21 sep Vestnordisk dag 2021
I Nuuk arrangerer NAPA to forskellige og spændende arrangementer i Katuaq. Det første er en lærerkonference om det digitale læringsmateriale “Vi er vestnorden” under nordeniskolen.org.
Og det andet program er et åbent arrangement med titlen “Vores natur, vores identitet”.
Dagen bliver også fejret på Færøerne og Island med forskellige programmer. I Island holder Nordens hus et seminar om mulighederne og det unikke i det vestnordiske samarbejde i samarbejde med grønlandske og føræske repræsentanter i Island samt det Vestnordiske råd. Senere vises filmen SKÁL og der vil kunne stilles spørgsmål bagefter.
NAPAs program
Kl. 14-16 “Vi er Vestnorden” – en lærerkonference for Ældstetrinslærere
Konferencen tager afsæt i det digitale læringsmateriale “Vi er Vestnorden” under nordeniskolen.org og henvender sig til lærerne på Ældstetrinnet i fagene grønlandsk, dansk, samfundsfag og personlig udvikling.
“Formålet med læringsmaterialerne er, at de skal styrke elevernes forståelse af egen og andre vestnordiske elevers identitet” siger NAPAs direktør Anne Mette Gangsøy.
Konferencen vil bestå af oplæg, kortfilm, gruppearbejde og egenrefleksion. I løbet af konferencen får lærerne viden om undervisningsmaterialerne for vestnordiske 7.-10. klasser. De vil også kikke på opgaverne med elevens øjne og løse dem, før de tilbage på skolerne kan gennemføre den digitale undervisning med fokus på vestnorden med eleverne.
Tidspunkt og sted: Katuaqs Lille sal, 23. september kl. 14.00-16.00.
Der vil være let forplejning undervejs. Tilmelding her på facebook af hensyn til madbestilling.
Konferencen er arrangeret af NAPA samt Norden i Skolen.
Kl. 18-21 “Vores natur, vores identitet”
Gratis arrangement og alle er velkomne.
“Vores natur, vores identitet”
For nogen knytter identitet sig til steder, for andre til slægtsnavnet, og for andre igen til sproget vi taler. Vi skal på denne Vestnordisk dag udforske den identitet, der knytter sig til naturen omkring os. Naturen i Reykjavik, Tórshavn og Nuuk påvirker vores hverdag mere end i det øvrige Nordens storbyer som Stockholm, København og Oslo.
Vi kan ikke leve uden naturen, og gennem historien har den defineret vores liv og skæbner.
Hvordan hænger vores identitet sammen med naturen? Hvordan bruger vi naturen i dag uden at miste respekten for den? Det er de emner, vi ser nærmere på i denne fejring af den vestnordiske og særligt den grønlandske natur.
Program for aftenen
18.00 Åbning v/Naalakkersuisoq Peter Olsen og NAPAs direktør Anne Mette Gangsøy
18.10 Nordisk Koncertkor
18.15 ”Rensdyrjagten i Grønland: Historisk og kulturelt” v/Angutinnguaq Olsen
18.45 Foreningen Norden i Grønland
19.00 Pause
19.15 Nordisk Koncertkor
19.20 ”Natur, jagt og livsstil” v/Peter, Laila og Arnaq Petersen Davidsen
19.50 ”Min naturfortælling”, en storytelling performance arrangeret af projektet Nordic Nature narratives, Eva Ritter og Jens Larsen
20.50 Nordisk Koncertkor
Tidspunkt og sted: Hans Lynge salen, Katuaq, 23. september kl. 18.00-21.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.
Selve afholdelsen af den Vestnordiske dag er støttet af Grønlands Selvstyre.
Andet nyt

Grønlandske kreative iværksættere med til global event
4-5. juni 2023 deltog Bolt Lamar og Angunnguaq Larsen fra Grønland i den internationale begivenhed Creative Business Cup. Creative Business Cup samler iværksættere i de kreative erhverv fra hele verden og giver den forretningsmuligheder og netværk. Grønland har mange dygtige kreative indenfor alle kulturformer. Nogle

Fart på Nordjobb for Grønlandske unge
Billede: I fremtiden kan det være Grønlandske nordjobbere, der serverer her i Geiranger, Norge. Nordjobb er et tilbud til unge i alderen 18-30, som vil tage på sæsonarbejde i et andet nordisk land. Antallet af unge fra Grønland der søger Nordjobb er mangedoblet. Nordjobb er

Nunatta Atuagaateqarfia og NAPA inviterer til litteraturarrangement
Nunatta Atuagaateqarfia og NAPA sætter Niviaq Korneliussen og den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdóttir i stævne til en snak om temaet selvmord, som de har til fælles i deres romaner Blomsterdalen og Ar. Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00 på Nunatta Atuagaateqarfia (Landsbiblioteket) Aftenen vil

LOGOKONKURRENCE
Logo til projektet: SULINIUT MII LOGOKONKURRENCE – vil du vinde 5.000 DKK? Så læs videre! I forbindelse med NAPA’ s projekt SULINIUT MII (på grønlandsk: børn og unge er med) har vi brug for et frisk og ungdommeligt logo. Lidt om projektet NAPA fortæller