Gik du glip af disse nyheder?
Nåede du ikke at aflevere din historie til Allatta Ung? Så kan du stadig nå det!
Skrivekonkurrencen for unge, Allatta! vil engagere flere unge til at sende deres uhyggelige historier, derfor er fristen for at indsende historier rykket til 7. marts. Vi har fået rigtig gode og uhyggelige bidrag op til deadline, og det er vi virkelig glade for. Men vi
Forfattersamtale – Niviaq Korneliussen og Johanne Lykke Holm
I anledningen af Nordisk Råds Litteraturpris 2021 mødes de nominerede i en stribe forfattersamtaler. Onsdag den 5. maj kl. 14 (grønlandsk tid) snakker Niviaq Korneliussens med den svenske nominerede, Johanne Lykke Holm. Niviaq Korneliussen har lige modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (læs mere her) og
Et taknemligt farvel og tak
Efter en kort, men mindeværdig tid med Anne Mette Gangsøy som direktør for NAPA, er det snart tid til at sige farvel til hende. Det gør vi så med taknemlighed for alt det Anne Mette har gjort i sin tid hos os. Anne Mette Gangsøy
“Nordic Remix” – et digitalt musiksamarbejde
Musikalsk storytelling, nordiske medvirkende og samarbejde på tværs af kulturer, musikaliteter og landegrænser. “Nordic Remix”-projektet har modtaget støtte fra NAPAs Kulturstøtteprogram. Bag initiativet står mediekollektivet Are We Europe og de har lavet en video om projektet – se den her Fra projektbeskrivelsen: “Med projektet “Nordic