Arktisk Samarbejdsprogram i Grønlands hænder
10 millioner danske kroner. Så meget står Nordisk Rådgivningskomité for Arktis (NRKA) til at skulle uddele årligt til projekter, der arbejder for arktisk bæredygtighed. Den åbne pulje bestemmes årligt, og det endelige beløb fastsættes i december.
På Nordisk Råds 73. Session blev det endeligt besluttet, at Grønland skal overtage ansvaret for Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram frem til 2024.
Den 2. november fremlagde Grønlands Samarbejdsminister, Kalistat Lund sagen for Nordisk Råd. Grønland skulle overtage forvaltningsorganet for Arktisk Samarbejdsprogram 2022-2024. Arbejdet har stået på i det sidste års tid, og der har været overvejende enighed om, at en institution i Grønland skulle kunne overtage forvaltningen af puljen. NAPA og Ilisimatusarfik kommer til at samarbejde om forvaltningen af puljen.
Sagen blev enstemmigt vedtaget og Grønland kan nu forvente at varetage den åbne pulje.
Arktisk Samarbejdsprogram – bæredygtig udvikling i Arktis siden 1996
I 25 år har Nordisk Ministerråd haft det Arktiske Samarbejdsprogram, og det er nu niende gang, programmet sættes i gang. Det Arktiske Samarbejdsprogram er en pulje på 10 millioner kroner som har til formål at fremme nordisk internationalt samarbejde i – og til gavn for – Arktis. Deraf er en åben pulje, der bestemmes årligt i december – i 2021 lød beløbet på 7,9 millioner kroner. Puljen er således ikke udelukkende en forskningspulje, men kan søges af både myndigheder, institutioner, forskere, NGO´er og erhvervsdrivende.
Igennem årene har programmet støttet projekter som bidrager til en udvikling, der bygger på fred, stabilitet, beskyttelse, vækst og velstand. Programmet har også bidraget til projekter og initiativer indenfor Arktisk Råd.
Samarbejdsprogrammet faciliterer partnerskaber, som giver konkrete løsninger på udfordringer og behov i Arktis – en region, der på én og samme tid skal bevares og udvikles.
I forlængelse af Nordisk Ministerråds vision for 2030 om at blive verdens mest integrerede og bæredygtige region er det nemlig formålet med Arktisk Samarbejdsprogram at bidrage til at opnå de tre strategiske prioriteringer om et grønt, konkurrence- og bæredygtigt Norden, hvor der tages særlig højde for FN’s 17 Verdensmål.
Forvaltningen af puljen
Mens det er de nordiske samarbejdsministre som har det overordnede ansvar for programmet, og NRKA der har ansvaret for at uddele pengene, er det NAPA og Ilisimatusarfik, som i fællesskab får ansvaret for forvaltningen af puljen.
Dette indebærer opbygningen af en ny hjemmeside, et online ansøgningsmodul og at nedsætte et evalueringspanel, der skal vurdere ansøgninger til det Arktiske Samarbejdsprogram forud for NRKA’s beslutning. Panelet vil komme til at bestå af seks ph.d. forskere med baggrund indenfor arktisk forskning, og fire ikke-forskere fra det arktiske arbejdsmarked i form af erhvervsfolk, kulturpersoner og økonomer. I panelet er flere nordiske lande repræsenterede.
NAPA har glædet sig meget til at overtage forvaltningen af puljen sammen med Ilisimatusarfik, og til det nærmere samarbejde med Ilisimatusarfik i forbindelse med forvaltningen af den store sum.
Hjemmesiden og det online ansøgningsmodul forventes at blive lanceret den 1. december 2021, og ansøgningsfristen til puljen er 15. februar.
Der vil blive afholdt et webinar/arrangement den 18. januar, kl. 10-12, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til dit projekt.
Andet nyt

NAPA søger unge performere til Arctic Winter Games 2026
Unge fra hele Grønland inviteres til audition til Arctic Winter Games 2026 kulturprogrammet i Whitehorse, Canada. Er du mellem 14 og 20 år, og brænder du for kultur, performance og det at repræsentere Grønland internationalt? Nu har du chancen for at blive en del af

NAPA sejler til Sydgrønland: Mød os og hør om støttemuligheder til dit projekt
Har du en idé til et kunst- eller kulturprojekt? Eller vil din skole på udveksling i Norden. Nu har du mulighed for at få vejledning om støttemuligheder i Norden. Kontakt os for at booke et møde. I starten af september vil NAPA, Nordens Institut i

NAPA, Nordens Institut i Grønland søger rådgiver og projektleder
Har du lyst til at arbejde i et flerkulturelt nordisk og arktisk fællesskab? Vi er en lille, nordisk institution under Nordisk Ministerråd med entusiastiske medarbejdere, der glæder sig til at få en ny kollega! Vores vigtigste opgave er at sørge for, at arktiske perspektiver bliver

Grønlandske kultursamtaler i Norden: Teater
Teaterchef i nationalteatret Susanne Andreasen og Vivi Sørensen, der er studieansvarlig i samme hus, snakker om hvor vigtigt teater er for samfundet i Grønland. Lyt eller se samtalen. NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden. I dette afsnit taler vi med