NAPA, Nordens Institut i Grønland søger rådgiver og projektleder (én samlet stilling)
Har du lyst til at arbejde i et flerkulturelt nordisk og arktisk fællesskab?
Vi er en lille, nordisk institution under Nordisk Ministerråd med entusiastiske medarbejdere, der glæder sig til at få en ny kollega! Vores vigtigste opgave er at sørge for, at arktiske perspektiver bliver set og anerkendt i hele Norden – og det gør vi på mange måder.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte projektledelse af NAPAs egne kulturprojekter og event, rådgivning af ansøgere, samt være backup i administrationen af vores Kulturstøtteprogram og andre nordiske støtteprogrammer.
Vi søger dig, der:
- Har stærke kompetencer indenfor planlægning og projektledelse, gerne med erfaring fra kunst- og kultursektoren
- Har erfaring med og trives med administrationsopgaver
- Har erfaring med fondsansøgninger – enten som ansøger eller som sagsbehandler
- Har gode kommunikationsevner, har et bredt menneskesyn og kan lide at rådgive og hjælpe andre.
- Har flerkulturel forståelse og gode sproglige kompetencer på grønlandsk, engelsk og mindst ét skandinavisk sprog
Kendskab til uddannelsessektoren og det kulturelle liv i Grønland er en klar fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- Løn efter kvalifikationer
- Gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder:
Fleksibel arbejdstid
Mulighed for at arbejde hjemmefra et par dage om ugen
Betalt telefon og internet hjemme
Betalt træningsabonnement
Stillingen er fuld tid 40 t/u.
Stillingen er ledig fra den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter skal være os i hænde senest den 15. januar og sendes samlet til www.norden.org/da/karriere. Samtalerne afholdes i uge 4.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til Susanne Andreasen på susanne@napa.gl eller ringe på +299 588849. Du kan læse mere om os på napa.gl
Læs mere

NNK 25.-28. maj 2023
i støbeskeen
Nuuk Nordisk Kulturfestival 2021 blev et åndehul og en pejling mod lysere tider. Kunstnere og aktører i alle former og farver gæstede Nuuk ved udgangen af oktober. Ca. 2500 gæster over 4 dage. 200 kunstnere og aktører fra hele verden, der skulle udstille og underholde

Små sprog, stor betydning – Seminar og litteraturfestival for de små sprog
Sprog kan bære en kultur. Måden, vi taler med hinanden på, er med til at danne relationer, og måden, vi taler om vores samfund på, er med til at skabe nye verdenssyn. Derfor er det vigtigt at bevare, bruge og udvikle ens modersmål – ikke

Rigsrådet kommer til Nuuk
Den største, bedste – og foreløbigt også eneste – podcast om Rigsfællesskabet Rigsrådet sender live fra Nuuk den 5. juni. Det er Nordens Institut i Grønland (NAPA) som har inviteret de tre uafhængige stemmer fra Danmark, Færøerne og Grønland, eller måske rettere Danmark, Føroyar og

Mød folkene bag NAPA: Susanne Andreasen
Mange af jer ved sikkert, hvad NAPA laver, men hvem er vi? I øjeblikket repræsenterer NAPA, Nordens Institut i Grønland, fire nordiske lande: Grønland, Danmark, Norge og Finland. I dag præsenterer vi vores direktør, Susanne Andreasen. Susanne Andreasen er fra Århus/Randers, Danmark og flyttede til