Allatta!-vinder får Nordisk Råds Litteraturpris 2021
Skuespilhuset i København er ved at falde til ro igen. Tina Dickow er netop gået af scenen efter at have leveret sangen ”Hjertestorm” sammen med Helgi Jónsson og Vocal Line.
Ud fra siden træder Formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede og Lagmand Bárður á Steig Nielsen, og spændingen stiger. Mon det er den færøske eller den grønlandske nominerede, der har vundet prisen?
Stilheden er komplet. I salen (mon ikke også hjemme i seernes stuer?) følger publikum med, som de to mænd gentager Kirsten Thorups ord, fra hendes takketale efter sejren i 2017: ”I mørket og i lyset befinder litteraturen sig”.
De nominerede nævnes for sidste gang – nu venter kun udnævnelsen af årets vinder.
Naasuliardarpi – Blomsterdalen
Niviaq Korneliussen, årets vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, og første grønlandske vinder siden prisen blev oprettet i 1962, har skrevet en bog om et samfundsproblem, som alle i Grønland kender til – selvmord.
Bogen er en rejse gennem et år i en ung kvindes liv. Hun skal starte på studie i Danmark, og hele verden står åben foran hende. Men hun er også begyndt at se en kvinde i Nuuk, og dilemmaet om at skulle udleve drømmen om at komme væk fra Nuuk, men på den anden side at forlade sin elskede er ved at rive hende midtover.
Et selvmord i kærestens familie bringer hovedpersonen til Tasiilaq, hvor Blomsterdalen ligger, og hvor de første skår i det endnu unge forhold begynder at vise sig. Tilbage i Nuuk ender forholdet, og hovedpersonen vender tilbage til sin hverdag i Danmark, som hun heller ikke kan holde sammen på.
Historien kulminerer, da hovedpersonen i et forsøg på at flygte til Canada, står uden en krone på lommen og i ren afmagt må se til, mens flyet til det amerikanske kontinent letter uden hende ombord.
Niviaq Korneliussens styrke ligger i hendes ufravigelige ærlighed om det seksuelle forhold, og hendes minimalistiske tilgang til handlingsforløbet. For Niviaq handler det ikke om at beskrive hendes karakterers udseende eller deres omgivelser, men i højere grad om at få sat ord på deres handling. Deres reaktion.
Naasuliardarpi er et litterært mesterværk uden lige, fordi Niviaq i sin fortælling for afdækket problemerne ved at være grønlandsk studerende i Danmark, og hvilke konsekvenser det kan medføre, at være så langt væk hjemmefra og fra dem man elsker.
Allatta! som springbræt
Skønt, at Niviaq Korneliussen altid har brændt for at skrive (en veninde og gammel skolekammerat udtalte til KNR at de to konkurrerede om at skrive den længste stil) blev det gennem NAPAs egen konkurrence i samarbejde med Nunatta Atuagaateqarfia, Kalaallit Atuakkiortut og Milik publishing, kaldet Allatta! at hun fik sit gennembrud på det grønlandske, litterære marked.
Det var første gang, konkurrencen blev afholdt i 2013, og Niviaq var selvsagt blandt de 10 dygtigste deltagere – heriblandt finder man desuden Sørine Steenholdt og Pivinnguaq Mørch, begge udgivne forfattere – og allerede året efter konkurrencen stod hun klar med sin debutroman, HOMO Sapienne, udgivet på Milik Publishing.
Romanen giver, ganske som Naasuliardarpi, indblik i den grønlandske ungdoms liv og udfordringer, dog med et fokus på de fem karakterers seksuelle identitet. Læser man hendes novelle i Allatta!, San Francisco, får man desuden at vide, hvad der blev af Sara efter hendes oplevelser i HOMO Sapienne.
NAPA ønsker Niviaq Korneliussen stort tillykke med den flotte pris. Nordisk Råds Litteraturpris har alle årene været en af de mest prestigefyldte litteraturpriser man som nordisk forfatter kunne ønske at opnå, og endelig er den gået til en forfatter i det nordligste og det vestligste af regionen Norden.
Allatta! forventes afholdt for fjerde gang i 2022.
Andet nyt
Vestnordisk dag 2021
Vestnordisk dag 2021 bliver afholdt torsdag den 23. september i Grønland, Færøerne og Island for at styrke og synliggøre det kulturelle samarbejde mellem disse 3 verstnordiske lande. I Nuuk arrangerer NAPA to forskellige og spændende arrangementer i Katuaq. Det første er en lærerkonference om det
Fortæl din mest uhyggelige gyserhistorie til ALLATTA! 4.0
Skrivekonkurrencen Allatta! er på blokken til efteråret, hvor unge kan dyrke deres forfatterpotentialer. I denne omgang vil temaet være uhyggelige fortællinger. For fjerde gang vil NAPA, Nordens Institut i Grønland i Samarbejde med Kalaallit Atuakkiortut (Grønlands Forfatterforening) afholde skrivekonkurrencen ”Allatta!”, der betyder ”Lad os skrive!”
Nunatta Atuagaateqarfia og NAPA inviterer til litteraturarrangement
Nunatta Atuagaateqarfia og NAPA sætter Niviaq Korneliussen og den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdóttir i stævne til en snak om temaet selvmord, som de har til fælles i deres romaner Blomsterdalen og Ar. Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00 på Nunatta Atuagaateqarfia (Landsbiblioteket) Aftenen vil
Nordisk Råd afholder session
Fra 1. til 4. november vil der blive afholdt Session i Helsinki, Finland, hvor Doris J. Jensen og Marianne Paviasen deltager. Nordisk Råds priser bliver på samme tid uddelt 1. november. Årets største nordiske politiske forum, Sessionen bliver afholdt i Helsinki, Finland fra den 1.-4.