
NAPA uddeler 520.000 kroner til kunst- og kulturprojekter
Bestyrelsen i NAPA, Nordens Institut i Grønland har i februar valgt at støtte fem unikke projekter til årets første store ansøgningsrunde.
I den seneste runde af NAPA’s kulturstøtteprogram har en række kunst- og kulturprojekter med fokus på børn og unge, bæredygtighed og det arktiske perspektiv modtaget væsentlig finansiel støtte. Inden ansøgningsfristens udløb den 1. februar 2024, modtog Nordens Institut i Grønland en overvældende mængde af kvalificerede ansøgninger, hvilket vidner om det store engagement og kreative potentiale i Grønland og resten af Norden.
Med så mange gode ansøgninger, var det derfor ingen let opgave for NAPA’s bestyrelse at udvælge hvilke projekter, der bedst matchede instituttets målsætninger om at styrke kulturel udvikling, engagement blandt unge og fremme af arktiske perspektiver. Efter grundige overvejelser blev fem projekter udvalgt til at modtage støtte:
SIPINEQ+ – Naapitta – planlægning af en kulturudveksling mellem oprindelige folk i Arktis. 2SLGBTQIA+ foreningen i Grønland, Sipineq+ får støtte på 100.000 kroner.
Dansehallerne – Angalanera – dansende møder med grønlandske, færøske, ålandske og danske børn. Dansehallerne får støtte på 100.000 kroner.
Plus Pictures – Atuarfik – et filmprojekt om at følge folkeskolebørn i Grønland. Plus Pictures får 50.000 kroner i støtte.
Katuaq – Katuarpalaaq – Kulturhuset i Grønland vil afholde trommedansfestival i Nuuk. Katuaq får 120.000 kroner.
Arctic Sounds modtager i alt 150.000 kr. fordelt på to tilskud til deres 2024 festivalaktiviteter, herunder rejser og produktionsomkostninger.
Derudover får Nuuk International Film Festival en støtte på 200.000 kroner efter festivalen sendte en ansøgning til NAPA’s kulturstøttepulje i efteråret 2023, hvor bestyrelsen blev enige om at give filmfestivalen en forhåndstilsagn til forårets ansøgningsfrist.
Disse projekter spænder bredt, fra kulturudveksling og danseprojekter til filmprojekter og en trommedansfestival, hvilket understreger NAPA’s engagement i at støtte en mangfoldighed af kulturelle initiativer. Det viser en stærk forpligtelse til at fremme bæredygtighed, ungdomsengagement, og det arktiske perspektiv i Norden.
Elin á Rógvi, bestyrelsesformanden for NAPA, udtrykker stor tilfredshed med årets tildelinger: “Vi er utroligt stolte over at kunne støtte disse projekter. Hver og en af dem bidrager ikke blot til kulturel udvikling i Grønland og det nordiske samfund, men fremmer også vores kerneværdier om bæredygtighed, ungdomsengagement og det arktiske perspektiv. Det er vores håb, at disse projekter vil inspirere yderligere innovation og samarbejde på tværs af Norden.”
Vi vil gerne takke alle, der har sendt en ansøgning til kulturstøtteprogrammet.
I år er der 3.050.000 kroner til uddeling fra NAPA’s Kulturstøtteprogram. For ansøgninger op til 99.999 kroner er der ansøgningsfrister den 15. i hver måned undtagen juli. Næste frist for projekter op til 200.000 kroner er den 1. september.
Bestyrelsen i NAPA består af:
Elin á Rógvi, bestyrelseformand for NAPA’s bestyrelse 2023-2025
Kai Latvalehto, næstformand for NAPA’s bestyrelse 2023-2025
Kristín Eysteinsdóttir, bestyrelsesmedlem for NAPA’s bestyrelse 2023-2025
Jakob Søvndahl Skovaa, bestyrelsesmedlem for NAPA’s bestyrelse 2023-2025
Søren la Cour Jensen, bestyrelsesmedlem for NAPA’s bestyrelse 2023-2025
Gik du glip af disse nyheder?

NAPA holder sommerferie i juli
Kære alle ansøgere til vores Kulturstøtteprogram. NAPA, Nordens Institut i Grønland, holder sommerferielukket i juli måned. Det betyder, at vi ikke kan behandle ansøgninger i juli. Hvis dit projekt skal løbe af stablerne i august eller september, anbefaler vi, at du sender din ansøgning om

Arctic Winter Games 2026: Audition til kulturprogram
Er du født mellem 1/1-2005 og den 31/12-2011? Altså mellem 14 og 20 år? Er du passioneret omkring kultur og performance? Drømmer du om at rejse til Whitehorse, Canada i marts 2026? Så har du nu mulighed for at være med til at skabe og

NAPA byder velkommen til nye medarbejdere
NAPA byder velkommen til sin nye rådgiver Nina Paninnguaq Skydsbjerg og kommunikationspraktikant Maasi Brøns Chemnitz NAPA er meget glad for at kunne fortælle, at vi har ansat Nina Paninnguaq Skydsbjerg som ny rådgiver i NAPA. NAPA fik 23 ansøgninger til stillingen og Nina Paninnguaq Skydsbjerg

Et nyt kapitel for kommunikations-medarbejder
Bula Larsen er et kendt ansigt inden for NAPAs kontor. Hun arbejdede nemlig i NAPA tilbage i 2000 til 2004. Efter at have drømt om at vende tilbage til NAPA, så hun et stillingsopslag tilbage i 2019, som hun søgte og fik tilbudt. Hun tog