Arctic Winter Games auditions er startet
Audition til Arctic Winter Games er startet. I Tasiilaq deltog 21 unge i Tasiilaq i audition i ungdomskulturhuset. Nu starter den digitale audition for alle.
Arctic Winter Games 2024 foregår i Alaska i marts. Grønland og hver af de andre deltagere skal sende en kulturdelegation, der kan lave en opvisning, produceret af unge. NAPA, som er tovholdere på det grønlandske kulturbidrag, er nu gået i gang med at rekruttere seks unge i alderen 14-19 år. Efter rejsen til Alaska, tager de grønlandske unge videre på tour i Island og på Færøerne.
I Tasiilaq blev auditions gennemført sammen med ungdomskulturhuset og Eino Taunajik. Hele 21 unge deltog i håb om at komme med.
”Jeg er imponeret over, at så mange gik til audition. Det kræver mod og tro på sig selv. Og selvom vi kun skal finde to blandt deltageren her, så viste det, at talentmassen er meget større.” siger Eino Taunajik, der til dagligt arbejder med de unge i Tasiilaq.
NAPA valgte at lave auditions i Tasiilaq for at sikre, at både unge fra øst og vest har mulighed for at komme til Arctic Winter Games. Målet er at finde to deltagere i Tasiilaq. De øvrige fire unge deltagere findes ved at kandidater indsender en video frem til 10. oktober.
Du har chancen
Alle unge mellem 14-19 år har chancen for at komme med til Arctic Winter Games og den videre tur til Nuuk, Alaska, Island og Færøerne. For at få chancen for at deltage skal du indsende en videopræsentation af dig selv. Ud fra videoerne, vælger NAPA de unge der skal med.
Sådan får du chancen
Din video skal vare 2-5 minutter. Her skal du
- Præsentere dig selv og hvorfor vi skal vælge dig. Hvad drømmer du om? Hvad laver du i din hverdag?
- Vis hvad du er dygtig til! Spiller du musik? Synger du? Elsker du dans, gymnastik, at bevæge dig? Danser du maskedans, spiller du tromme, er du historiefortæller eller er du sjov? Så vis det frem!
Videoen skal sendes med www.Wetransfer.com til Kuluk@napa.gl allersenest d. 10. oktober kl. 20.
Det er kun medarbejderne, som arbejder med Arctic Winter Games, der kommer til at se din video.
Efter fristen for indsendelse d. 10. oktober, ser Arctic Winter Games holdet i NAPA alle videoer igennem. Herefter vil der være interview med nogle af kandidaterne inden det endelige valg træffes.
Arctic Winter Games kulturprogram er støttet af Tips- og Lottomidlerne, Sermeq Puljen, Grønlands Kunstfond, Nuuk Lokaludvalg, Nordisk Ministerråds VOLT-program, GIF Grønlands idrætsforbund og NAPA.
Gik du glip af disse nyheder?

Kunst forener
Kunst forener Det synes at være konklusionen fra samtalen om kunst og kultur som resiliens. I år afholdt NAPA et online arrangement på Kulturnatten. 6 kunstnere og kulturarrangører fra den internationale scene blev inviteret til at give deres syn på kunst og kultur som resiliens.

Teaterforestillingen Tarnima Nammatai er på turne
På billedet ses Naleraq Eugenius, Nukakkuluk Kreutzmann, Rasmus Lyberth, Hans Ole Amossen, Karina Møller og Klaus Geisler. I foråret 2021 producerede Teater freezeProductions teaterforestillingen Tarnima Nammatai med støtte fra Socialstyrelsen, Statens Kunstfond, NAPAs kulturstøtteprogram, Katuaq, Århus Kommune, Nunafonden og Nuuk Lokaludvalg. Forestillingen turnerede med stor

Grønlandske kultursamtaler i Norden: Kulturpolitik
Det er en målsætning at forbedre forholdene for kunstnere, men kan ikke imødekomme alle ønsker om større bevillinger, fortæller kulturminister, Peter Olsen. Lyt eller se samtalen. NAPA har i de sidste par uger udgivet Grønlandske samtaler i Norden i samarbejde med kunst- og kulturaktører i

Grønlandske samtaler i Norden: Film
Filmproducer Pipaluk K. Jørgensen og filmskaber Marc Fussing Rosbach debatterer forholdene om filmfolk i Grønland. Lyt eller se samtalen. NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden. I dette afsnit taler vi med filmproducer Pipaluk K. Jørgensen og filmskaber Marc Fussing Rosbach.