NAPA søger praktikant til kommunikation i foråret 2022
NAPA – Nordens Institut i Grønland søger en praktikant til kommunikation til på vores kontor i Katuaq. Du kommer til at arbejde i et dynamisk team, der arbejder med kulturudveksling i Grønland, Norden, Arktis og de baltiske lande. Vores vigtigste opgave er, at arktiske perspektiver bliver set og anerkendt i hele Norden.
Derudover driver vi informationstjenesten Info Norden Grønland, hvor borgere fra hele Norden kan henvende sig med spørgsmål om at flytte, arbejde, studere eller rejse i Grønland.
Som praktikant hos NAPA skal du arbejde med synliggørelse af vores arbejde inden for kultur, sprog og identitet – både online og ved arrangementer og projekter. Vi arbejder alsidigt og hurtigt – og her er plads til nye idéer og sjove påfund. Du kan i høj grad selv være med til at præge dine arbejdsopgaver og arbejdsdag.
Vi kan tilbyde erfaring med en række kommunikationsopgaver, herunder:
- Udarbejdelse af nyhedsartikler til vores egen hjemmeside napa.gl samt artikler om Grønland til Info Norden
- Udarbejdelse og udsendelse af pressemeddelelser
- Besvarelse af henvendelser om Grønland for Info Norden
- Opdatering af sociale medier, primært facebook
- Gode case-historier om de projekter vi støtter (både på skrift, lyd og video)
- Omsætte statistik fra vores kulturstøtteprogram til gode historier
- Derudover kan du få lov at prøve kræfter med at lave videoer eller podcasts, hvis det har din interesse.
Vi forestiller os, at du er i gang med en lang videregående uddannelse på kandidatniveau som journalist eller i humanistisk eller samfundsvidenskabelig retning, men vi opfordrer alle uanset specifik retning til at søge. Derudover forventer vi, at du:
- Besidder gode formuleringsevner i skrift og tale på grønlandsk, engelsk og mindst ét nordisk sprog
- Har en interesse for kommunikation og at fortælle den gode historie
- Er idérig, nysgerrig og åben for ny viden
Det er en fordel (men absolut ikke et krav), hvis du har erfaring med:
- WordPress/drupal eller andre CMS-systemer
- Video- eller lydredigering
Ansøgning, CV og evt. eksamensbevis skal være os i hænde senest 4.januar 2022 og sendes til napa@napa.gl – samtaler gennemføres hurtigst muligt derefter.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til
Malin Corlin på malin@napa.gl eller ringe på +299 532573. Du kan læse mere om os på www.napa.gl.
Andet nyt

Nordisk samarbejde i Sisimiut: NAPA støtter Arctic Sounds Festival!
Arctic Sounds er en årlig musikfestival i Sisimiut, der viser kunstnere fra Grønland, Norden, Arktis og andre dele af verden. Festivalugen er fyldt med musik, events, workshops og andre aktiviteter – herunder NAPAs eget arrangement – i Sisimiut og dets betagende landskaber. Festivalen bygger bro

17 arktiske samarbejdsprojekter finansieret indtil videre
Arktisk Samarbejdsprogram, administreret af NAPA, Nordens Institut i Grønland og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, har indtil videre bevilget midler til 17 projekter i år med et samlet beløb på 7 mio. DKK. Arktisk Samarbejdsprogram har til formål at fremme nordisk samarbejde i Arktis og bidrage til

Ikaarsaarneq – Arctic Winter Games 2026
Ikaarsaarneq er en fysisk og musikalsk forestilling, som vises i Katuaqs lillesal den 5. marts, samtidig med afholdelse af Nuuk Snow Fest, inden kulturdelegationen rejser videre til Whitehorse i Canada. Forestillingen vises to gange. Forestillingen udforsker grønlandsk kulturel identitet, spiritualitet og transformation – fortalt gennem

Nuuk International Film Festival – tak for denne gang!
Den niende udgave af Nuuk International Film Festival (NIFF) er vel overstået, og vi sidder tilbage med en masse stærke indtryk fra film fra Grønland, Arktis og Norden. NAPA er stolte af at have været med til at støtte festivalen, som endnu en gang viste,