(N)ORD er NAPAs egen podcast om sprog i Norden, hvor vi opdager, undersøger og udforsker sprog talt på tværs af grænser og kulturer i det nordiske fællesskab.
Der bor 27 millioner mennesker i Norden, der tilsammen taler otte forskellige såkaldte samfundsbærende sprog. Nogle kan ét nordisk sprog, andre kan flere, men fælles for en stor del af de nordiske indbyggere er, at vi forstår hinandens sprog.
I (N)ORD tager vi på en rejse rundt i Norden for at møde sprogbrugere, sprogentusiaster og sprogeksperter. Vi optager løbende i flere nordiske lande og med mange nordiske sprogbrugere.
Med podcasten ønsker vi, at nordiske sprog og stemmer bliver lyttet til i hele Norden, og at folk bliver mindre bange for at lytte til de nordiske sprog, de ikke kender. Derfor er podcasten på skandinavisk – dvs. dansk, svensk og norsk.
På ratacast.com kan du finde vores feed, så du kan lytte til (N)ORD i lige præcis den afspiller, du bedst kan lide.
Derudover kan du finde os på:
Det første afsnit af (N)ORD handler om at lære et nyt nordisk sprog ud over sit modersmål. Det handler om, hvor svært det kan være at bevare sit modersmål, når man ikke bruger det i dagligdagen. Og det handler om de følelser, der er på spil, når det pludselig bliver en kamp at udtrykke sig på sit eget modersmål. Det, vi søger svar på, er: Kan man glemme sit modersmål? I udsendelsen medvirker Pauliina Oinonen, Ivalu Rosing og Lena Ósk.
I andet afsnit af (N)ORD undersøger vi, om grønlandsk er verdens sværeste sprog. Vi møder to grønlandske kvinder, der begge har arbejdet på grønlandsk i det nordiske samarbejde og vi lader eksperterne afgøre, om grønlandsk er sværest i verden.
De medvirkende er Bula Larsen, Najâraq Egede, Rolf Theil og Per Langgård.
I tredje afsnit af (N)ORD dykker vi ned i islandsk og færøsk i anledning af Vestnordisk dag 2020. Vi ser på purisme, og hvorfor islændinge og færinger ikke ukritisk optager låneord i sproget, men foretrækker at danne nye ord. Og så tester vi, hvor meget de to folkefærd forstår hinanden.
De medvirkende i dette afsnit er Jensia Højgaard Dam Davidsen, Snæfríð Egilson og Ann-Sofie Gremaud.
I fjerde afsnit af (N)ORD er vi taget til musikfestivalen Arctic Sounds i Sisimiut. Her hører vi seks indbyggere fra den vestgrønlandske by. Om modersmål, om dobbeltsprogetheden i Grønland, om kropssprog og bud på yndlingsord fra det grønlandske sprog.
De medvirkende er unge fra Serravik, Musikskolen i Sisimiut – Nanna, Iluuna og Apia – samt nogle af folkene bag festivalen: Laura Lennert Jensen, Kimmernaq K. Heilmann og Salik Parbst Frederiksen.
Creative Business Academy Greenland Grønlands økonomi er næsten udelukkende baseret på fisk og skaldyr. Det gør økonomien sårbar og giver begrænsninger for de unges mulighed for karrierevalg. Omvendt har Grønland et rigt kulturliv med internationalt potentiale indenfor både musik, scenekunst, mode, film og meget mere.
Informasjon og kommunikasjon om nordisk språk, kultur og identitet Ved skiftet av direktør i 2020 fikk vi tilbakemeldinger om at NAPA og Nordisk Ministerråd ikke er godt kjent i Grønland. “Barn og unge kjenner ikke til mulighetene til å realisere seg selv i et nordisk
Nuuk Nordisk Kulturfestival er en ugelang fejring af kunst og kultur i alle afskygninger – langt fra hjertet af Norden, men tæt på hjertet af det nordiske samarbejde. Siden 2015 har Nuuk Nordisk Kulturfestival været med til at sætte standarden for, hvor langt kunst og kultur kan komme inden for det nordiske samarbejde.
