Journalistpraktikant, Isabella Borg

Spændt praktikant på farten

Isabella H. Borg er NAPAs nye journalistpraktikant. Hun startede i begyndelsen af februar 2022 og bliver hos os indtil juli 2022. Nu er hun allerede begyndt at arbejde med forskellige opgaver inden for kommunikation – og hun er spændt på at se, hvordan resten af hendes tid kommer til at se ud.

Isabella er født i Qaqortoq og opvokset i Grønland. Primært nede sydpå. Men hun har rejst meget rundt i led med sin uddannelse. Hun rejste til Portugal med AFS efter folkeskolen, og færdiggjorde de sidste to år af hendes GU i Bosnien-Herzegovina via United World College (UWC). Hun ankom til Nuuk i 2019, hvor hun startede sin bacheloruddannelse i journalistik ved Ilisimatusarfik.

I øjeblikket er Isabella i gang med sjette semester ud af syv. Dette er hendes anden praktikperiode. Isabella startede her efter at have været i praktik ved kommunikationsafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq i et halvt år.

– I kommunen fik jeg oplevet arbejde i en større afdeling. Der fik jeg erfaring i et arbejdsmiljø, hvor man kan have flere opgaver på samme tid, og deadlines lige efter hinanden. Efter at have været her i NAPA i knap en måned, kan jeg allerede se en forskel. Der er færre ansatte inden for NAPA, som dertil giver et mere afslappet omkreds. Jeg har stadig flere opgaver på samme tid. Dog har jeg mere tid til at lave dem, siger Isabella.

Et pludselig skift – og ændring af vaner

Hos NAPA arbejder Isabella primært med nyheder til vores hjemmeside. Det kan variere fra nyheder om projekter støttet via Kulturstøtteprogrammet, nyheder om interne ændringer – så som ansatte – og optimering af selve hjemmesiden. Derudover arbejder hun også med henvendelser fra Facebook og Info Norden og opdaterer med nyheder på Facebook.

– Efter at have været i praktik ved kommunen, og ofte arbejdet i et højere gear, har jeg fået en vane med at skulle skrive hurtigt – og sende nyhederne ud hurtigt. Derfor er det lidt besværligt at vænne mig til IKKE at arbejde, som om jeg har meget travlt. Mine kolleger her fortæller mig ret ofte, at jeg skal slappe af, og at jeg ikke skal stresse over opgaverne, siger hun smilende.

NAPA er en kulturinstitution, og det er en af grundene for, at Isabella valgte NAPA som sin næste praktikplads.

– Jeg har altid interesseret mig for det kulturelle miljø. Begge sider af min familie har talenter inden for musik og kunst, så jeg vil sige, at jeg er blevet miljøskadet af dem. På den gode måde. Så har jeg jo også selv taget uddannelser i udlandet, hvor jeg har mødt mange forskellige kulturer. Specielt i UWC, hvor jeg havde medstuderende fra næsten 100 forskellige lande. Så jeg er mega spændt på, at jeg kan arbejde med, opleve og lære mere om kultur og det kulturelle miljø her, slutter Isabella af med at sige.

Del

Gik du glip af disse nyheder?
Qimusseq af Glenn Gear og AneMarie Ottosen

NAPA ønsker alle en fredfyldt juletid ved at dele kunstværket Qimmusseq, som kan fungere som en mental pause for dem, der oplever det. Tak til Glenn Gear og AneMarie Ottosen for at lade os dele deres værk både under Suialaa Arts Festival i Nuuk og

Læs mere »
Mød folkene bag NAPA: Ivaana Olsvig Brandt

Mange af jer ved sikkert, hvad NAPA laver, men hvem er vi? I øjeblikket repræsenterer NAPA, Nordens Institut i Grønland, fire nordiske lande: Grønland, Danmark, Norge og Finland. I dag præsenterer vi vores eventkoordinatorelev Ivaana Olsvig Brandt.  Ivaana er født i Odense, Danmark, men hun

Læs mere »
Video: Se eller gense informationsaften

NAPA holdt onsdag den 21. januar en informationsaften i Katuaq, hvor kunst- og kultur fonde havde oplæg om deres tilskudsprogrammer. Informationsaftenen blev streamet og optaget på Youtube, som kan ses på nedenfor. Oplægsholderne var NunaFonden, Den Grønlandske Fond, EU Repræsentationen i Nuuk, NAPA og Eqqumiitsuliornermut

Læs mere »
Allatta! Voksen: Ny deadline 30. november

Skrivekonkurrencen for voksne, Allatta!, som afholdes for første gang, har deadline for indlevering af historier den 30. november. Vinderens præmie: 59.000 kr. Vil du blive klar til det, så kan du deltage når Sørine Steenholdt, afholder workshoppen 28. september kl.  19.30. Du kan se workshoppen

Læs mere »
Seneste nyheder fra NAPA