Peter Olsen, Naalakkersuisoq for Kultur

Grønlandske kultursamtaler i Norden: Kulturpolitik

Det er en målsætning at forbedre forholdene for kunstnere, men kan ikke imødekomme alle ønsker om større bevillinger, fortæller kulturminister, Peter Olsen. Lyt eller se samtalen.

NAPA har i de sidste par uger udgivet Grønlandske samtaler i Norden i samarbejde med kunst- og kulturaktører i Grønland.

Vi har snakket om oprindeligt folks viden med Vivi Vold, om teater med Susanne Andreasen og Vivi Sørensen, om litteratur med Katti Frederiksen og Niviaq Korneliussen og om film med Marc Fussing Rosbach og Pipaluk K. Jørgensen.

I dette femte og sidste afsnit taler vi med kulturminister, Peter Olsen fra partiet Inuit Ataqatigiit om kulturpolitik.

Introduktion

Peter Olsen har været Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke siden 2021.

Under valgkampene går kandidaterne gang på gang til valg på at fremhæve betydningen af kulturaktører og kunstnere, og på at skulle forbedre vilkårene for dem.

I praksis er det sværere at give bedre rammer for kulturlivet, fortæller Naalakkersuisoq for kultur, Peter Olsen. Det er dog fortsat målsætning at forbedrede forholdene for kunstnere, men de offentlige budgetter er stramme, fortæller Naalakkersuisoq.

Her er en opsummering af samtalen med Peter Olsen. Du kan se eller lytte til samtalen nedenfor.

Obs.: Peter Olsen taler grønlandsk.

Peter Olsen:

– Forholdene for kunst- og kulturaktører er bedre i dag end for 30 år siden.

– Det grønlandske Selvstyre vil præsentere en ny forskningsstrategi. (Red. efter samtalen blev strategien publiceret januar 2023.)

– Det grønlandske Selvstyre har gennem finansloven hævet tilskuddet til Grønlands Nationalteater fra 8,9 millioner kroner til 10 millioner kroner årligt.

– Teaterchef Susanne Andreasen ønsker, at Grønlands Nationalteater får fire millioner kroner mere årligt. Peter Olsen forstår ønsket men forklarer, at det er svært at finde flere penge, især under den nuværende økonomiske situation efter Covid-19 og krigen i Ukraine.

– Peter Olsen mener, at litteraturområdet i Grønland skal begynde at kigge mere mod de digitale muligheder. For eksempel er det nemmere og billigere at udgive bøger som e-bøger.

– Peter Olsen vil gerne et armslængdeprincip, så det ikke er politikerne der udvælger kunstnere til kulturpriser.

– Oprettelsen af et filminstitut er på tegnebrættet fra politikerens side, og han ønsker at videreudvikle idéen samt finde penge til det på finansloven.

– Peter Olsen erkender, at myndighederne bør give kunst-og kulturaktører bedre forhold.

Den Grønlandske regerings støtte til kunst og kulturområde

Naalakkersiusut, den grønlandske regering, har en række initiativer på plads for at støtte og fremme kunst og kultur.

En af de vigtigste måder, som regeringen støtter kunst og kultur på, er gennem finansiering. Naalakkersuisut yder midler til kulturelle organisationer og arrangementer, samt til individuelle kunstnere og udøvere gennem Kunstfonden. Disse midler bruges til at støtte en bred vifte af aktiviteter, herunder skabelse og udstilling af kunst, bevarelse af kulturarven og udvikling af kulturel infrastruktur.

FAKTABOKS

Produktion af de grønlandske kultursamtaler i Norden er støttet af Nordisk Kulturfond i projektet Nordic Talks.

Formålet er at inspirere til en ny type dialog hvor den grønlandske kunstverdens praksis drøftes og stimuleres til udvikling. Hensigten er at stimulere til en nyudviklet diskussions form om kulturpolitikkens udvikling i et lokalt, nationalt og nordisk perspektiv – men først og fremmest om arktiske perspektiver i Grønland. De deltagende kunstnere, kulturaktører og kulturpolitikere vil drøfte kunstens vilkår og diskutere Grønlands kulturpolitik.

Det er forhåbningen at de øvrige nordiske lande også vil blive inspireret til nye dialoger og samarbejder med Grønland.

Disse samtaler vil danne grundlaget for en fortsat samtale som vil foregå under Nuuk Nordisk Kulturfestival 2023.

 

Del

Gik du glip af disse nyheder?
NAPA byder velkommen til nye medarbejdere

NAPA byder velkommen til sin nye rådgiver Nina Paninnguaq Skydsbjerg og kommunikationspraktikant Maasi Brøns Chemnitz NAPA er meget glad for at kunne fortælle, at vi har ansat Nina Paninnguaq Skydsbjerg som ny rådgiver i NAPA. NAPA fik 23 ansøgninger til stillingen og Nina Paninnguaq Skydsbjerg

Læs mere »
Familien Norden
Hvad er familie – hvad er Norden?

Seks unge skuespillere mødes i en forestilling i ZeBU, hvor de i overgangen mellem virkelighed og fiktion diskuterer hvad det at være en del af den nordiske familie betyder for dem – og hvad der splitter dem. To grønlandske, to danske og to norske skuespillere

Læs mere »
Niviaq og Katti
Grønlandske kultursamtaler i Norden: Litteratur

Forfatter Niviaq Korneliussen og forlagsejer Katti Frederiksen snakker om vilkårene for forfattere i Grønland. Lyt eller se samtalen.  NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden. I dette afsnit taler vi med forfatter Niviaq Korneliussen og forlagsejer Katti Frederiksen. Introduktion Her er

Læs mere »
En mand og en kvinde står, og kigger op på hinanden med røg omkring dem.
Et dramatisk blik ind i Grønlands historie

Det Kongelige Teater i København gav scenen til Grønland, da de i januar viste urpremieren af ”Præsten og åndemaneren” skrevet af grønlænderen Makka Kleist. Forestillingen gav et dramatisk og indsigtsfuld kig ind i starten på Grønland og Danmarks fælles historie. Grønlænderen Makka Kleist stillede sig

Læs mere »