Mød folkene bag NAPA: Bea Husum Terkildsen
Bea Husum Terkildsen er ny projektleder og rådgiver i NAPA. Hun skal være med til at videreudvikle Creative Greenland og skabe bedre muligheder for kunstnere og kulturarbejdere i Grønland. Med sig har hun erfaring fra turismebranchen og et stærkt blik for relationer, struktur og fremdrift.
Bea kommer fra Qeqertarsuatsiaat og er vokset op i Nuuk og Danmark. Før hun begyndte i NAPA, arbejdede hun med turisme og destinationsudvikling i Visit Nuuk.
Nu skal hun bruge sine erfaringer i en ny sammenhæng. Som projektleder bliver en af hendes vigtigste opgaver at samle og udvikle initiativer, der kan gøre en konkret forskel for mennesker i Grønlands kunst- og kulturliv.
Bedre rammer for kunstnere og kulturarbejdere
En stor del af Beas arbejde bliver knyttet til Creative Greenland. Initiativet skal styrke mulighederne for kunstnere og kulturarbejdere i Grønland gennem kompetenceudvikling, rådgivning og større synlighed.
Som en del af Creative Greenland skal Bea være med til at udvikle et inkubator-forløb, der samler kurser, rådgivning og andre tilbud til mennesker i de kreative erhverv. Hendes opgave bliver blandt andet at skabe sammenhæng og sikre, at tilbuddene er overskuelige og tilgængelige.
“Når man er kunstner, er ens vigtigste arbejde at udøve sin kunst. Men hvis man gerne vil leve af den, følger der også mange praktiske og administrative opgaver med. Jeg vil gerne være med til at give kunstnerne de værktøjer, den viden og det netværk, de har brug for.”
Målet er at give kunstnerne et stærkere grundlag for at vælge deres næste skridt og bidrage til gode rammer, så de kan udvikle deres virke i den retning, der giver mening for dem.
Fra idéer til konkrete muligheder
Bea glæder sig til, at aktiviteterne i Creative Greenland kommer i gang. Hun ser især frem til at rejse rundt i Grønland, fortælle om mulighederne (for kunstnere) og møde kunstnere og kulturarbejdere forskellige steder i landet.
De personlige møder skal både gøre flere opmærksomme på Creative Greenland og give Bea en bedre forståelse af de forskellige behov, der findes i Grønlands kunst- og kulturliv.
Hun ser evnen til at skabe relationer, struktur og fremdrift som nogle af sine styrker. Dem vil hun bruge til at omsætte idéer til konkrete tilbud, som er lette at finde, forstå og bruge.
“Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre projekterne tilgængelige for dem, de er skabt til, og bidrage til, at NAPAs arbejde med at styrke kulturlivet i Grønland kan blomstre. Man må gerne have store drømme”,
siger Bea med et smil.
Bea i fritiden: Tæt på familien og naturen
Når Bea ikke arbejder, bruger hun meget tid sammen med sin familie. Hun har sin egen lille familie og er samtidig tæt knyttet til sin storfamilie. De ses ofte og samles gerne om et måltid. Ofte søger de ud i naturen, går ture i baglandet eller tager ud at fiske.
Bøger og musik har også en særlig plads i Beas liv. Hun læser skønlitteratur og holder af den følelse, der opstår, når en fortælling åbner døren til et helt andet univers.
“Jeg elsker, at bøger kan tage mig med til andre verdener. Musik kan gøre lidt af det samme. Melodier og instrumenter har altid kunnet føre mig et andet sted hen.”
Til sidst spurgte vi Bea, hvad hendes yndlingsord på modersmålet grønlandsk er.
Anaana, som betyder mor på dansk.
“Det er et ord, der ligger mig meget nært.”
Gik du glip af disse nyheder?

NAPA rejser ud i Grønland
Der er ikke nok som kender til NAPA, hvad vi laver og mulighederne i det nordiske samarbejde. Derfor har vi valgt at bruge vores rejsebudget internt i Grønland dette efterår, for at blive bekendt med kulturaktører, både unge og voksne, i hele Grønland. Vi har

Forfattersamtale – Niviaq Korneliussen og Johanne Lykke Holm
I anledningen af Nordisk Råds Litteraturpris 2021 mødes de nominerede i en stribe forfattersamtaler. Onsdag den 5. maj kl. 14 (grønlandsk tid) snakker Niviaq Korneliussens med den svenske nominerede, Johanne Lykke Holm. Niviaq Korneliussen har lige modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (læs mere her) og

ALLATTARL! CYPHER – ny musikvideo ude nu!
Børn og unge fra Nuuk optræder sammen med professionelle rappere fra Grønland og Danmark i ny musikvideo fra projektet Allattarl! med udgivelse den 17. august. Videoen kan ses nederst i sagen. Kreativitet, fællesskab, musikalitet og humor præger musikvideoen hvor der er plads til ambitioner, selvtillid

Grønlandske kreative iværksættere med til global event
4-5. juni 2023 deltog Bolt Lamar og Angunnguaq Larsen fra Grønland i den internationale begivenhed Creative Business Cup. Creative Business Cup samler iværksættere i de kreative erhverv fra hele verden og giver den forretningsmuligheder og netværk. Grønland har mange dygtige kreative indenfor alle kulturformer. Nogle