Kriterier for støtte

Fotograf: Aningaaq Rosing Carlsen - Visit Greenland
Ansøgningen skal tydeliggøre, hvordan projektet bidrager til at opnå et eller flere af målene i programmet.  
 

Projekter kan strække sig over et år eller længere, men der kan kun ansøges om støtte for ét år ad gangen.  

 

For ansøgninger til projekter, som tidligere er blevet tildelt støtte, skal genansøgningen tilknyttes statusrapport for indeværende år. 

 

Der kan søges højst 500.000 DKK. pr. år. Hvis der opstår tidsproblemer i projektet, kan du få en forlængelse, typisk fra ½ til maksimalt 1 år. 

 

Målsætninger 2025-2027 
 

Mål 1: Et socialt resilient Arktis 

Sammen vil vi udvikle attraktive og socialt levedygtige lokalsamfund i Arktis på tværs af generationer ved at støtte initiativer der: 

  • Øger people-to-people samarbejdet mellem lokale civilsamfund, oprindelige folk og børn og unge på tværs af Arktis, samt skaber dialog mellem borgere og beslutningstagere 
  • Fremmer fysisk- og mental sundhed, social sammenhængskraft og adgang til velfærdsydelser i Arktis 
  • Understøtter arktiske værdifællesskaber med fokus på kultur, ligestilling og inklusion 
 

Mål 2: Et økonomisk resilient Arktis  

Sammen vil vi understøtte udvikling af lokale erhvervsmuligheder og bæredygtig økonomisk vækst i Arktis ved at støtte initiativer der: 

  • Udvikler fremtidens kompetencer og arbejdskraft i Arktis med fokus på talentudvikling, kompetenceløft og uddannelse 
  • Fremmer innovation og entreprenørskab i Arktis med fokus på [blandt andet] selvforsyning, turisme, fødevareproduktion, lokal madkultur og fødevaresikkerhed i Arktis 
  • Understøtter og styrker forbindelser (connectivity) på tværs af Arktis, blandt andet via øget fysisk- og digital infrastruktur  
 

Mål 3: Et klima og miljø resilient Arktis 

Sammen vil vi fremme en grøn omstilling og arbejde for en bæredygtig cirkulær økonomi ved at støtte initiativer der: 

  • Skaber stabile grønne energiløsninger til lokalsamfund og erhvervsudvikling i Arktis 
  • Bidrager til øget biodiversitet og en bæredygtig udnyttelse af dyreliv- og havområder 
  • Øger vidensniveauet om klima- og miljøforandringernes påvirkninger på natur, infrastruktur, oprindelige- og lokalbefolkningens levevilkår i Arktis 
 
Kriterier for Samarbejder 
  • Indsatsen genererer viden, resultater og partnerskaber, der skaber innovative tilgange til målet om et bæredygtigt og resilient Arktis 
  • Indsatsen understøtter lokalt forankret samarbejde i Arktis 
  • Indsatsen skaber resultater, der hjælper med at realisere ét eller flere af de 3 mål og 9 delmål i programmet 
  • Indsatsen har som minimum projektpartnere fra tre nordiske lande (Norge, Finland, Danmark, Island, Sverige, Grønland, Færøerne eller Åland) og kan suppleres med en eller flere partnere udenfor Norden, for eksempel fra USA eller Canada  
  • Indsatsen respekterer oprindelige folks samt lokalbefolkningens rettigheder, viden og perspektiver i overensstemmelse med etiske standarder og internationale bedste praksis   
  • Indsatsens resultater gøres så vidt muligt offentligt tilgængelige i arktisk sammenhæng; resultater synliggøres og kommunikeres klart via populær(videnskabelig) formidling som for eksempel artikler, bøger, dokumentarer, blogs, sociale medier, foredrag, på events eller podcast 
 

Politisk relevans 

Udgangspunktet for samarbejdsstøtte er, at det hjælper med at opretholde, skabe og udvikle en politisk dagsorden, som er relevant for Nordisk Ministerråds samlede arbejde.  

 

Læs mere om Nordisk Ministerråds nuværende politiske dagsorden: 

 

Læs mere om Nordisk Ministerråds tværsektorielle strategier: 

 

Nordens Arktis Program støtter ikke 

  • Allerede påbegyndte projekter  
  • Drift af andre organisationers faste projekter, administration eller infrastruktur. 

NAPA: napa@napa.gl