Grønlandske kultursamtaler i Norden: Teater

NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden.

I dette afsnit taler vi med teaterdirektør for Grønlands Nationalteater, Susanne Andreassen og studieansvarlig på Skuespillerskolen, Vivi Sørensen.  

Obs. Susanne Andreassen taler dansk og Vivi Sørensen taler grønlandsk. Episoden blev optaget medio 2022. Siden da har Susanne Andreassen valgt at opsige sin stilling som teaterdirektør i Grønlands Nationalteater. Vivi Sørensen vil den 1. juni tiltræde stillingen som teaterdirektør.

Introduktion 

Siden januar 2016 har Susanne Andreasen været teaterchef i Nationalteatret, og i dette afsnit om grønlandske samtaler i Norden, snakker hun og Vivi Sørensen, studieansvarlig i Skuespillerskolen om hvordan det står til for det grønlandske teater i dag, og hvordan fremtiden ser ud.  

Her er en opsummering af samtalen med de to interviewpersoner og deres hovedbudskaber. Du kan se eller lytte til samtalen mellem Susanne Andreasen og Vivi Sørensen nedenfor.  

Vivi Sørensen:  

• Vivi Sørensen gerne fokusere på bevarelse af kulturarv, som for eksempel ved at undervise i tænding af traditionel olielampe, trommedans og maskedans inden for teatret. 
• Hun vil også udvikle skuespilleruddannelsen, så det kan blive en internationalt anerkendt bacheloruddannelse. 
• Vivi har stor taknemlighed for Silamiut teatret, for at vise den grønlandske kultur på scenen og er, til den dag i dag, en stor inspiration for de nuværende og fremtidige skuespillere. Tuukkaq og Silamiut teatret har skabt et solidt fundament til dagens teaterverden i Grønland, som andre inuit-områder nødvendigvis ikke har haft. 
• Det grønlandske teater er unikt, fordi det har udviklet sig igennem mange år helt tilbage fra tromme og maskedansen.  
• Skuespilleruddannelsen har en varighed på 2 år, men direktøren og den studieansvarlige mener, at uddannelsens varighed bør forlænges til tre år, så man kan gå mere i dybden med uddannelsen. 
• I forhold til vores arktiske frænder, så står det meget godt til i Grønland, fordi man har et solidt grundlag med Tuukkaq og Silamiut teatret som historisk baggrund og den udvikling der har været.   
  
  

Susanne Andreassen:  

• Det går på mange måder godt med nationalteatret i Grønland, men som det eneste teater i landet, så er der mange opgaver forbundet.  
• Teatret vil gerne fokusere på mere samarbejde internt landet, men teatret har også en drøm om at udvikle et tættere samarbejde med andre inuit-områder.  
• Rammerne for teatret er en udfordring, fordi kunst- og kultur politisk ikke bliver højt prioriteret. Derfor kan det være svært at komme i mål med ambitionerne, når der er begrænsninger i de økonomiske rammer.  
• Nationalteatret får 10 millioner gennem Selvstyrets finanslov for at leve op til forpligtelserne i teaterloven. Men det kan være svært at turnere i andre byer for de penge, og teatret har et lille hold af fastansatte for at få tingene til at køre, mens de ansætter freelancere per projekt.  
• I generaliseret runde tal, så kan det koste omkring en million kroner at producere en teaterforestilling og omkring en halv million at tage på turne. Derfor er teatret også afhængig af fondsmidler og sponsorater.   
• Susanne håber på, at teatret bliver løftet i hele landet, at der bliver flere amatørteatre i Grønland. Og at man får studerende fra de andre inuit-områder til teaterskolen i Grønland.

Teater i Grønland. Fra Tuukkaq teatret til Nationalteatret 

Nationalteatret i Grønland er en selvstændig, offentlig finansieret institution der nu har eksisteret i 11 år og producerer årligt 3-5 forestillinger. Teatret har også til opgave at uddanne skuespillere gennem en skuespilleruddannelse.  

Teaterscenen i Grønland er et unikt og levende aspekt af landets kultur. På trods af vores lille befolkning og de hårde transportvilkår rundt omkring landet, så er der en rig tradition for historiefortælling og performance, der har udviklet sig gennem tiden. Først med Tuukkaq teatret, der blev etableret i 1975 som både teater og skuespillerskole, og derefter dannede en gruppe skuespillere fra Tuukkaq Teatret Grønlands første professionelle teatergruppe, Silamiut i 1984. 

Mange nutidige produktioner trækker på både traditionel inuit-historiefortælling og vestlige teatralske traditioner for at skabe en unik og dynamisk form for forestilling. Produktionerne er skabt og opført af lokale kunstnere og medlemmer af lokalsamfundet og tager ofte fat på temaer og problemstillinger, der er relevante for samfundet.  

For eksempel blev det berømte stykke af Holberg ”Jeppe på bjerget” omsat til en komedieforestilling om kolonitiden. 

FAKTABOKS 

Produktion af de grønlandske kultursamtaler i Norden er støttet af Nordisk Kulturfond i projektet Nordic Talks.  

Formålet er at inspirere til en ny type dialog hvor den grønlandske kunstverdens praksis drøftes og stimuleres til udvikling. Hensigten er at stimulere til en nyudviklet diskussions form om kulturpolitikkens udvikling i et lokalt, nationalt og nordisk perspektiv – men først og fremmest om arktiske perspektiver i Grønland. De deltagende kunstnere, kulturaktører og kulturpolitikere vil drøfte kunstens vilkår og diskutere Grønlands kulturpolitik. 

Det er forhåbningen at de øvrige nordiske lande også vil blive inspireret til nye dialoger og samarbejder med Grønland.  

Disse samtaler vil danne grundlaget for en fortsat samtale som vil foregå under Nuuk Nordisk Kulturfestival 2023. 

Du kan følge Grønlandske Samtaler i Norden her.