Grønlandske samtaler i Norden: Indigenous Knowledge
Vivi Vold, der er kandidat i Kultur- og Samfundshistorie samt Ph.D.-Fellow i Ilisimatusarfik, snakker om forhindringer, udfordringer og kløfter mellem oprindelig viden og vestlig viden. Se eller hør samtalen.
NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden. Den første episode er en samtale med Vivi Vold. Nedenfor kan du se samtalen på video eller vælge at lytte til samtalen som podcast.
Obs. Vivi Vold taler grønlandsk.
Introduktion:
Vivi Vold er kandidat i Kultur- og Samfundshistorie, og har som sit kandidatspeciale lavet en film ”From Where We View the world”.
I denne optagelse, som er en samtale med Vivi Vold, diskuteres de forhindringer, udfordringer og kløfter mellem oprindelig folks viden og viden fra Vesten, herunder Kalaallit-viden og vestlig viden. Der gives også eksempler på mulige løsninger og nye måder at forstå disse udfordringer på.
Her er en opsummering af samtalen med interviewpersonen og
hovedbudskaberne.
Vivi Vold:
- De oprindelige folk i Grønland har meget tilfælles med oprindelige folk i andre lande, som for eksempel er den mundtlige fortælling den primære måde at dele viden i Grønland, mens man i Europa er vant til den skriftlige fortælling.
- Hvis forskere ikke tager hensyn til den oprindelige viden i deres forskning om Grønland samt forstår forskning er til for at gavne samfundet – er der reelt ikke en forandring hvis ikke lokalsamfundet ikke er en del af dette.
- Hun mener, at mange forskere fra andre lande forsøger at tilpasse deres forskning til Grønland, uden at forstå den oprindelige livsstil og kultur, som derved kan skade mere end det gavner.
- Det er i sig selv ikke dårligt at have en form for forståelse af verden og viden, men vi må altid som forskere forstå der er mere end én form for verdenssyn.
- Vivi Vold påpeger også, at lokalbefolkningen skal have tillid til, at grønlandske traditioner og viden er værdifulde – men disse også er forskernes ansvar at tage dem alvorligt og værdifuldt.
- Der mangler rammer i Grønland inden for forskning i Grønland, både for lokalbefolkningen og forskere – som kan skabe både konflikter og etiske brud.
- Jeg føler et stort ansvar for at ændre det jeg ser som en skævvredet forhold og hvem ellers kan ændre det end os selv i Grønland.
- Vi må sætte forstå vores del af ansvaret, os som bor her i Grønland, at sætte rammerne, tage ansvar for at være en del af ledelsen og præge det i kulturel sammenhæng, at vide at vores syn og viden er lige så værdifuldt og endda endnu mere værdifuldt i Grønlands sammenhæng.
Oprindelig folks viden
Vivi Vold er en Ph.D. Fellow ved Ilisimatusarfik, University of Greenland, og samarbejder med University of Davis California. Hendes forskning fokuserer på relationen mellem oprindelig viden og videnskabelig viden og på at opdage nye tilgange inden for videnskabelig uddannelse og forskning.
Specialet, som hun er den første i Grønland til at lave i filmform, behandler emnet Kalaallit kompetencer og viden og hvordan den skal anerkendes og forstås i forskningsverdenen. Det er blevet observeret, at fangere og fiskere, der deltager i forskningsprojekter, ofte føler, at deres viden og erfaring ikke bliver brugt eller anerkendt i forskningen. Der er også en kløft mellem de oprindelige folk og forskerne, da forskerne ikke altid forstår den virkelighed og de perspektiver, som Kalaallit bruger til at forstå verden og videregive viden.
I Vivi Volds speciale citeres en deltager for eksempel:
– Der er dem, der kommer her for at arbejde og for at bo i vores land og så er der de som bor her de indfødte, der bor her med mange forskellige erfaringer inden for mange forskellige områder som jagt eller fiskeri med mange års erfaring og viden om disse forskellige områder. Forskerne bør arbejde meget tættere sammen med disse. Dette ville faktisk gøre det muligt at lave en mere præcis forskning og resultater.
I starten af 2023 præsenterede Naalakkersuisut en ny forskningsstrategi, der fokuserer på lokal forankring. Visionen er at sikre gode rammer for forskning i Grønland, så forskning er til gavn for det grønlandske samfund, samtidig med at Grønland fortsat kan bidrage til og imødekomme internationalt forskning af høj standard. Forskning skal udspringe fra Grønland og være tættere knyttet til det grønlandske samfund, og det kræver inddragelse af lokalbefolkningen med deres viden og ekspertise samt etablering af etiske retningslinjer for forskning i Grønland.
Læs mere om forskningsstrategien her.
https://naalakkersuisut.gl/nyheder/2023/01/0901_forskningsstrategi?sc_lang=da
FAKTABOKS
Produktion af de grønlandske kultursamtaler i Norden er støttet af Nordisk Kulturfond i projektet Nordic Talks.
Formålet er at inspirere til en ny type dialog hvor den grønlandske kunstverdens praksis drøftes og stimuleres til udvikling. Hensigten er at stimulere til en nyudviklet diskussions form om kulturpolitikkens udvikling i et lokalt, nationalt og nordisk perspektiv – men først og fremmest om arktiske perspektiver i Grønland. De deltagende kunstnere, kulturaktører og kulturpolitikere vil drøfte kunstens vilkår og diskutere Grønlands kulturpolitik.
Det er forhåbningen at de øvrige nordiske lande også vil blive inspireret til nye
dialoger og samarbejder med Grønland.
Disse samtaler vil danne grundlaget for en fortsat samtale som vil foregå under Nuuk Nordisk Kulturfestival 2023.
Du kan følge Grønlandske Samtaler i Norden her.
Her kan du se hele samtalen mellem Nathan Kreutzmann og Vivi Vold:
Gik du glip af disse nyheder?
NNK 25.-28. maj 2023
i støbeskeen
Nuuk Nordisk Kulturfestival 2021 blev et åndehul og en pejling mod lysere tider. Kunstnere og aktører i alle former og farver gæstede Nuuk ved udgangen af oktober. Ca. 2500 gæster over 4 dage. 200 kunstnere og aktører fra hele verden, der skulle udstille og underholde
Arktisk Samarbejdsprogram i Grønlands hænder
10 millioner danske kroner. Så meget står Nordisk Rådgivningskomité for Arktis (NRKA) til at skulle uddele årligt til projekter, der arbejder for arktisk bæredygtighed. Den åbne pulje bestemmes årligt, og det endelige beløb fastsættes i december. På Nordisk Råds 73. Session blev det endeligt besluttet,
Nåede du ikke at aflevere din historie til Allatta Ung? Så kan du stadig nå det!
Skrivekonkurrencen for unge, Allatta! vil engagere flere unge til at sende deres uhyggelige historier, derfor er fristen for at indsende historier rykket til 7. marts. Vi har fået rigtig gode og uhyggelige bidrag op til deadline, og det er vi virkelig glade for. Men vi
Storytelling-projekt forankrer FNs Verdensmål hos mennesker i Norden – og du kan deltage
Nordiske Naturfortællinger (Nordic Nature Narratives) fokuserer på menneskenes fortællinger og undersøger natursyn på tværs af generationer og kulturer i Norden. Projektet gennemføres i Grønland, Nordnorge og Danmark i perioden 2021-2022. Ved at lære om naturens indvirkning på vores liv og bæredygtig udvikling bidrager projektet til