Johanne Lykke Holm og Niviaq Korneliussen

Forfattersamtale – Niviaq Korneliussen og Johanne Lykke Holm

I anledningen af Nordisk Råds Litteraturpris 2021 mødes de nominerede i en stribe forfattersamtaler. Onsdag den 5. maj kl. 14 (grønlandsk tid) snakker Niviaq Korneliussens med den svenske nominerede, Johanne Lykke Holm.

Niviaq Korneliussen har lige modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (læs mere her) og er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Nu skal hun mødes med den svenske nominerede, Johanne Lykke Holm, til en forfattersamtale, hvor de interviewes af Janne Breinholt Bak, seniorredaktør på Gyldendal, Danmark.

Niviaq Korneliussen er nomineret for Naasuliardarpi (Blomsterdalen, findes både på dansk og grønlandsk). Niviaq Korneliussen er trods sine kun 31 år ikke et ubeskrevet blad i grønlandsk litteratur, men har siden udgivelsen af debutromanen HOMO sapienne (2014) været udråbt til Grønlands litterære stjerne. HOMO sapienne var udtryk for et revolutionerende nybrud i moderne grønlandsk litteratur. Romanen blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2015 og er siden blevet oversat til mere end 10 sprog, opført som teaterstykke og på vej til at blive filmatiseret.
Niviaq Korneliussen har tidligere været en del af skrivekonkurrencen Allatta!, som NAPA var medarrangør af.

Johanne Lykke Holm (Sverige) er født i 1987 og har tidligere udgivet Natten som föregick denna dag (Natten før denne dag, Basilisk 2020). Hun arbejder også som oversætter fra dansk og driver sammen med Olga Ravn skrivekurset Hekseskolen i København. Johanne Lykke Holm er nomineret for sin drømmende og atmosfæriske roman Strega som skildrer en gruppe piger eller unge kvinder, som er sæsonarbejdere på et bjerghotel ved den fiktive italienske by, Strega.

Forfattersamtalen med Niviaq Korneliussen og Johanne Lykke holm er arrangeret af NAPA og Nordisk Kulturkontakt.

Onsdag den 5. maj kl. 14 (grønlandsk tid)

Forfattersamtalen på Facebook

Læs her om de andre forfattersamtaler

Andet nyt
Bilde av direktørens kaffe og kake på sitt skrivebord
Nordisk nytte – hva er nå det?

Så var det tid for årsrapportering. Akkurat nå prøver jeg å beskrive hvordan NAPA i løpet av 2021 har bidratt til nordisk nytte. Jeg skal nok innrømme at å skrive rapport føles som en unyttig oppgave. En rapport i seg selv bidrar ikke til det

Læs mere »
Vivi Vold, Ph.D. studerende
Grønlandske samtaler i Norden: Indigenous Knowledge

Vivi Vold, der er kandidat i Kultur- og Samfundshistorie samt Ph.D.-Fellow i Ilisimatusarfik, snakker om forhindringer, udfordringer og kløfter mellem oprindelig viden og vestlig viden. Se eller hør samtalen.  NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden. Den første episode er en

Læs mere »
Man kan nu ansøge til Arktisk Samarbejdsprogram

1. december åbnede ansøgningsrunden for Nordisk Ministerråds arktiske pulje. Den 13. januar vil NAPA holde et webinar om det Arktiske Samarbejdsprogram. Årets store ansøgningsrunde til det arktiske samarbejdsprogram er nu åben. Både nye og tilbagevendende ansøgere kan allerede nu søge midler fra puljen på vores

Læs mere »