Arktisk Samarbejdsprogram i Grønlands hænder
10 millioner danske kroner. Så meget står Nordisk Rådgivningskomité for Arktis (NRKA) til at skulle uddele årligt til projekter, der arbejder for arktisk bæredygtighed. Den åbne pulje bestemmes årligt, og det endelige beløb fastsættes i december.
På Nordisk Råds 73. Session blev det endeligt besluttet, at Grønland skal overtage ansvaret for Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram frem til 2024.
Den 2. november fremlagde Grønlands Samarbejdsminister, Kalistat Lund sagen for Nordisk Råd. Grønland skulle overtage forvaltningsorganet for Arktisk Samarbejdsprogram 2022-2024. Arbejdet har stået på i det sidste års tid, og der har været overvejende enighed om, at en institution i Grønland skulle kunne overtage forvaltningen af puljen. NAPA og Ilisimatusarfik kommer til at samarbejde om forvaltningen af puljen.
Sagen blev enstemmigt vedtaget og Grønland kan nu forvente at varetage den åbne pulje.
Arktisk Samarbejdsprogram – bæredygtig udvikling i Arktis siden 1996
I 25 år har Nordisk Ministerråd haft det Arktiske Samarbejdsprogram, og det er nu niende gang, programmet sættes i gang. Det Arktiske Samarbejdsprogram er en pulje på 10 millioner kroner som har til formål at fremme nordisk internationalt samarbejde i – og til gavn for – Arktis. Deraf er en åben pulje, der bestemmes årligt i december – i 2021 lød beløbet på 7,9 millioner kroner. Puljen er således ikke udelukkende en forskningspulje, men kan søges af både myndigheder, institutioner, forskere, NGO´er og erhvervsdrivende.
Igennem årene har programmet støttet projekter som bidrager til en udvikling, der bygger på fred, stabilitet, beskyttelse, vækst og velstand. Programmet har også bidraget til projekter og initiativer indenfor Arktisk Råd.
Samarbejdsprogrammet faciliterer partnerskaber, som giver konkrete løsninger på udfordringer og behov i Arktis – en region, der på én og samme tid skal bevares og udvikles.
I forlængelse af Nordisk Ministerråds vision for 2030 om at blive verdens mest integrerede og bæredygtige region er det nemlig formålet med Arktisk Samarbejdsprogram at bidrage til at opnå de tre strategiske prioriteringer om et grønt, konkurrence- og bæredygtigt Norden, hvor der tages særlig højde for FN’s 17 Verdensmål.
Forvaltningen af puljen
Mens det er de nordiske samarbejdsministre som har det overordnede ansvar for programmet, og NRKA der har ansvaret for at uddele pengene, er det NAPA og Ilisimatusarfik, som i fællesskab får ansvaret for forvaltningen af puljen.
Dette indebærer opbygningen af en ny hjemmeside, et online ansøgningsmodul og at nedsætte et evalueringspanel, der skal vurdere ansøgninger til det Arktiske Samarbejdsprogram forud for NRKA’s beslutning. Panelet vil komme til at bestå af seks ph.d. forskere med baggrund indenfor arktisk forskning, og fire ikke-forskere fra det arktiske arbejdsmarked i form af erhvervsfolk, kulturpersoner og økonomer. I panelet er flere nordiske lande repræsenterede.
NAPA har glædet sig meget til at overtage forvaltningen af puljen sammen med Ilisimatusarfik, og til det nærmere samarbejde med Ilisimatusarfik i forbindelse med forvaltningen af den store sum.
Hjemmesiden og det online ansøgningsmodul forventes at blive lanceret den 1. december 2021, og ansøgningsfristen til puljen er 15. februar.
Der vil blive afholdt et webinar/arrangement den 18. januar, kl. 10-12, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til dit projekt.
Andet nyt
Nordisk Råd afholder session
Fra 1. til 4. november vil der blive afholdt Session i Helsinki, Finland, hvor Doris J. Jensen og Marianne Paviasen deltager. Nordisk Råds priser bliver på samme tid uddelt 1. november. Årets største nordiske politiske forum, Sessionen bliver afholdt i Helsinki, Finland fra den 1.-4.
Hvad er familie – hvad er Norden?
Seks unge skuespillere mødes i en forestilling i ZeBU, hvor de i overgangen mellem virkelighed og fiktion diskuterer hvad det at være en del af den nordiske familie betyder for dem – og hvad der splitter dem. To grønlandske, to danske og to norske skuespillere
NAPA møder børn og unge i Diskobugten
NAPA rejser til Diskobugten i perioden fra den 3. juni til den 18. juni 2021. NAPA vil mødes med børn og unge samt lærere for at fortælle om deres nordiske muligheder samt lave drømmeworkshop på nogle af skolerne i Diskobugtens byer. Borgerne kan også møde
Projekt om sø-sikkerhed for unge i Grønland lakker mod enden: Vi skal være bedre til at tage redningsvesten på
På trods af pandemien, så er det lykkes for NorSafe og Imarsiornermik Ilinniarfik at tilbyde kurser om sø-sikkerhed til ældste trinnene i landets folkeskoler. Et treårigt projekt iværksat af Grønlands Udenrigsdepartement og Nordisk Ministerråd i anledning af det danske formandskab, NorSafe, er ved at blive