NAPA – Nordens Institut i Grønland søger en halvtidsprojektmedarbejder til Info Norden (Genopslag)
Brænder du for at arbejde i et internationalt og dynamisk miljø, og har du stærke kompetencer inden for informationsarbejde over landegrænser og projektledelse? Så skal du søge stillingen som projektmedarbejder for Info Norden Kalaallit Nunaat (Grønland) ved NAPAs sekretariat i Nuuk med start 1. januar 2025.
Om Info Norden og hovedopgaver
Info Norden er NAPAs digitale informationstjeneste, der faciliterer intra-nordisk mobilitet. Info Norden er tilgængelig i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland. Info Norden giver information om at flytte, arbejde og studere samt starte og drive virksomhed mellem de nordiske lande, samt om nordiske støtteordninger gennem online information og personlig vejledning på Kalaallisut (grønlandsk), svensk, dansk, finsk, norsk, islandsk og engelsk.
Info Nordens mission er i dag beskrevet i et særligt mandat og kan opdeles i følgende hovedansvarsområder:
· Informationsarbejde på nettet og personlig vejledning
· Grænsehindringsarbejde, som blandt andet omfatter indberetning af potentielle grænsebarrierer til NAPAs sekretariat samt bistand til Grænsehindringsrådet og andre relevante aktører
· Netværksopbygning med ansvar for at opbygge og vedligeholde netværk af sagkyndige myndighedspersoner primært inden for skat, socialsikring, arbejdsmarked, videregående uddannelser og andre relevante aktører
· Informationsaktiviteter og markedsføring af Info Norden
· Interne opgaver , der bidrager til den overordnede udvikling og administration af Info Norden
Info Norden er finansieret af Nordisk Ministerråd og ligger under de nordiske samarbejdsministres ansvar. For yderligere information om Info Norden se www.norden.org/info-norden
Din profil
· Relevant erfaring fra informationsarbejde
· Tidligere erfaring med nordisk eller internationalt samarbejde og mobilitetsspørgsmål er en fordel, men ikke et krav
· Du har evnen til at arbejde både selvstændigt og i team
· Du har erfaring med projektledelse og web- og netværkskompetencer
· Du er samarbejdsvillig, effektiv og trives i et travlt miljø.
For at blive ansat i NAPAs sekretariat kræves statsborgerskab i et af de nordiske lande. Du skal desuden beherske grønlandsk, et af de skandinaviske sprog og engelsk i tale og skrift.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et spændende job i et spændende og udviklende arbejdsmiljø. Du får kolleger fra alle nordiske lande og har kontakt til vigtige netværk i Norden. Stillingen indebærer rejser indenfor Norden.
Stillingen er en halvtidsstilling (20 timer per uge) på lokale vilkår og er tidsbegrænset til fire år med mulighed for forlængelse. Arbejdsstedet er NAPA – Nordens Institut i Grønland i Nuuk.
Vi ser frem til din ansøgning
For spørgsmål til stillingen kontakt venligst Direktør Susanne Andreasen susanne@napa.gl eller mobil +299 588849. For information om ansættelsesvilkår kontakt venligst hr@norden.org .
Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og samt andre relevante dokumenter skal være os i hænde senest 15. november og sendes samlet til www.norden.org/da/karriere.
Mangfoldighed
Vi anvender en inkluderende ansættelsesprocedure og opfordrer alle til at søge, uanset baggrund. Vi værdsætter forskellige perspektiver, erfaringer og kulturer og tror på, at dygtige medarbejdere med forskellige livserfaringer er afgørende for, at vi kan nå vores fælles nordiske vision og vores mål.
NAPA – Nordens Institut i Grønland er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd. Vi bidrager til Nordisk Ministerråds vision om, at Norden i 2030 bliver verdens mest integrerede og bæredygtige region.
Gik du glip af disse nyheder?

NAPAs nye projektkoordinator med fart over feltet
Maannguaq Rosing er NAPAs nye projektkoordinator. Som en racerkører på en Formel-1 bane, så er hun allerede godt kørende. Det er mandag morgen, 15. august, og en glad Maannguaq Rosing træder ind ad dørene hos NAPA. Det er nemlig hendes første arbejdsdag på kontoret, hvor

NAPA holder sommerferie i juli
NAPA, Nordens Institut i Grønland, holder sommerferie i juli måned. Det betyder, at vi ikke behandler ansøgninger om kulturstøtte i denne periode. Ansøgningsfristen er lukket i juli måned, men du kan ansøge igen, når vi er tilbage fra sommerferien. Næste ansøgningsfrist er derfor den 15.

The Lost Norsemen
The Lost Norsemen: Mød nordboerne – de grønlandske vikinger På udstillingen The Lost Norsemen kunne man gå på opdagelse i vikingernes fodspor i Grønlands fantastiske landskab og ruinerne efter dem. Via virtual reality kunne man opleve, hvor og hvordan de boede og levede. Det var

Det er menneskene som betyr noe
Så var det tid for å si farvel. Noen ganger er det andre som er bedre til å sette ord på hvordan jeg er som leder, enn meg selv. Nina sa det så fint i avskjedstalen hun holdt på min avskjedsresepsjon: Du kan læse hele