4-5. juni 2023 deltog Bolt Lamar og Angunnguaq Larsen fra Grønland i den internationale begivenhed Creative Business Cup. Creative Business Cup samler iværksættere i de kreative erhverv fra hele verden og giver den forretningsmuligheder og netværk.
Grønland har mange dygtige kreative indenfor alle kulturformer. Nogle af de dygtige kreative er også iværksættere og lever af deres kreative evner. Mange af de kreative vil have gavn af bedre internationale netværk for at tage de næste skridt i deres udvikling. Derfor inviterede NAPA virksomheden Bolt Lamar med til Creative Business Cup; en international event for iværksættere i de kreative erhverv. Angunnguaq Larsen var inviteret med som jurymedlem i den internationale finale, hvor mere end 50 lande deltog.
Arny og Mala driver virksomheden Bolt Lamar, der har vokset sig til en sund forretning, og som nu er klar til at se på de internationale perspektiver. ”Vi er meget åbne for hvordan vores virksomhed skal udvikle sig, og derfor takkede vi også ja til at deltage på Creative Business Cup. Vi fik virkelig meget ud af det i forhold til internationalt netværk. Og vi fik også en konkret forretningspartner. Det er en iværksætter i Libanon, der producerer sokker, og de passer lige til vores behov”, fortæller Arny og Mala.
Angunnguaq Larsen holdt et oplæg for de mange iværksættere fra hele verden, om hvordan forholdende er for kulturelt iværksætteri i Grønland. Hans pointer var, at både de strukturelle og historiske kulturelle rammer er markant anderledes i Grønland, og at vi derfor må tænke kulturelt iværksætteri på måder, hvor mennesker er en del af et fællesskab. Det vi i Grønland deler med iværksættere fra andre lande, er for det første vores drømme, og for det andet et behov for internationale relationer. ”Mange af deltagerne på eventet vidste intet om Grønland, og men efter præsentationen, så tror jeg faktisk, at mange af dem vil vende opmærksomheden mod os, og vil samarbejde med os. Ikke bare som turister men som samarbejdspartnere.”, siger Angunnguaq Larsen.
Det er NAPAs opgaver at synliggøre arktiske perspektiver i hele Norden, og at arbejde fremme et bæredygtigt samfund i hele Norden. Derfor var det også helt naturligt at NAPA går i gang med at fremme internationalisering af kulturelle og kreative iværksættere. ”Det er også vigtigt, at de kreative fra Grønland præsenterer deres egne perspektiver i internationale sammenhænge. Grønland har meget at tilbyde andre, og det skal vi vise”, siger NAPAs direktør Søren Würtz, og fortsætter: ”Det er min ambition, at flere skal kunne leve af deres kreative evner. Kulturel bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed skal gå hånd i hånd.”
Gik du glip af disse nyheder?

Nordisk Råd hylder kunst og kultur: Nomineringer fra Grønland er af høj kvalitet
Den 31. oktober vil Operaen i Olso være centrum for fejring af nordisk kunst- og kultur, når Nordisk Råd uddeler deres prestigefyldte priser. Årets begivenhed samler en imponerende samling af kunstnere, forfattere, musikere og filmskabere fra hele Norden for at anerkende deres bemærkelsesværdige bidrag til

ALLATTARL!
Allattarl! er et som projekt som giver ordet og scenen til unge mennesker gennem rap og lyrik. I et tæt samarbejde mellem Det Starter Med Musikken fra Danmark (DSMM) og Nordens Institut i Grønland (NAPA) skabes rap-camps for unge i Nuuk, Paamiut og Nanortalik. Allattarl!

NNK 25.-28. maj 2023
i støbeskeen
Nuuk Nordisk Kulturfestival 2021 blev et åndehul og en pejling mod lysere tider. Kunstnere og aktører i alle former og farver gæstede Nuuk ved udgangen af oktober. Ca. 2500 gæster over 4 dage. 200 kunstnere og aktører fra hele verden, der skulle udstille og underholde

Arktisk Samarbejdsprogrammets midler uddelt: Bæredygtige projekter i Grønland får støtte
Nordisk Ministerråds pulje for Arktisk Samarbejdsprogram, som har til formål at fremme nordisk internationalt samarbejde i – og til gavn for Arktis, har uddelt midler til en række spændende projekter, heriblandt til Siu-Tsiu og MIO. Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram, administreret af NAPA – Nordens Institut