Spændt praktikant på farten
Isabella H. Borg er NAPAs nye journalistpraktikant. Hun startede i begyndelsen af februar 2022 og bliver hos os indtil juli 2022. Nu er hun allerede begyndt at arbejde med forskellige opgaver inden for kommunikation – og hun er spændt på at se, hvordan resten af hendes tid kommer til at se ud.
Isabella er født i Qaqortoq og opvokset i Grønland. Primært nede sydpå. Men hun har rejst meget rundt i led med sin uddannelse. Hun rejste til Portugal med AFS efter folkeskolen, og færdiggjorde de sidste to år af hendes GU i Bosnien-Herzegovina via United World College (UWC). Hun ankom til Nuuk i 2019, hvor hun startede sin bacheloruddannelse i journalistik ved Ilisimatusarfik.
I øjeblikket er Isabella i gang med sjette semester ud af syv. Dette er hendes anden praktikperiode. Isabella startede her efter at have været i praktik ved kommunikationsafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq i et halvt år.
– I kommunen fik jeg oplevet arbejde i en større afdeling. Der fik jeg erfaring i et arbejdsmiljø, hvor man kan have flere opgaver på samme tid, og deadlines lige efter hinanden. Efter at have været her i NAPA i knap en måned, kan jeg allerede se en forskel. Der er færre ansatte inden for NAPA, som dertil giver et mere afslappet omkreds. Jeg har stadig flere opgaver på samme tid. Dog har jeg mere tid til at lave dem, siger Isabella.
Et pludselig skift – og ændring af vaner
Hos NAPA arbejder Isabella primært med nyheder til vores hjemmeside. Det kan variere fra nyheder om projekter støttet via Kulturstøtteprogrammet, nyheder om interne ændringer – så som ansatte – og optimering af selve hjemmesiden. Derudover arbejder hun også med henvendelser fra Facebook og Info Norden og opdaterer med nyheder på Facebook.
– Efter at have været i praktik ved kommunen, og ofte arbejdet i et højere gear, har jeg fået en vane med at skulle skrive hurtigt – og sende nyhederne ud hurtigt. Derfor er det lidt besværligt at vænne mig til IKKE at arbejde, som om jeg har meget travlt. Mine kolleger her fortæller mig ret ofte, at jeg skal slappe af, og at jeg ikke skal stresse over opgaverne, siger hun smilende.
NAPA er en kulturinstitution, og det er en af grundene for, at Isabella valgte NAPA som sin næste praktikplads.
– Jeg har altid interesseret mig for det kulturelle miljø. Begge sider af min familie har talenter inden for musik og kunst, så jeg vil sige, at jeg er blevet miljøskadet af dem. På den gode måde. Så har jeg jo også selv taget uddannelser i udlandet, hvor jeg har mødt mange forskellige kulturer. Specielt i UWC, hvor jeg havde medstuderende fra næsten 100 forskellige lande. Så jeg er mega spændt på, at jeg kan arbejde med, opleve og lære mere om kultur og det kulturelle miljø her, slutter Isabella af med at sige.
Gik du glip af disse nyheder?

NAPA holder sommerferie i juli
Kære alle ansøgere til vores Kulturstøtteprogram. NAPA, Nordens Institut i Grønland, holder sommerferielukket i juli måned. Det betyder, at vi ikke kan behandle ansøgninger i juli. Hvis dit projekt skal løbe af stablerne i august eller september, anbefaler vi, at du sender din ansøgning om

Samarbejde med Norden giver gode muligheder for grønlandske musikere
Det nye band, Nuija, er netop i gang med at indspille deres debutalbum med støtte fra NAPA. Bandmedlemmet Magnus Biilmann Trolle fortæller om bandet og giver tips til nye musikere. – NAPA som kulturfond er klart den bedste mulighed i Grønland i forhold til vores

NAPA rejser ud i Grønland
Der er ikke nok som kender til NAPA, hvad vi laver og mulighederne i det nordiske samarbejde. Derfor har vi valgt at bruge vores rejsebudget internt i Grønland dette efterår, for at blive bekendt med kulturaktører, både unge og voksne, i hele Grønland. Vi har

Søg støtte til dit nordiske projekt
Mulighederne for at få støtte til kulturprojekter i Norden er mange. NAPA’s Kulturstøtteprogram er én af dem, men der er mange andre. Flere puljer kan søges via Nordisk Kulturkontakt, som er en nordisk kulturinstitution i Helsingfors i Finland Nordisk Kulturkontakt administrerer Nordisk Ministerråds støtteprogram for