Nordisk Råd afholder session
Fra 1. til 4. november vil der blive afholdt Session i Helsinki, Finland, hvor Doris J. Jensen og Marianne Paviasen deltager. Nordisk Råds priser bliver på samme tid uddelt 1. november.
Årets største nordiske politiske forum, Sessionen bliver afholdt i Helsinki, Finland fra den 1.-4. november.
Her vil Nordisk Råds 87 parlamentarikere, de nordiske statsministre, de nordiske udenrigsministre og en række andre politikere fra hele Norden, heriblandt Doris J. Jensen (Siumut) og Marianne Paviasen (Inuit Ataqatigiit) fra Grønland, engagere sig i politisk debat.
Emnet for sessionens topmøde for medlemmer af Nordisk Råd og de nordiske statsministre er “Fremtiden for Nordens rolle i verden”. Vægten af diskussionerne vil være på sikkerhed, krigen i Ukraine og energi- og klimakrisen.
– Jeg glæder mig til at deltage i den politiske diskussion blandt vores nordiske kollegaer. Vi er i en tid, hvor krigen i Ukraine og den massive energikrise i Europa fylder meget. Derfor er det vigtigt, at Grønland er med og støtte op om den grønne omstilling, som er blandt målene for Nordisk Ministerråd, siger formanden for Grønlands delegation, Doris J. Jensen (Siumut).
De nominerede til Nordisk Råds priser
Under Sessionen afsløres desuden vinderne af Nordisk Råds priser under en livetransmitteret prisuddeling i Musikhuset i Helsinki 1. november.
Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser for at hylde de nordiske landes litteratur, sprog, musik og film samt nytænkende indsatser inden for miljøområdet. Den finske delegation i Nordisk Råd er vært for årets prisuddeling i Helsinki, hvor også Nordisk Råds 70-årsjubilæum vil blive markeret.
Her er de nominerede fra Grønland:
Nordisk Råds miljøpris 2022: Louise Lynge
Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2022: Sørine Steenholdt og Ivínguak` Stork Høegh for billedbogen Lilyp Silarsuaa.
Nordisk Råds litteraturpris 2022: Jessie Kleemann for Arkhticós Dolorôs.
Nordisk Råds musikpris 2022: Andachan for albummet Visualize Happiness.
Læs mere om de nominerede her: https://www.norden.org/da/nordisk-raads-priser
Gik du glip af disse nyheder?

Webinar om Nordens Arktis Program – og hvordan man søger
Arbejder du med projekter, der styrker civilsamfundet og den bæredygtige udvikling i Arktis og på tværs af Norden, eller kunne du tænke dig at gøre det i fremtiden? Så er dette webinar noget for dig. Deltag i NAPA’s online introduktion til Nordens Arktis-program (NAP) – et støtteprogram under Nordisk

Stigende antal ansøgere fra Grønland til NAPA’s Kulturstøtteprogram
For første gang siden 2018 oplever NAPA en stigning i antallet af ansøgere til Kulturstøtteprogrammet fra Grønland sammenlignet med ansøgere fra det øvrige Norden. Denne udvikling signalerer en positiv udvikling inden for det grønlandske kunst- og kulturliv og understreger NAPAs voksende rolle som del af

Mere samarbejde mellem unge Inuit og Sámi i fremtiden
Unge på tværs af Arktis deler erfaringer og skaber samarbejder, der giver dem både fællesskab og kontrol over egen fremtid Projektet, Naapitta – Let´s meet! løb af stablen den første weekend af september, hvor grønlandske og samiske unge mødtes i Nuuk og udforskede forskelle og

Nordisk Råd hylder kunst og kultur: Nomineringer fra Grønland er af høj kvalitet
Den 31. oktober vil Operaen i Olso være centrum for fejring af nordisk kunst- og kultur, når Nordisk Råd uddeler deres prestigefyldte priser. Årets begivenhed samler en imponerende samling af kunstnere, forfattere, musikere og filmskabere fra hele Norden for at anerkende deres bemærkelsesværdige bidrag til