På vores rejse til Nordgrønland fik vi ikke blot besøgt 13 beboede steder, og fortalt de lokale om de mange muligheder de har for kulturstøtte hos NAPA, vi fik også muligheden for at besøge minebyen Qullissat, som blev lukket ned i 1972, da den tilhørende mine blev nedlagt.
Det var et enestående besøg, og et oplagt sted at få Michael Krogsgaards drone i luften.
Allerede fra dækket af det gode skib ’TULU’ kan man fornemme hvilket liv, der har måtte have eksisteret i byen den gang, for 50 år siden.
Da vi bliver sat af på stranden, finder ”skibslægen” Michael Krogsgaard (i virkeligheden ikke skibslæge, men læge og medpassager) og vores praktikant, Maasi, et fundament lige over strandlinjen. Huset, der har stået her, er for længst faldet sammen og resterne af ruinen sandsynligvis blæst med vinden ned til vandkanten, hvorfra bølgerne har trukket det ud i havet, for evigt gemt og glemt.
Det er her, vi sætter dronen op til flyvning.
Mens resten af vores rejsefæller spreder sig i alle retninger, følger Michael og Maasi den nærmeste vej, som leder op igennem den nederste del af byen. Blandt huse i mange farver og former, tager de en masse billeder og video, og Maasi får øvet sig yderligere med at flyve med den lille, bevingede maskine. Som Michael har pointeret flere gange, siden dronen gik i luften første gang i Sornoro, holder den sig utroligt godt og stabilt i vinden.
Dronen løber hurtigt tør for batteri, til dels fordi de filmer så meget, og ved det gamle sygehus må Michael sætte et nyt i. Dronen kommer i luften igen, men vi holder tilbage med at filme for meget herfra.
Længere oppe kommer der et skift i bybilledet, da husene skifter fra farverige og uens i form, til at blive ens typehuse med meget lille variation, og alle i samme naturfarve.
Slottet
Vi begiver os mod elven, for over på den anden side kan man se Slottet, et massivt hus på tre etager, som trods vind og vejr stadig står og skuer over havet.
Dronen kommer desværre ikke i luften ved Slottet, da vi ikke får Michael (som undervejs har pakket dronen sammen i tasken) med over elven. Skønt der ikke løber meget vand, er stenene glatte af ler, og Michael, der efterhånden har nået en høj alder, føler sig ikke sikker på at krydse.
Slottet er et syn for sig selv, og skulle du nå til Qullissat, må og skal du besøge huset med de mange, store rum.
Fra slottet bevæger vi os over til kirkegården, hvor vi støder på flere rejsefæller, og sammen bevæger vi os tilbage mod stranden for at blive hentet.
Vi har tilbragt tre timer i ”Byen der ikke vil dø”, en evig påmindelse om en grønlandspolitik, der endnu i dag, fem årtier senere, debatteres blandt folk og fæ.
Gik du glip af disse nyheder?
Tarnima Nammatai // The Wounds of Our Soul udgives som en mindre bog
Teaterstykket Tarnima Nammatai og den tilhørende udstilling har turneret med succes rundt i Sydgrønland og Nordgrønland. Nu udkommer der en mindre bog Tarnima nammatai// The Wounds of Our Soul // Jeg Bærer Min Sjæl, som samler det hele. Alle tre elementer, forestillingen, udstillingen samt den
Du har stadig chancen for få støtte fra Kulturstøtteprogrammet
Der er midler til årets sidste ansøgningsrunde i NAPA’s Kulturstøtteprogram. Det er alle projekter for under 100.000 kroner. Det har været et fantastisk 2022 for NAPA og kunst- og kulturaktører, for det har været et helt år uden restriktioner. Vi kan igen samles og nyde
Grønlandske samtaler i Norden: Indigenous Knowledge
Vivi Vold, der er kandidat i Kultur- og Samfundshistorie samt Ph.D.-Fellow i Ilisimatusarfik, snakker om forhindringer, udfordringer og kløfter mellem oprindelig viden og vestlig viden. Se eller hør samtalen. NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden. Den første episode er en
Arktiske perspektiver og nordiske toner til Arctic Sounds i Sisimiut
En rejseberetning fra da NAPA deltog med workshops, netværk og nordisk islæt på Grønlands største musikfestival Arctic Sounds i Sisimiut. Arctic Sounds 2021 udspillede sig over to weekender i april. Grønlandske og arktiske artister var samlet i Sisimiut for at fejre musikken, samspillet og de