En Arktisk uge og en Nordisk dag

Den 21. til den 26. marts 2022 bød på en lang række aktiviteter og festligheder. Først og fremmest lavede Kulturhuset Katuaq et arrangement kaldet Katuarpalaaq, trommedans festival. For det andet var den 23. marts Nordens Dag + et års fødselsdag for Foreningen Norden! Det kan man kalde en fejring!

Når man skal afholde arrangementer i en hel uge til ære for Inuits trommedanserkultur, så skal man da starte med et brag! Det opnåede Katuarpalaaq at gøre. Så er det jo også et perfekt tidspunkt. For Inuit trommedans og sang er jo blevet indskrevet på UNESCOs repræsentative liste over immateriel kulturarv for nyligt!

Første dag var åben scene, eller Mumerneq, som Katuaq kaldte det. Her fik man et smugkig ind i, hvordan det helt store arrangement, som skulle afvikles fredag, ville se ud. Her fik man nemlig set forskellige former for trommedans traditionelt for de enkelte Inuit-kulturer. Derudover kunne folk se de forskellig formede trommer, og desuden høre, hvor forskellige de kunne lyde.

Sylvia Cloutier er en af trommedanserne fra Canada, der deltog i arrangementet. Hun har været trommedanser i omkring 25 år nu. Hun lærte meget fra en af hendes gamle venner Phanuelie Palluq, han er borte nu, men hun fortsætter med at danse, på den måde, han lærte hende.

– Vores trommer hedder ’qilaatit’, og den måde jeg ser det på, er at det er himlens instrumenter, for himmel på vores sprog er jo ’qila’. Så vi synger og danser om vores natur, om vores trængsler og om vores kærlighed, siger Sylvia.

Festlig – men lærerigt

Ugen bød ikke kun på underholdning. Folk kunne nemlig også deltage i tre forskellige workshops i løbet af ugen. Tirsdag bød på læring om grønlandsk trommedans. Onsdag skulle have været Alaskan (Yup’ik) trommedans, men den blev flyttet til lørdag, da trommedanseren fra Alaska ikke var ankommet endnu. Til sidst var det Canadisk/Nunavut trommedans om torsdagen. Her kunne folk både lære og se, hvordan de forskellige Inuit-trommedansere opførte deres danse og se, hvilke kneb de brugte.

For Sylvia Cloutier, er det vigtigt for Inuit at samles på disse måder, da det giver dem chancen for at både dele, men også lære fra hinanden. Forestillingerne er også en måde, hvorpå de kan videregive traditioner til et bredere publikum.

– Vi havde ikke trommedansere i Nunavik, da jeg var ung. Missionærer havde forbudt vores bedsteforældre og forældre i at synge og danse vores traditioner. Min generation var mere nysgerrige og ivrige. Så vi gik til vores bedsteforældre og spurgte dem om vores traditioner. Nu er jeg en del af den ældste generation af traditionelle sangere, for alle de ældre som lærte mig strubesang er borte. Så, nu er det min tur til at videregive vores viden.

Der var i alt ca. 20 trommedansere i løbet af ugen. To fra Alaska. Seks fra Iqaluit (Canada), + én som var fra både Iqaluit og Montreal. De sidste ti var fra både Vest- og Østgrønland.

Et Nordisk Hurra!

Onsdag den 23. marts 2022 blev noget af en dag. Her var det nemlig ikke kun Katuarpalaaq, det handlede om. Det var nemlig også Nordens Dag! OG 1-års fødselsdag for Foreningen Norden i Grønland! Så i led med det, arrangerede vi kaffemik sammen med Foreningen Norden, for at fejre den store dag.

Kaffemikken foregik lige efter Katuarpalaaqs paneldebat med trommedanserne Sylvia Cloutier fra Iqaluit/Montreal, Keenan Carpenter fra Iqaluit og Nuka Alice Lund fra Sisimiut. Til paneldebatten fik folk lært mere om de enkelte trommedanseres tanker om trommedans og dens fremtid. Derudover kunne man også lære mere om individernes egne oplevelser med trommedans, og hvordan de startede med det.

Efter en interessant og lærerig paneldebat var det tid til kaffe og kager. Kaffemikken blev afholdt ved Katuaqs udstillingsområde. Der kunne man så nyde en god kop kaffe og lækre kager, mens man kiggede på værker fra KIMIKs udstilling. Marlene Kongsted som er forperson fra Foreningen Norden gav en kort tale med taknemlighed og et par små vitser, for at starte kaffemikken af.

Nordens Dag er en fejring af dagen, hvor Helsingforsaftalen, også kaldet den nordiske grundlov, blev underskrevet. I år var det præcis 60 år siden den blev underskrevet i 1962! Både NAPA og Foreningen Norden takker for alle dem, der deltog i arrangementet og fejringen af dagen.

©Foto af Qaggiavuut / Vincent Desrosiers
©Foto af Qaggiavuut / Vincent Desrosiers
Det sidste spurt på ugen

Som slut på hele Katuarpalaaq arrangementet afholdte Katuaq ’Katuarpalaaq Show 2022’. Her blev trommedanserne samlet for at lave en halvanden time lang forestilling. Arrangementet startede og sluttede med at brag! Her kunne folk opleve et smukt sammenstød imellem de forskellige Inuit-trommedansere.

For Sandi Vincent fra Canada, var det også en oplevelse hun sent vil glemme.

– Under vores gruppeøvelse stod alle deltagere fra Grønland, Canada og Alaska på scenen og nynnede med da ældre Ittukitseq sang hans fars sang. Jeg følte mig forbundet med alle, med trommedans og med oplevelsen. Det fuldendte festivalens mål. Det var et lykkeligt øjeblik, siger Sandi.

Hans Lynge Salen i Katuaq blev fyldt med lyden af trommer, strubesang og dans. Det var en oplevelse, som folk vil kunne huske i al evighed. Lyden af Iqaluit kunstnernes store trommer med deres dybe klang, koblet med både grønlandsk og canadisk vokaler og strubesang. Lyden af grønlændernes mindre trommer og deres lyse klang, blandet med de canadiske trommer. Det var virkelig noget af et show!

Katuarpalaaq handler om at dyrke trommedansen sammen, og lære af hinanden. Derfor var der workshops, mindre optrædener og en større forestilling i Hans Lynge salen.

– Qilaatersorneq, Inuit trommedans og sang, er for nyligt blevet indskrevet på UNESCOs repræsentative liste over immateriel kulturarv, og det benyttede vi denne anledning til at fejre sammen med Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, siger direktør for Katuaq, Arnakkuluk Jo Kleist.

Du kan læse mere om Katuarpalaaq her.

Del

Gik du glip af disse nyheder?
Aqqaluk Lynge holder oplæg til Vågn med NAPA
Aqqaluk Lynge besøgte Vågn med NAPA

Grønland og den store verden var temaet, da den grønlandske tidligere politiker og en af grundlæggerne til det politiske parti Inuit Ataqatigiit og forfatter Aqqaluk Lynge besøgte Vågn med NAPA På en ellers ganske almindelig fredag i Nuuk med let tøvejr havde vi et fornemt

Læs mere »
NAPA holder sommerferie i juli

Kære alle ansøgere til vores Kulturstøtteprogram. NAPA, Nordens Institut i Grønland, holder sommerferielukket i juli måned. Det betyder, at vi ikke kan behandle ansøgninger i juli. Hvis dit projekt skal løbe af stablerne i august eller september, anbefaler vi, at du sender din ansøgning om

Læs mere »
Allatta! Voksen: Ny deadline 30. november

Skrivekonkurrencen for voksne, Allatta!, som afholdes for første gang, har deadline for indlevering af historier den 30. november. Vinderens præmie: 59.000 kr. Vil du blive klar til det, så kan du deltage når Sørine Steenholdt, afholder workshoppen 28. september kl.  19.30. Du kan se workshoppen

Læs mere »
Seneste nyheder fra NAPA