Støttet projekt: Forundersøgelse af muligheden for at etablere en klageinstans for børn i Grønland

I 2024–2025 gennemførte MIO, Grønlands børnerettighedsinstitution, en forundersøgelse af muligheden for at oprette et dedikeret klagenævn for børn i Grønland. På baggrund af dialog og studiebesøg hos tilsvarende enheder i Nunavut, Island og Danmark formulerede MIO 15 konkrete anbefalinger til, hvordan et sådant organ kan indføres i en grønlandsk kontekst. Resultaterne er samlet i et baggrundsnotat og en kort policy brief, som viser, hvordan en klageinstans kan styrke børns rettigheder og sikre, at Grønland lever op til sine internationale forpligtelser. Forslaget fik hurtigt politisk opbakning i Inatsisartut. Projektet er støttet af Nordisk Ministerråds Nordens Arktis Program.

FN’s konvention om barnets rettigheder forventer, at nationale menneskerettighedsinstitutioner kan behandle individuelle klager fra børn, hvis deres rettigheder krænkes. I Grønland fungerer MIO i dag som fortaler for børns rettigheder og tilbyder generel vejledning og rådgivning, men har ikke mandat til at håndtere enkeltsager. De øvrige klagemuligheder er samtidig ikke designet med børn for øje og kan være svære for dem at navigere i. Netop det hul foreslår forundersøgelsen at lukke.

Erfaringer fra Nunavut og Island

Bevillingen fra Nordens Arktis Program åbnede døren for samarbejder med børnerettighedsorganisationer i Norden og Arktis. Gennem besøg hos partnere i Nunavut og Island kunne MIO få indblik i klageinstansernes arbejde under forhold, der kan sammenlignes med dem i Grønland. Repræsentanten for børn og unge i Nunavut delte deres førstehåndserfaringer med individuelle sager, der virkede yderst relevante for den grønlandske kontekst.

Hvad angår Umboðsmaður Barna, gav den islandske partner indsigt i, hvordan børn og unge kan inkluderes i processen med at udvikle og senere give fortsat vejledning til en klageinstans. Dette ville bidrage til at forankre denne essentielle tjeneste i en børnecentreret tilgang.

Samtaler med Børns Vilkårs fra Danmark tilføjede perspektiv til børns inddragelse samt til at designe en tilgængelig og børnevenlig tjeneste.

Samarbejdet slutter heller ikke her: de netværk, som MIO har udviklet gennem projektet, kan yderligere støtte arbejdet med børns rettigheder i Grønland i de kommende år.

Politisk støtte

Efter præsentationen for medlemmer af Inatsisartut fik MIOs anbefalinger hurtigt politisk støtte. Som følge heraf blev oprettelsen af ​​en klageinstans for børn inkluderet i den nye koalitionsaftale fra marts 2025.

I mellemtiden fremlagde Naalakkersuisut, Grønlands regering, i oktober 2025 et forslag, der ville give mulighed for at indgive klager direkte til FN’s Komité for Barnets Rettigheder, men først efter at man har prøvet alle tilgængelige klagemuligheder nationalt.

Der er meget arbejde, der venter, men den seneste udvikling rykker bestemt et par skridt tættere på MIOs vision om et system, som børn nemt kan navigere i, og hvor de kan være sikre på, at der altid er nogen, der kan hjælpe.

30 års fokus på samarbejde i Arktis

Nordisk Ministerråd har igennem 30 år haft fokus på samarbejde i Arktis.

En stor del af de nordiske land- og havområder ligger i den arktiske region. Norden er derfor stærkt engageret i spørgsmål der vedrører dette unikke og barske, men også sårbare område.

Nordens Arktis Program 2025-2027 har til formål at støtte sociale, økonomiske og miljømæssige resiliente arktiske samfund. Ved at fremme resiliente civilsamfund, bæredygtig økonomisk vækst og grøn omstilling vil programmet støtte lokale initiativer og partnerskaber, der inspirerer til modstandsdygtighed i den nordisk-arktiske region. Med Nordens Arktis Program vil Nordisk Ministerråd støtte innovative arktiske projekter, der er i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Vision 2030.

Denne artikelserie omhandler forskellige projekter som igennem tiden har modtaget støtte igennem Nordisk Ministerråds Arktiske fokus. Programmet har igennem årene haft forskellige titler, fra 2022-2024 hed programmet Arktisk Samarbejdsprogram og fra 2025-2027 hedder det Nordens Arktis Program.

Fakta om Nordens Arktis Program

For at sikre, at et projekt er forankret i både det arktiske og det nordiske, skal der altid indgå partnere fra mindst tre nordiske lande i et samarbejdsprojekt. Det vil sige: Grønland, Island, Norge, Sverige, Danmark, Finland, Færøerne eller Åland.

Dette kan suppleres med en eller flere arktiske partnere uden for Norden, så længe den ledende partner er fra et af de nordiske lande.

MIO’s projekt er forankret i både det arktiske og det nordiske gennem samarbejdet mellem tre nordiske lande, Grønland, Island og Danmark samt et partnerskab med repræsentanten for børn og unge i Nunavut.

Læs mere om Nordens Arktis Program her.