Naapitta – Let’s meet! NAPA og Sorlak søger unge deltagere til kulturel udveksling med samiske unge

Nordens Institut i Grønland og Sorlak går sammen med Dansk Ungdomsfællesråd om kulturudveksling med Sámi.

Her er en enestående mulighed for unge i Nuuk. NAPA, Nordens Institut i Grønland, og Sorlak, fællesrådet for børne- og ungdomsorganisationen i Grønland, er i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd gået sammen om at etablere en kulturudvekslingsmulighed mellem unge fra Nuuk og Sápmi.

Projektet, Naapitta – Let’s meet! vil fremme kendskab og kontakt mellem Sámi og Inuit ved at være nysgerrige og lære om vores egen og hinandens kulturer.

Vi ønsker at skabe betydningsfulde partnerskaber og udforske emner relevante for os – f.eks. om oprindelige folks rettigheder, sociale udfordringer og klima.

Derfor søger vi unge fra Nuuk, som vil deltage i kulturudvekslingen.

For at deltage skal du være mellem 18 og 30 år, have adresse i Nuuk og være tilknyttet en organisation.

Sammen vil vi udforske og præsentere den grønlandske og samiske kultur. Vi vil besøge forskellige steder og museer i Nuuk og deltage i kulturelle begivenheder i løbet af dagene. Der vil være workshops, hvor vi får tid til at skabe partnerskaber.

De forskellige workshops vil fokusere på specifikke emner, såsom ansøgning om midler og projektstyring. Arrangementet finder sted i Nuuk på Inuk Hostels, hvor der vil blive serveret morgenmad, frokost og aftensmad. Deltagelsen er gratis. Ansøgning for deltagelse udfyldes her: ´Naapitta! – Let’s Meet’

Som en del af projektet vil du også få mulighed for at deltage i “Ungetinget 2023”, der finder sted fra den 10. til 12. november i Oslo. Her fortsætter vi samarbejdet og deler erfaringer med andre unge fra forskellige nordiske lande. Deltagelse i Ungetinget 2023 er også gratis, og der vil blive sørget for rejse, ophold og mad.

Ansøgningsfristen for deltagelse er den 1. august 2023 kl. 23:59. Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på følgende e-mailadresser: karenol@hotmail.dk eller maannguaq@napa.gl.

Naapitta! – Lad os mødes! er arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF, Nordens Institut i Grønland – NAPA og SORLAK.

 

Del

Gik du glip af disse nyheder?
wiping the ice cream off your face
”De-arctification” i Nordisk kunst

En kunstnerisk arktisk dialog om ”De-arctification” i forbindelse med en fejring af Laplandsk Kunstnersammenslutnings 30 års jubilæum. Et projekt med titlen De-arctification i Nordisk kunst afvikles i Galleria Lainaamo i Rovaniemi i Finland dagene 11.-13. august 2021. Der vil være workshop, artists talks, en guidet

Læs mere »
Informationswebinar om Nordens Arktis Program

Lær mere om Nordens Arktis Program (NAP) – et støtteprogram, der fremmer samarbejde mellem nordiske og arktiske partnere for at styrke civilsamfundet, understøtte bæredygtig og grøn udvikling samt opbygge modstandsdygtige og levende lokalsamfund i hele Arktis. I dette 35-minutters webinar får du indsigt i: Hvad du skal

Læs mere »
Projektleder, Malin Corlin
En god omgang farvel og tak!

Malin Corlin, som har arbejdet på NAPA i omkring 2,5 år nu, tager et skridt væk og starter et nyt liv. Hun skal nemlig flytte til Bornholm sammen med familien, og forlader derfor NAPA i slutningen af maj. Så vi siger farvel og tak, for

Læs mere »